Autistiske spektrum

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Autistiske spektrum Klassifikation
Information
Navn	Autistiske spektrum
Medicinsk fagområde	psykologi
SKS	DF84.0
ICD-10	F84.0
ICD-9	299.00
MeSH	D000067877
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Det autistiske spektrum (eller autismespektret) er et udviklingsmæssigt og adfærdsmæssigt syndrom, der opstår som følge af bestemte kombinationer af autistiske træk. Selv om disse træk kan være normalt fordelt i befolkningen, arver eller viser nogle mennesker flere autistiske træk.

I Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV-TR) og International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (ICD-10) er autismespektrumforstyrrelser (ASF) klassificerede som gennemgribende udviklingsforstyrrelser (GU), i modsætning til specifikke udviklingsforstyrrelser som ordblindhed, talblindhed eller dyspraksi.

Autistiske spektrum og gennemgribende udviklingsforstyrrelser

I praksis er autismespektrumforstyrrelse og gennemgribende udviklingsforstyrrelse synonymer, men det kan være en god ide at adskille dem. GU henviser til de psykologiske og adfærdsmæssige udviklingsforstyrrelser, som omfatter flere funktionsområder: sprog og kommunikation, selvhjælpsevner, motorik, eksekutive funktioner og skolemæssige præstationer. Den nosologiske kategori af gennemgribende udviklingsforstyrrelser indeholder syndromer, som ætiologisk slet ikke har noget at gøre med autisme, hvor autisme-lignende adfærd kun er en del af forstyrrelsen: Retts syndrom og Hellers syndrom.

Autistiske træk

Adfærdsmæssigt er der bestemte kendetegn, som kan identificere autismespektret. Nogle autistiske træk kan være gavnlige i nogle fag som videnskab, matematik, ingeniør og softwareudvikling. Nogle med autisme viser en udpræget dygtighed i at huske remser, som kan hjælpe dem med at lære det grundlæggende i disse emner.

Nedsatte sociale evner

• Forringet evne til at skabe venskaber
• Nogen kan have svært ved at sætte sig i andres sted, og andre kan være hyperempatiske og påtager sig andres følelser i for høj grad.
• Kan virke socialt akavede i andres øjne
• Svært ved øjenkontakt
• Nedsat evne til at tolke og forstå signaler

Sproglighed

• Monoton eller syngende prosodi i talen
• Overformelt og pedantisk sprogbrug
• Ekkolali
• Stedordsombytning
• Visuel tankegang
• Sen eller ingen udvikling af sproget
• Besvær ved eller manglende evne til at omsætte tanker til ord
• Dårlig brug og forståelse for ikke-verbale kommunikationsformer (ansigtsudtryk og kropssprog)
• Forstå ting for bogstaveligt (f.eks. "tag benene på nakken")

Repetitiv adfærd og svækkelse i abstrakt tankegang

• Anderledes og mere konkret forståelse af tanker, metaforer og symbolisme
• Foretrækker rutiner
• Optaget af detaljer; kan være udfordret i at forstå meningen eller hele begrebet

Sanseintegrativ dysfunktion

• Hyper- eller hypofølsomhed i de forskellige sanser
• Specifikke valg af tøj eller mad
• Selvstimulerende manerer
• Motoriske udfordringer

Klassifikationssystemer

Det amerikanske klassifikationssystem DSM-5 og det internationale klassifikationssystem ICD-11 har erstattet underopdelingen af autisme i subtyper med diagnosen autismespektrumsforstyrrelse. Psykiatrene i EU følger ICD klassfikationssystemt.

ICD-11 (6A02)

	Autismespektrumforstyrrelse er karakteriseret ved vedvarende underskud i evnen til at indlede og opretholde gensidig social interaktion og social kommunikation og ved en række begrænsede, gentagne og ufleksible adfærdsmønstre, interesser eller aktiviteter, der klart er atypiske eller overdrevne for individets alder og sociokulturel kontekst. Forstyrrelsens indtræden opstår i udviklingsperioden, typisk i den tidlige barndom, men symptomerne bliver måske ikke fuldt ud manifesterede senere, når sociale krav overstiger begrænset kapacitet. Underskud er tilstrækkeligt alvorlige til at forårsage forringelse i personlige, familie-, sociale, uddannelsesmæssige, erhvervsmæssige eller andre vigtige funktionsområder og er normalt et gennemgribende træk ved individets funktion, der kan observeres i alle indstillinger, selvom de kan variere alt efter socialt, uddannelsesmæssigt eller andet sammenhæng. Individer langs spektret udviser et komplet udvalg af intellektuel funktion og sproglige evner.
ICD-11, 6A02

• 6A02.0 Autismespektrumforstyrrelse uden forstyrrelse af intellektuel udvikling og med mild eller ingen svækkelse af det funktionelle sprog
• 6A02.1 Autismespektrumforstyrrelse med forstyrrelse af intellektuel udvikling og med mild eller ingen svækkelse af funktionelt sprog
• 6A02.2 Autismespektrumforstyrrelse uden forstyrrelse af intellektuel udvikling og med nedsat funktionssprog
• 6A02.3 Forstyrrelse af autismespektrum med forstyrrelse af intellektuel udvikling og med nedsat funktionssprog
• 6A02.5 Autismespektrumforstyrrelse med forstyrrelse af intellektuel udvikling og fravær af funktionelt sprog
• 6A02.Y Anden specificeret autismespektrumforstyrrelse
• 6A02.Z Autismespektrumforstyrrelse, uspecificeret

Screening

Der findes forskellige redskaber til screening af autistiske træk. Mest tilgængelig i en dansk sammenhæng er Simon Baron-Cohens "Autism Spectrum Quotient" eller "AQ" (autismespektrumkvotient), som findes på dansk i en børne- og en ungdomsudgave.

ADHD og autisme

Forskning har vist en mulig genetisk og adfærdsmæssig forbindelse mellem ADHD og autisme. Som et resultat heraf, har nogle klinikere foreslået at ADHD medtages i kategorien med autismespektrumforstyrrelser.

Eksterne henvisninger

• CDC's "Learn the Signs. Act Early.” kampagne – Information til forældre om tidlig udvikling i barndommen og udviklingsmæssige handicap som autisme (engelsk)
• Autismespektrumforstyrrelser fra det amerikanske National Institute of Mental Health (engelsk)
• Videnscenter for Autisme
• NAS.org.uk – Attention deficit hyperactivity disorder and autism

Du bør aldrig bruge information fra Internettet, herunder Wikipedia, som eneste kilde til beslutninger eller tiltag i sundhedsmæssige spørgsmål. Ved spørgsmål om medicin bør du rådspørge apoteket eller din læge, og ved sundhedsspørgsmål relevant autoriseret sundhedspersonale. Ved dyresygdomme bør du konsultere en dyrlæge. Brug aldrig receptpligtig medicin uden råd fra en læge. Søg råd på apoteket ved brug af håndkøbsmedicin og naturmedicin, specielt hvis du også bruger receptpligtig medicin. Brug af flere slags medicin samtidig kan have utilsigtede effekter..