Auvergne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. mar. 2015, 18:16 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: Ret tag br - WPCW fejl 2; kosmetiske ændringer)
Région Auvergne
Flag for Auvergne
Hovedstad Clermont-Ferrand
Areal 26.013 km²
Regionspræsident René Souchon
Indbyggertal
 - Indbyggere, år 2009
 - Befolkningstæthed

1.343.964
52 indb./km²
Arrondissementer 14
Kantoner 158
Kommuner 1310
Départementer Allier Allier
Cantal  Cantal
Haute-Loire  Haute-Loire
Puy-de-Dôme Puy-de-Dôme
Map of Auvergne

Auvergne er en fransk région i den centrale del af landet. Région Auvergne består af fire departementer: Allier, Cantal, Haute-Loire og Puy-de-Dôme. Regionshovedstaden (la Préfecture) er Clermont-Ferrand i departementet Puy-de-Dôme, der har navn efter den kendteste at de mange udslukte vulkaner i området: Puy de Dôme.

Geografi

På dansk kaldes Massif Central, som Auvergne er en del af, for Auvergnes Højland. Auvergne er et naturskønt område med meget varieret natur og flere naturparker som Parc régional des Volcans d'Auvergne sydvest for Clermont-Ferrand, som har over 60 udslukte vulkaner. Den vulkanske aktivitet ophørte for ca. 10.000 år siden. Den højeste vulkan i området er Puy de Sancy på 1.886 m. Omkring Puy de Sancy er der flere skisportssteder med alpint og langrend, bl.a. Le Mont Dore og Super Besse og længere sydpå i Cantal: Le Lioran.

Historie

Auvergnes historie går tilbage til gallere, som tegneserien Asterix har gjort så kendt. De slog deres folder i Auvergne i romertiden og gallerhøvdingen Vercingetorix er stærkt knyttet til Auvergnes historie.

Kultur

Gastronomi

Auvergne er kendt for flere specielle egnsretter som l'Aligot: kartoffelmos med ost, la Truffade, spegepølser og oste som Cantal, St. Nectaire og Bleu d'Auvergne.

Økonomi

Erhvervsliv

De mest kendte indbyggere i Auvergne er formentlig de to brødre André og Edouard Michelin, der i slutningen af 1800-tallet begyndte produktion af gummidæk til biler i Clermont-Ferrand, som i dag stadig er hjemsted for den verdensomspændende virksomhed. Også den berømte og af restauranter frygtede Guide Michelin, er en del af koncernens virksomhed, men var fra starten omkring år 1900 ment som en hjælp til den tiltagende bilisme, med anvisninger om autohjælp, hoteller og værksteder i Frankrig. Som en understregning af Michelins tilhørsforhold til Clermont-Ferrand, blev Frankrigs første sporvognslinie, hvor sporvognene kører på gummihjul, indviet i Clermont-Ferrand i oktober 2006.

Panorama over de udslugte vulkaner Puy de Dome

Eksterne henvisninger


Koordinater: 45°20′N 3°00′Ø / 45.33°N 3°Ø / 45.33; 3