Astrid Olofsdatter

Astrid Olofsdatter
Personlig information
Født	25. juli 1000
Død	1035
Far	Olof Skötkonung
Mor	Edla
Søskende	Ingegjerd Olofsdatter, Anund Jakob, Emund den gamle
Ægtefælle	Olav den Hellige (fra 1019)
Barn	Ulfhild af Norge
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Gemalinde
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Astrid Olofsdotter (oldnordisk: Ástríðr Óláfsdóttir; engelsk: Aestrith; død 1035) var dronningekonsort til Olav den Hellige, som regerede over Norge fra 1019 til 1028. Hun er den eneste kvinde, som har et bevaret skjalde-lovdigt dedikeret til sig, skrevet til minde om hendes afgørende tale til den svenske hær til støtte for sin stedsøn Magnus den Gode.

Biografi

Astrid var datter af Sveriges konge Oluf Skotkonung og hans obotritiske frille Edla. Hun var halvsøster til Sveriges konge Anund Jacob og søster til Sveriges konge Emund den Gamle. Ifølge overleveringen blev hun og hendes bror Emund dårligt behandlet af deres stedmor, dronning Estrid, og sendt bort til plejeforældre. Astrid blev sendt til en mand ved navn Egil i Västergötland.

I 1016 blev det besluttet, at Norge og Sverige skulle nærme sig hinanden politisk gennem en kongelig ægteskabsalliance. Adelsmænd fra begge riger forsøgte at arrangere et ægteskab mellem Norges konge Olav og Astrids legitime halvsøster, prinsesse Ingegerd Olofsdotter, men Ingegerd blev i stedet gift med Jaroslav den Vise, storfyrste af Novgorod og Kiev.

I stedet blev Astrid gift med kong Olav i Sarpsborg i 1019. Nogle kilder anfører, at Astrid trådte i stedet for Ingegerd efter sin fars ønske, mens andre hævder, at ægteskabet fandt sted imod hans vilje gennem samarbejde mellem kong Olav og den svenske jarl Ragnvald Ulfsson.

Astrid beskrives som smuk, veltalende og gavmild og var vellidt blandt sine omgivelser. Hun var mor til Wulfhild af Norge (1020–1070), som blev gift med Ordulf, hertug af Sachsen, og stedmor til kong Magnus den Gode, som hun havde et godt forhold til.

I 1030 blev hun enke, da hendes ægtemand blev dræbt. Hun forlod Norge og vendte tilbage til det svenske hof, hvor hun indtog en fremtrædende position. Da hendes stedsøn Magnus besøgte Sigtuna på vej for at gøre krav på den norske trone, gav hun ham sin officielle støtte og opfordrede også Sverige til at støtte ham.

Referencer

Litteratur

• Rudiger, Jan (2020). All the King's Women: Polygyny and Politics in Europe, 900–1250. Oversat af Barnwell, Tim. Brill.
• Lagerqvist, Lars O. Sverige och dess regenter under 1.000 år. Albert Bonniers Förlag AB. 1982. ISBN 91-0-075007-7
• Thunberg, Carl L. Att tolka Svitjod [To interpret Svitjod]. Göteborgs universitet. CLTS. 2012. ISBN 978-91-981859-4-2.