Atlas Copco

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at indholdet ser ud til at være skrevet af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans. Læs mere om hvilke typer af artikler, du normalt skal afholde dig fra at skrive hér: Typer af selvbiografier.
Atlas Copco
Atlas-Copco-Logo.svg
Atlas Copco huvudkontor jan 2014.jpg
Virksomhedsinformation
Selskabsform AktiebolagRediger på Wikidata
Branche FabrikationRediger på Wikidata
Grundlagt 1873Rediger på Wikidata
Hovedsæde NackaRediger på Wikidata
Organisation
Datterselskaber Atlas Copco (United States)
Atlas Copco (Austria)
Atlas Copco (Germany)
Atlas Copco (Belgium)Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Atlas Copco Aktiebolag (NASDAQ OMXATCO A ATCO B) er en international svensk industrivirksomhed med hovedkontor på Sickla Industriväg i Nacka, Stockholm. Virksomheden havde i 2015 43.000 ansatte og en omsætning på 102 mia. svenske kroner. Der arbejdes indenfor områderne: kompressorteknik, industriteknik, minedrift- og stenbrudsteknik samt bygge- og anlægsteknik. Over 98 % af salget foregår udenfor Sverige. Produkterne indenfor håndværktøj og boremaskiner produceres i Sverige, i blandt andet Tierp, Örebro, Fagersta og Kalmar, mens kompressorfremstillingen foregår udenlands. Atlas Copco anses som meget fremstående indenfor kerneområderne kompressorteknik, stenboring (sprænghulsboring og efterforskning) samt håndværktøj til primært bilindustrien.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Virksomheden har sin baggrund i to forskellige industrivirksomheder som begge blev grundlagt i Stockholmsområdet i slutningen af 1800-talet.

Aktiebolaget Atlas[redigér | redigér wikikode]

Aktiebolaget Atlas stiftedes i 1873, bestyrelsesformand var André Oscar Wallenberg og Edward Fränckel var administrerende direktør. Virksomheden opførte virksomheder i det nuværende Atlasområdet i Vasastaden, Stockholm, desuden havde man et værksted i Södertälje. Virksomheden lå lige ved hovedjernbanen i Stockholm, og siden begyndelsen fremstillede man materialer til jernbanen, til eksempelvis passagervogne, godsvogne, skinner, omskiftere, jernbanebroer, dampmaskiner og lokomotiver, men også kanoner til forsvaret. I 1880-tallet købte man Brynäsværftet i Gävle.

Nya AB Atlas[redigér | redigér wikikode]

I slutningen af 1880-tallet lukkede virksomheden på pga. dårlig økonomi og selskabet blev rekonstrueret med det nye navn Nya AB Atlas. I begyndelsen af 1900-tallet blev trykluftsprodukter væsentlige. De første produkter var nit- og mejselhammere. I 1910- og 1920-tallet begyndte produktionen af forskellige stenboremaskiner.

AB Diesels Motorer[redigér | redigér wikikode]

AB Diesels Motorer etableredes i 1898 efter initiativ fra Marcus Wallenberg, som samme år købte en licens til at fremstille dieselmotorer udviklet af den tyske ingeniør Rudolf Diesel.

I 1898 købte virksomheden to store grunde i Sickla i den vestlige del af Nacka kommun. Der blev bygget en fabrik, men også arbejderboliger i det nuværende Tallbacken. De første motorer leverederes 1899. Fremstillingen var fra begyndelsen ganske lille, men der blev satset meget på udvikling. I 1907 havde man udviklet en vendbar dieselmotor som kunne anvendes til skibe. Dermed var de dampdrevne skibes tid forbi.

Siden et tidligt stadie har der været samarbejde med Nya AB Atlas, og i 1913 besluttede virksomheden enstemmigt at etablere sig på det russiske marked. Samarbejdet var så givende at man i 1917 besluttede at fusionere under navnet Atlas Diesel AB.

Atlas Diesel AB[redigér | redigér wikikode]

1927 koncentrerede virksomheden sig om fabrikkerne i Sickla og området i Vasastaden, Stockholm, hvor man også let kunne bygge boliger. I Sickla opførtes flere nye bygninger.

