Athalia Schwartz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Athalia Schwartz

Athalia Schwartz DP029317 (cropped).jpg

Personlig information
Pseudonym HieronymusRediger på Wikidata
Født Athalia Theophilia SchwartzRediger på Wikidata
22. februar 1821Rediger på Wikidata
Død 2. november 1871 (50 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Journalist, skribentRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Athalia Schwartz (Athalia Theophilia Schwartz) (født 22. Februar 1821 i København, døde 2. november 1871) var en dansk forfatter, journalist, debattør og pædagog. Hun var datter af Claus Conrad Schwartz (1796-1879) og hans hustru Karen Rasmine Baggesen (1796-1863). Parret havde en søn og fire døtre, ud over at Athalia Schwartz og alle børnene gik i skole og uddannede sig selv, som i den tid var usædvanligt.

Athalia Schwartz gik på Frk. Lindes Institut, dengang Københavns bedste pigeskole. Da faren fik en stilling som branddirektør i Hjørring i 1836 og senere i Aalborg, fulgte hun med sammen med forældrene, men vendte tilbage til København i 1848 . Hun tog eksamen som institutsleder og oprettede en skole i 1849. Resten af livet delte hun mellem forfattervirksomhed og privatundervisning.

Hun har udgivet flere bøger af forskellig karakter, blandt andre kan nævnes Haandbog i Underviisningskunsten for unge Lærere og Lærerinder fra 1850, og skuespillet Ruth , der blev antaget af Det Kongelige Teater og opført med Johanne Luise Heiberg i hovedrollen og flere novellesamlinger. Hun foldede sig ud i nutidens debatter, både når det kom til kvindesager og skole. Hun blev ansat som teateranmelder ved Berlingske Tidende og var en fast skribent i flere af Meïr Aron Goldschmidts magasiner.

I 1866 modtog Schwartz det Anckerske Legat, og beløbet brugte hun til studierejser i England, Nederlandene og Belgien for at undersøge forholdene som prostituerede levet under, og hvad regeringen gjorde for at hjælpe dem. Godt hjemme igen, udgav hun Om Stiftelserne til Sædelighedens Fremme i 1867; en kritisk analyse af de forholdene hun havde observeret.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Artikelen er oversat fra den norsksprogede Wikipedia