Austin Allegro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Austin Allegro
Austin Allegro Registration ca 1975.jpg
Austin Allegro 1975
Produktion
Producent Austin
Koncern BMC
Produktionsår 1973-1983
Karrosseri og platform
Type Lille mellemklassebil
Karrosseriformer 2/4-d sedan
3-d kombi
Teknik Forhjulstræk
Drivlinje
Motorer 4-cyl tværliggende rækkemotor
Gearkasse 4-trins manuel
4-trins automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand 244 cm
Længde 385 cm
Bredde 161 cm
Højde 139 cm
Egenvægt 800 - 900 kg
Kronologi
Forgænger Austin 1100/1300
Efterfølger Austin Maestro

Austin Allegro var en personbil, fremstillet af den britiske bilkoncern Austin (British Motor Corporation) mellem 1973 og 1983.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

BMC 1100/1300 havde været Englands bedst sælgende bil gennem det meste af 1960'erne, men den mistede efterhånden føringen til den konventionelle Ford Cortina. Efter British Leyland Motor Corporation etableredes i 1968, prioriterede den nye ledelse arbejdet med Morris Marina, som skulle konkurrere direkte med Cortina'en. Arbejdet med efterfølgeren til 1100/1300-modellen måtte vente. Man indså, at den nye bil aldrig ville nå forgængerens produktionsmængder, og derfor satsede man på en lidt speciel bil, for dem der ønskede teknisk avancerede løsninger og anderledes design. George Turnbull var ansvarlig for Austin/Morris i British Leyland, og ledede arbejdet med at udvikle Austin Allegro.


Allegron byggede videre på forgængerens tekniske grundlag ifølge Sir Alec Issigonis Mini. Den havde tværliggende motor og forhjulstræk, med gearkasse monteret under motoren. Den hydrauliske / hydrolastiske-affjedring blev videreudviklet til Hydragas, hvor fjederelementerne nu var fyldt med komprimeret gas som i Citroën. Ligesom forgængeren nøjedes man først med en sedanudgave. Dem der havde brug for mere plads, var først henvist til Austin Maxi, men senere kom også Allegro'en som combi-version


Allegro[redigér | redigér wikikode]

Austin Allegro i Kombiudgave

Bilen blev præsenteret i maj 1973. Modtagelsen var forsigtig positiv, selv om nogle klagede over den specielle form, den lave ydeevne og den ting, som folk for det meste forbinder med Allegro'en, det firkantede rat.

I oktober 1975 kom Allegro Series 2, med hårdere affjedring, mere benplads og rundt rat.

I efteråret 1979 blev Allegro Series 3 præsenteret med ny front og interiør. 1100-motoren blev erstattet af en mindre 1-liters variant. Den mest efterspurgte forbedring, en halvkombi-bagklap, fandtes dog ikke inden for British Leyland budget. Det måtte vente, indtil efterfølgeren Maestro blev præsenteret 1983.


Allegron har fået skyld for alt, der gik galt i British Leyland i 1970'erne med dårlig kvalitet, dårlig timing, ulige eller utvivlsomt grimme former og en fuldstændig mangel på følelse af hvad markedet krævede. [1] Trods dette solgte bilen ikke så dårligt. På hjemmemarkedet vel at mærke. Udenfor Storbrittanien var den næsten usælgelig.


Vanden Plas 1500[redigér | redigér wikikode]

Vanden Plas Prinsesse 1500.

Vanden Plas præsenterede deres luksusversion af Allegro'en i 1974. Ligesom forgængeren Vanden Plas Prinsesse 1300 havde den en virkelig luksuriøs indretning med læder og træ. Bilen fandtes med 1500 og 1750 motor. Produktionen blev flyttet til fabrikken MG i Abingdon 1979, og både modellen og mærket 'Vanden Plas' forsvandt, da fabrikken blev nedlagt det følgende år.


Innocenti Regent[redigér | redigér wikikode]

Innocenti Regent.

Efter at British Leyland standsede produktionen af Morris/Austin 1100/1300 i Italien forsøgte Innocenti at sælge Allegro'en under navnet Innocenti Regent i stedet. De påtænkte kunder tog et hurtigt kig på bilen, lo godt og gik derefter over til at købe en Fiat i stedet. Produktionen blev stoppet efter 18 måneder i slutningen af 1975, og BL solgte Innocenti til De Tomaso.

Motor[redigér | redigér wikikode]

De mindste versioner af Allegron blev solgt med BMC's A-motor, taget fra forgængeren.

Desuden blev bilen solgt med den mere moderne E-motor, fra Austin Maxi.

Begge versioner: 4-cylindret rækkemotor.

Model Motor Volume Effekt Karburator
1000 OHV 998 cm³ 44 hk Enkelt
1100 OHV 1098 cm³ 45-49 hk Enkelt
1300 OHV 1275 cm³ 59-63 hk Enkelt
1500 SOHC 1485 cm³ 69 hk Enkelt
1750 SOHC 1748 cm³ 76 hk Enkelt
1750HL SOHC 1748 cm³ 91 hk Dobbelt

OHV : OverHead Valva (Stødstangsmotor med overliggende ventiler).

SOHC : Single OverHead Cam (Enkelt Overliggende Knastaksel).

Referenser[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ The crappest car in Britain — named and shamed in Crap Cars, publicerat 2007-04-25

Externe links[redigér | redigér wikikode]


Kilder[redigér | redigér wikikode]