Spring til indhold

Assisteret selvmord

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
     Assisteret selvmord lovligt.      Assisteret selvmord legaliseret ved dom.      Assisteret selvmord forbudt.

Ved assisteret selvmord foretages en handling til at hjælpe en anden til at tage livet af sig selv - altså at begå selvmord. Et centralt element af assisteret selvmord, der adskiller det fra aktiv dødshjælp, er, at det er personen, der ønsker at dø, der tager den sidste afgørende handling i selvmordet, eksempelvis ved at være den, der indtager en dødelig dosis medicin.[1]

Assisteret selvmord er ulovligt i Danmark, jf. straffelovens § 240, men er lovligt under visse omstændigheder i nogle andre lande, herunder Belgien,[2] Canada,[3] Luxembourg,[4] Nederlandene,[5] New Zealand,[6] Østrig,[7][8] Portugal,[9] Schweiz[10] Spanien,[11] og dele af Australien og USA. Forfatningsdomstolene i Colombia,[12] Ecuador,[13] Estland,[14] Italien[15] og Tyskland[16] har legaliseret assisteret selvmord, men deres parlamenter har endnu ikke vedtaget lovgivning eller reguleret praksissen.

Assisteret selvmord i dansk strafferet

[redigér | rediger kildetekst]

Hjælp til selvmord (straffelovens § 240)

[redigér | rediger kildetekst]

Det følger af straffelovens § 240, at den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.[17]

Begrebet "medvirken" i bestemmelsen skal ikke forstås på samme måde som efter den almindelige regel om medvirken i straffelovens § 23, da medvirken til selvmord af mere underordnet karakter kan falde uden for anvendelsesområdet af § 240. Bestemmelsen kan dog både omfatte konkret handling, som at skaffe receppligtig medicin til brug for selvmord, samt ren rådgivning om metoder til at begå selvmord, når denne er egnet til at styrke et ønske om at ville begå selvmord.[18]

§ 240 om medvirken til selvmord forudsætter, at selvmorderen ikke er uansvarlig grundet alder, mentale mangler eller lignende, og at gerningsmanden ikke har anvendt tvang eller andet i sin medvirken til selvmordet. Hvis et af disse forhold gør sig gældende, vil der være tale om en mere alvorlig forbrydelse.[19]

Drab efter begæring (§ 239)

[redigér | rediger kildetekst]

Som nævnt er assisteret selvmord - hvor selvmorderen tager den sidste afgørende handling i selvmordet - strafbart efter straffelovens § 240. Det bemærkes i forlængelse deraf, at såfremt man dræber en person efter dennes begæring, er dette i stedet strafbart efter straffelovens § 239.[17]

  1. Ord og begreber i debatten om aktiv dødshjælp | Etisk Råd
  2. "28 MEI 2002. — Wet betreffende de euthanasie / 28 MAI 2002. — Loi relative a' l'euthanasie" (PDF) (nederlandsk og fransk). Belgisch Staatsblad / Moniteur Belge. 2002-06-22. s. 16.
  3. "Bill C-14. An Act to amend the Criminal Code and to make related amendments to other Acts (medical assistance in dying)". parl.ca.
  4. "Legislation reglementant les soins palliatifs ainsi que l'euthanasie et l'assistance au suicide" (PDF) (fransk). Journal Officiel du Grand-Duché de Luxembourg. 2009-03-16.
  5. "Wet toetsing levensbeëindiging op verzoek en hulp bij zelfdoding". overheid.nl (nederlandsk).
  6. "End of Life Choice Act". health.govt.nz.
  7. "G 139/2019-71. 11. Dezember 2020" (PDF) (tysk). Verfassungsgerichtshof. 2020-12-11.
  8. "Sterbeverfügungsgesetz; Suchtmittelgesetz, Strafgesetzbuch, Änderung". parlament.gv.at (tysk).
  9. "Lei n.º 22/2023, of 22 May, published on the 1st Series of Diário da República, n.º 101, of 25 May 2023, in Portuguese, retrieved 25 May 2023".
  10. "Swiss Criminal Code". fedlex.admin.ch.
  11. "Ley Orgánica 3/2021, de 24 de marzo, de regulación de la eutanasia". boe.es (spansk). 2021-03-25. s. 34037-34049.
  12. "Sentencia C-239/97".
  13. Espericueta, Luis (2024). "Analysis of the legal situation regarding euthanasia in Ecuador, Colombia, and Peru: Towards a Latin American model of medical assistance in dying?". Developing World Bioethics (engelsk). 25 (2): 98-104. doi:10.1111/dewb.12457. ISSN 1471-8847. PMID 38995203.
  14. "Riigikohus selgitas tervishoiuteenuse mõistet". Riigikohus. 2025-05-06.
  15. "Sentenza n. 242/2019" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 29. november 2021. Hentet 27. september 2025.
  16. "Zum Urteil des Zweiten Senats vom 26. Februar 2020". 2020-02-26.
  17. 1 2 Straffeloven
  18. Højesteretsdom af 23. september 2019, trykt i Ugeskrift for Retsvæsen (U.2019.4267) og Tidsskrift for Kriminalret (TfK2019.1542/2)
  19. Karnow note 1649 til straffeloven