Autistiske spektrum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Autistiske spektrum
Klassifikation
Information
Navn Autistiske spektrum
Medicinsk fagområde psykologi Rediger på Wikidata
SKS DF84.0
ICD-10 F84.0
ICD-9 299.00
MeSH D000067877 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Det autistiske spektrum (også kaldet autismespektret) er et udviklingsmæssigt og adfærdsmæssigt syndrom der opstår som følge af bestemte kombinationer af karakteristiske autistiske træk. Selvom disse træk kan være normalt fordelt i befolkningen, arver eller på anden måde viser nogle mennesker flere autistiske træk.

I Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV-TR) og International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (ICD-10) er autismespektrumforstyrrelser (ASF) klassificerede som gennemgribende udviklingsforstyrrelser (GU), i modsætning til specifikke udviklingsforstyrrelser som ordblindhed, talblindhed eller dyspraksi.

Autistiske spektrum og gennemgribende udviklingsforstyrrelser[redigér | redigér wikikode]

I praksis er autismespektrumforstyrrelse og gennemgribende udviklingsforstyrrelse synonymer, men det kan være en god ide at adskille dem. GU henviser til de psykologiske og adfærdsmæssige udviklingsforstyrrelser som omfatter mange funktionsområder: sprog og kommunikation, selvhjælpsevner, motorik, eksekutive funktioner og skolemæssige præstationer. Den nosologiske kategori af gennemgribende udviklingsforstyrrelser indeholder syndromer som ætiologisk set slet ikke har noget at gøre med autisme, hvor autisme-lignende adfærd kun er en del af forstyrrelsen: Retts syndrom og Hellers syndrom.

Autistiske træk[redigér | redigér wikikode]

Adfærdsmæssigt er der bestemte kendetegn som kan identificere autismespektret. Nogle autistiske træk kan være gavnlige i nogle fag som videnskab, matematik, ingeniørfag og softwareudvikling. Nogle mennesker med autisme kan vise en udpræget dygtighed i at huske remser som kan hjælpe dem med at lære det grundlæggende om disse emner.

Nedsatte sociale evner[redigér | redigér wikikode]

  • Forringet evne til at skabe venskaber
  • Nogen kan have svært ved at sætte sig ind i andres sted, og andre kan være hyperempatiske, og påtager sig andres følelser i for høj en grad.
  • Kan virke socialt akavede i andres øjne
  • Svært ved øjenkontakt
  • Nedsat evne til at tolke og forstå signaler

Sproglighed[redigér | redigér wikikode]

  • Monoton eller syngende prosodi i talen
  • Overformelt og pedantisk sprogbrug
  • Ekkolali
  • Stedordsombytning
  • Visuel tankegang
  • Sen eller ingen udvikling af sproget
  • Besvær ved eller manglende evne til at omsætte tanker til ord
  • Dårlig brug og forståelse for ikke-verbale kommunikationsformer (ansigtsudtryk og kropssprog)
  • Forstå ting for bogstaveligt (f.eks. "tag benene på nakken")

Repetitiv adfærd og svækkelse i abstrakt tankegang[redigér | redigér wikikode]

  • Anderledes og mere konkret forståelse af tanker, metaforer og symbolisme
  • Foretrækker rutiner
  • Optaget af detaljer; kan være udfordret i at forstå meningen eller hele begrebet

Sanseintegrativ dysfunktion[redigér | redigér wikikode]

  • Hyper- eller hypofølsomhed i de forskellige sanser
  • Specifikke valg af tøj eller mad
  • Selvstimulerende manerer
  • Motoriske udfordringer

Screening[redigér | redigér wikikode]

Der findes forskellige redskaber til screening af autistiske træk. Mest tilgængelig i en dansk sammenhæng er Simon Baron-Cohens "Autism Spectrum Quotient" eller "AQ" (autismespektrumkvotient), som findes på dansk i en børne- og en ungdomsudgave.

ADHD og autisme[redigér | redigér wikikode]

Forskning har vist en mulig genetisk og adfærdsmæssig forbindelse mellem ADHD og autisme. Som et resultat heraf, har nogle klinikere foreslået at ADHD medtages i kategorien med autismespektrumforstyrrelser. [1]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Medicin og sundhed Du bør aldrig bruge information fra Internettet, herunder Wikipedia, som eneste kilde til beslutninger eller tiltag i sundhedsmæssige spørgsmål. Ved spørgsmål om medicin bør du rådspørge apoteket eller din læge, og ved sundhedsspørgsmål relevant autoriseret sundhedspersonale. Ved dyresygdomme bør du konsultere en dyrlæge. Brug aldrig receptpligtig medicin uden råd fra en læge. Søg råd på apoteket ved brug af håndkøbsmedicin og naturmedicin, specielt hvis du også bruger receptpligtig medicin. Brug af flere slags medicin samtidig kan have utilsigtede effekter..