Gennem de efterfølgende år voksede virksomheden. Efter anden verdenskrig blev ansat meget nyt personale bl.a. mange italienske indvandrer. I 1948 omfattede fabriksområdet hele 210.000 m². Samme år traf man beslutningen om at droppe fremstillingen af dieselmotorer for helt at koncentrere sig om trykluftprodukter

I 1956 skiftede man navn til Atlas Copco. Navnet Copco stammer fra overtagelsen af belgiske Airpic Engineering NV, hvor Copco er et akronym for det franske Compagnie Pneumatique Commerciale.

Forretningsområder[redigér | redigér wikikode]

Kompressor teknologi

Dette område producerer produkter til olie-, gas- og procesindustrien. De fremstillede produkter er hovedsagelig industrielle kompressorer, ekspansionsturbiner, proceskompressorer, trykluftstyringssystemer og luft- og gasbehandlingsudstyr.

Vakuum Teknologi

Vakuumteknologien blev adskilt fra kompressorteknologi og blev sit eget forretningsområde 2017. Det fremstiller vakuumløsninger, der blandt andet bruges til at skabe et rent miljø i fremstillingen af ​​for eksempel halvledere.

Industriel teknologi

Området producerer hovedsageligt monteringssystemer, kvalitetssikringsprodukter, software og industrielle værktøjer til industrier som køretøjer, værksted og vedligeholdelse og køretøjsservice.

Konstruktionsteknologi

Dette område fremstiller produkter som transportable kompressorer, generatorer, kompakteringsudstyr, entreprenørværktøj, lystårne, pumper og asfalteringsudstyr.

Firma[redigér | redigér wikikode]

Produktion

Atlas Copco fremstiller kritiske komponenter af sit udstyr internt og samarbejder med forretningspartnere for ikke-kritiske komponenter. Omkring 75% af produktionsomkostningerne til udstyr repræsenterer indkøbte komponenter, og ca. 25% er internt fremstillede kernekomponenter, samlingskostnader og generalomkostninger. Udstyr repræsenterer mindre end 60% af afkast og udstyr fremstilles primært på kundeordrer. Kun bestemte typer højvolumenudstyr fremstilles ud fra forventet efterspørgsel.

Organisation

Virksomheden er organiseret i fire forretningsområder. Organisationen har både juridiske og operationelle enheder. Hver enhed har en forretningsgruppe, som afspejler koncernens driftsstruktur. Virksomhedsledelsens ansvar er at fungere som rådgiver og beslutningstagende organ med hensyn til strategiske og operationelle problemer.

Direktører

Atlas-Copco og dets forgængere har siden etableringen i 1873 haft følgende administrerende direktører / koncernledere.

  • 1873-1887: Eduard Fränckel
  • 1887-1909: Oscar Lamm
  • 1909-1940: Gunnar Jacobsson
  • 1940-1957: Walter Wehtje
  • 1957-1970: Kurt-Allan Belfrage
  • 1970-1975: Erik Johnsson
  • 1975-1991: Tom Wachtmeister
  • 1991-1997: Michael Treschow
  • 1997-2002: Giulio Mazzalupi
  • 2002-2009: Gunnar Brock
  • 2009-2017: Ronnie Leten
  • 2017-: Mats Rahmström

Mærker[redigér | redigér wikikode]

Atlas Copco har en række forskellige mærker som anvendes om koncernens produkter. En af de mest kendte produktserier er de håndholdte bore- og mejselmaskiner Cobra.

Produktnavne som COP1238 og COP4050 er to forskellige typer hydraulisk drevne stenboremaskiner og COPROD er en bestemt type bor udviklet og patenteret af Atlas Copco. Atlas Copcos første fuldt hydrauliske stenboremaskine COP1038 introduceredes i 1972. Bogstaverne "COP" relaterer til første del af virksomhedsnavnet "COPCO".

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Sickla IF[redigér | redigér wikikode]

Sickla IF er en idrætsforening i Nacka, med historiske forbindelser til Atlas Copco AB.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: