Aviser i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gnome globe current event.svg Denne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Clockimportant.svg

Avisernes historie i Danmark går tilbage til 1634, hvor det første avisprivilegium blev udstedt, og dermed kom den første danske avis, der dog var skrevet på tysk. Den ældste bevarede avis skrevet på dansk er fra 1657 og havde navnet Ny Affvjser. Heri skrives blandt andet om svenskekongens angreb på Frederiksodde (nu Fredericia).[1]

Ny Affvjser blev udgivet af bogtrykker Peder Morsing. Ved Morsings død et års tid efter udgivelsen overgik avisen først til enken og herefter til Henrik Gøde, der omdøbte avisen til Europäische wochentliche Zeitung.

Avisen Den Danske Mercurius, der var skrevet på vers, udkom månedligt fra 1. august 1666 til 1677, hvor dens udgiver, Anders Bording, døde. Den længstlevende danske avis er Berlingske Tidende, der blev stiftet i 1749. Dengang kom avisen to gange om ugen, og fra 1841 udkom den dagligt.

Nutidige aviser[redigér | redigér wikikode]

Danmarks tre store dagblade Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske udgives hvert i et oplag på omkring 100.000. De to store formiddagsblade B.T. og Ekstra Bladet udgives i omkring 66.000 eksemplarer (2011). Dagbladet Børsen udgives i over 73.000 eksemplarer (2011). De mindre landsdækkende aviser Kristeligt Dagblad og Information udgives i henholdsvis cirka 27.000 og 22.000 eksemplarer.[2]

De danske aviser modtager indirekte statsstøtte som del af mediestøtten. Det sker gennem den såkaldte distributionsstøtte og momsfritagelse. Puljen for distributionsstøtte er på cirka 340 millioner kroner i 2007 i "dagbladspuljen".[3] Aviser kan være afhængig af denne støtte.[4] For eksempel modtog Dagbladet Information 25 millioner kroner i distributionsstøtte svarende til en fjerdel af deres omsætning.[5]

Landsdækkende dagblade[redigér | redigér wikikode]

Titel Format Grundlagt Ejer Chefredaktør Oplagstal (2. halvår 2013) [6] Læsertal (2. halvår 2013) [7] Politisk orientering
Politiken Omnibusavis 1884 JP/Politikens Hus Christian Jensen 88.000 339.000 Centrum-venstre
Berlingske Omnibusavis 1749 Berlingske Media Tom Jensen 76.000 200.000 Centrum-højre
Jyllands-Posten Omnibusavis 1871 JP/Politikens Hus Jacob Nybroe 83.000 290.000 Centrum-højre
Ekstra Bladet Tabloidavis 1904 JP/Politikens Hus Poul Madsen 50.000 182.000
BT Tabloidavis 1916 Berlingske Media Olav Skaaning Andersen 51.000 177.000
Dagbladet Børsen Nicheavis 1884 Bonnier AB Anders Krab-Johansen 57.000 158.000 Centrum-højre
Dagbladet Information Nicheavis 1945 A/S Dagbladet Information Rune Lykkeberg 19.000 99.000 Centrum-venstre
Kristeligt Dagblad Nicheavis 1896 Kristeligt Dagblad A/S Erik Bjerager 24.000 104.000 Centrum-højre
Dagbladet Arbejderen Nicheavis 1982 Kommunistisk Parti Birthe Sørensen Kommunistisk

Aviser på Færøerne før 1948[redigér | redigér wikikode]

  • Dimmalætting, udkom første gang i 1877. Indtil 1910 blev den kun skrevet på dansk. Fra 1910 til 1947 på både dansk og færøsk. Siden 1947 har sproget været færøsk. Indtil 1995 tilhørte Dimmalætting det politiske parti Sambandsflokkurin, der er et højreorienteret, republikansk parti, der ønsker tæt tilknytning til Danmark. Pr. 2017 udkommer avisen en gang om ugen.
  • Sosialurin, udkom første gang den 24. maj 1927 under titlen Føroya Social Demokrat. Den udkommer pr. 2017 tre gange om ugen. Har altid været skrevet på færøsk. Tilhørte det færøske Socialdemokrati, Javnaðarflokkurin, indtil 2006.
  • Norðlýsið, grundlagt 16. april 1915.
  • Tingakrossur udkom fra 1901 - 1990, skrevet på færøsk. Tilhørte det politiske parti Sjálvstýrisflokkurin.
  • Dúgvan, udkom 1894 til 1928. Skrevet på dansk. En avis med samme navn og formål udkom igen fra 1941 til 1942, denne gang på færøsk.
  • Føringatíðindi, udkom fra 1890 til 1901 og igen fra januar til februar 1906. Det var den første avis der var skrevet på færøsk.
  • Dagblaðið udkom på færøsk fra 1935-94 og 1997-2003. Avisen blev grundlagt som talerør for Vinnuflokkurin (Erhvervspartiet). Da det i 1940 indgik i det nystiftede Fólkaflokkurin overgik avisen til at støtte dette konservative parti.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]