Atomprøvesprængning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Typer af atomprøvesprænginger:
1. atmosfærisk test
2. underjordisk test
3. test i den øvre atmosfære
4. undersøisk test

Atomprøvesprængninger er forsøg hvor kernevåben detoneres for at teste våbenets egenskaber. Gennem det 20. århundrede testede de fleste atommagter deres atomvåben. Atomprøvesprængninger kan give information om hvordan våbenet virker under forskellige forhold, samt hvordan mennesker, strukturer og udstyr reagerer når de udsættes for atomeksplosioner. Atomprøvesprængninger er også blevet brugt som en indikation af videnskabelig og militær styrke, og mange prøvesprængninger har været politisk motiverede.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den første atomprøvesprænging var trinitytesten, udført af USA 16. juli 1945. Over 500 atombomber blev sprængt i Jordens atmosfære mellem 1945 og 1980. Nogle af disse bomber skabte de kraftigste eksplosioner, menneskeheden har formået at producere. De fleste atomprøvesprængninger foregik dybt under jorden. Da kan de kontrolleres, og alt radioaktivt materiale holdes langt under jordoverfladen. Fra 1945 til 1959 og i 1961-62 var der ikke restriktioner på prøvesprængninger over jorden.[1]

I 1963 indgik et antal stater, herunder atommagterne USA, Sovjetunionen og Storbritannien, en traktakt om delvis stop for atomprøvesprænging som forbød prøvesprængninger i atmosfæren, undervandssprængninger og sprængninger i det ydre rum. Traktaten tillod fortsat underjordiske sprænginger. Frankrig og Kina var ikke medunderskrivere af traktaten, og Frankrig fortsatte med atmosfæriske atomprøvesprængninger indtil 1974, og Kina indtil 1980.

De nævnte lande fortsatte med underjordiske prøvesprængninger fortsatte indtil 1990 (Sovjetunionen), 1991 (USA og Storbritannien) og 1996 (Kina og Frankrig). I 1996 indgik disse lande en traktakt om fuldstændigt stop for atomprøvesprængninger og har ikke siden udført nogen. Traktakten er dog ikke pr. 2016 formelt trådt i kraft, idet den fortsat mangler at ratificering af 8 stater. Stater som ikke har underskrevet traktakten, har fortsat lavet atomprøvesprængninger. Indien og Pakistan sidste gang i 1998. Nordkorea har senest udført en atomprøvesprængning i 2017.

Norden[redigér | redigér wikikode]

Nedfald fra de sovjetiske prøver ved Novaja Zemlja i 1961 rammede i betydelig grad Norge. I Oslo, omkring 2.000 km fra sprængningsstedet, påvistes en forøget radioaktivitet i luft og regnvand nogle dage efter prøvesprængningernes start. Målinger af Cs-indholdet i mælk i 1960'erne i Norge og Sverige viste, at aktiviteten tiltog fra 2–3 Bq/l før prøverne startede til omkring 20 Bq/l i efteråret 1963. Omkring 1970 var den næsten tilbage til det niveau, der var målt før de store bombeprøver startede.[2] Også i Danmark faldt niveauet fra 1960'erne med undtagelse af tiden efter Tjernobyl-ulykken.[3]

Atomprøvesprængninger efter land[redigér | redigér wikikode]

Der er udført mere 2000 atomprøvesprængninger siden 1945.

  • USA USA: 1054 atomprøvesprængninger ifølge officielle tal.
  • Sovjetunionen Sovjetunionen: 715 atomprøvesprængninger ifølge officielle tal, plus 13 mislykkede sprængninger.
  • Storbritannien Storbritannien: 45 atomprøvesprængninger.
  • Frankrig Frankrig: 210 atomprøvesprængninger ifølge officielle tal.
  • Kina Kina: 45 atomprøvesprængninger.
  • Indien Indien: 6 atomprøvesprængninger.
  • Pakistan Pakistan: 6 atomprøvesprængninger.
  • Nordkorea Nordkorea: 5 atomprøvesprængninger.
Graf med atomprøvsprængninger 1945-2013 fordelt efter land og år

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ https://forskning.no/2014/12/atombombe-restene-i-Norge
  2. ^ https://snl.no/radioaktivt_nedfall
  3. ^ https://videnskab.dk/naturvidenskab/saa-meget-radioaktivitet-kan-man-maale-i-danskerne

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]