Auschwitz-dag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at indholdet ser ud til at være skrevet af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans. Læs mere om hvilke typer af artikler, du normalt skal afholde dig fra at skrive hér: Typer af selvbiografier.
Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at den virker reklamerende snarere end havende encyklopædisk indhold.
Se evt. nærmere begrundelse på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
DanishView.svg Danske forhold. Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen. 
Lys ved mindehøjtidelighed ved Auschwitz-dag i Wien

Auschwitz-dag, den 27. januar, er Danmarks officielle mindedag for Holocaust og andre folkedrab. Datoen markerer årsdagen for befrielsen af den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz i Polen i 1945.

Her døde mere end en million mennesker under Anden Verdenskrig.

En del af formålet med Auschwitz-dagen er at sikre, at viden om historiens folkedrab bliver videregivet til yngre generationer. Dagen tager sit udgangspunkt i udryddelserne under Holocaust, men også efter 1945 har folkedrab, etnisk udrensning og masseudryddelser fundet sted mange steder i verden.

Derfor er markeringen af Auschwitz-dagen ikke kun af historisk karakter, men sætter også fokus på aktuelle forbrydelser i dag.

Auschwitz-dagen sætter emnet folkedrab på den offentlige dagsorden og åbner for diskussion af de etiske og politiske udfordringer, der knytter sig til emnet. Samtidig er det hensigten, at refleksion om folkedrabenes mekanismer skal skabe øget bevidsthed om faren ved racistiske ideologier og totalitære regimer.

Med dette sigte danner Auschwitz-dagen rammen om en række aktiviteter rettet mod undervisningen, der året rundt søger at styrke elevernes kendskab til emnet og inspirere lærerne i deres undervisning.

Samtidig støtter Auschwitz-dagen også op om lokale initiativer og folkeoplysende arrangementer, der sætter Holocaust og andre folkedrab på dagsordenen.

Mindedagsaktiviteter og folkeoplysning[redigér | redigér wikikode]

Auschwitz-dag blev første gang markeret i Danmark i 2003, og siden da har dagen været præget af mange forskelligartede initiativer.

Hvert år lanceres et nyt tema, som de folkeoplysende aktiviteter landet over tilrettelægges efter. Arrangementer kan bestå af foredrag med overlevende fra folkedrab, filmvisninger, debatarrangementer, koncerter, teaterforestillinger m.m. op til eller på selve dagen den 27. januar.

Aktiviteterne planlægges og afholdes af en række forskellige aktører, herunder ministerier, kommuner, institutioner og andre offentlige eller private initiativtagere.

I København afholder Københavns kommune hvert år et arrangement i Glassalen i Tivoli, og dagen markeres typisk også i Helsingør, Odense, Aarhus samt i en række andre kommuner. Auschwitz-dagens aktiviteter annonceres på hjemmesiden [1]

Undervisningsaktiviteter forbundet med Auschwitz-dag[redigér | redigér wikikode]

Undervisning og formidling om historiens folkedrab er et centralt element af Auschwitz-dag. Formålet er at øge danske skoleelevers kendskab til emnet og inspirere lærerne i deres undervisning.

Auschwitz-dags undervisningsdel er forankret i Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

DIIS stiller en række gratis tilbud til rådighed for landets grundskoler, ungdomsuddannelser, højskoler og VUC’er.

Skolerne kan for eksempelfå besøg af foredragsholdere, få filmvisninger eller besøge museer. Samtidig har DIIS udviklet en række undervisningswebsider, hvor eleverne kan finde forskningsbaseret viden om folkedrab og relaterede emner. [2] [3] [4]

Undervisningssiderne kan bruges af både lærere og elever i den daglige undervisning og i forbindelse med projektopgaver og tværfaglige forløb. Websiderne indeholder artikler, kilder, arbejdsspørgsmål, videoklip, øjenvidneberetninger samt forslag til litteratur og yderligere materiale om folkedrab. Auschwitz-dagens tilbud til skoler er samlet på [5]

Auschwitz-dag som en international mindedag[redigér | redigér wikikode]

Siden 1945 har det internationale samfund arbejdet for at modvirke og forebygge, at forbrydelser som Holocaust vil kunne ske igen. Den målsætning blev formuleret allerede i 1945 med oprettelsen af De Forenede Nationer (FN) og medvirkede til vedtagelsen af FN’s Folkedrabskonvention i 1948.

Den danske Auschwitz-dag er etableret på baggrund af Stockholms Internationale Forum om Holocaust, der fandt sted i januar 2000. Her vedtog stats- og regeringsledere fra 47 stater en erklæring, der fremmer forskning, undervisning og erindring om Holocaust.

Erklæringen indebærer blandt andet, at staterne skal styrke erindringen om Holocaust ved en årlig mindedag. Stockholm-erklæringen fastslår blandt andet, at:

Med en menneskehed som stadig er vansiret af folkedrab, etnisk udrensning, racisme, antisemitisme og fremmedhad, deler det internationale samfund en højtidelig pligt til at bekæmpe disse onder. Sammen må vi fastholde den frygtelige sandhed om Holocaust over for dem, som benægter den. Vi må styrke den moralske forpligtelse i vore folk og den politiske forpligtelse hos vore regeringer, for at sikre at fremtidige generationer vil kunne forstå grundene til Holocaust og reflektere over konsekvenserne.

I Danmark besluttede regeringen i 2001, at den danske mindedag skulle omhandle både Holocaust og andre folkedrab.

Ligeledes blev det besluttet, at dagen skulle have navnet Auschwitz-dag, og at den skulle markeres den 27. januar – årsdagen for befrielsen af den tidligere kz- og udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau.

Med navnet Auschwitz-dag ønskede man at signalere, at udgangspunktet for dagen er Holocaust, men at Auschwitz samtidig skal forstås som et symbol på de lidelser, som racistiske ideologier og totalitære regimers overgreb kan føre til.

Også FN og en lang række andre lande markerer den 27. januar for at signalere, at vi ikke må glemme Holocaust – eller historiens andre folkedrab.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]