Augusto Pinochet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 20. dec. 2014, 12:58 af BillyDK (diskussion | bidrag) BillyDK (diskussion | bidrag) ({{Chiles præsidenter}})
Augusto Pinochet

General Augusto José Ramón Pinochet Ugarte (25. november 191510. december 2006) var leder af militærdiktaturet, der regerede Chile fra 1973 til 1990. Han kom til magten via et blodigt kup som afsatte den demokratisk valgte socialistiske præsident Salvador Allende.

Efter Pinochets magtovertagelse begyndte en undertrykkelse af den venstreorienterede opposition, der medførte omkring 3000 døde og forsvundne personer.

Kuppet endte en periode med politisk spænding mellem Chile og USA. USA havde gennem CIA deltaget aktivt i at fjerne Allende. Under USA's præsident Jimmy Carter blev Chiles diktatur dog udsat for en amerikansk våbenembargo, bl.a. pga. mordet på Orlando Letelier, tidligere forsvarsminister under præsident Allende, der 21. september 1976 blev offer for en bilbombe placeret af det chilenske diktaturs agenter, mens han levede i eksil i USA.

Selvom Pinochet gik af som præsident i 1990, blev han ved med at være øverstkommanderende for hæren indtil 1998. På en rejse i oktober 1998 blev Pinochet anholdt i London på anmodning fra Spanien og anbragt i husarrest. Sagen endte med at han på grund af sin svækkede sundhedstilstand ikke blev udleveret. Han er tidligere blevet anklaget for forbrydelser mod menneskeheden og for utallige tortur- og mordsager og blev i 2006 frataget sin immunitet af den chilenske højesteret.

Han døde 10. december 2006 af hjerteproblemer på et militærhospital, og fik 11. december 2006 en militærbegravelse, men de højreorienteredes krav om en statsmandsbegravelse, blev pure afvist af præsident Michelle Bachelet, hvis far var blevet myrdet af Pinochets militærjunta.

Eksterne henvisninger