Aviser i Danmark

Nutidige aviser[redigér | redigér wikikode]

Siden 2015[redigér | redigér wikikode]

I perioden 2017-18 var der en nedadgående tendens for landsdækkende dagblades samlede læsertal.^[1]

Danske aviser[redigér | redigér wikikode]

Danmarks tre store dagblade Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske udgives hvert i et oplag på omkring 100.000. De to store formiddagsblade B.T. og Ekstra Bladet udgives i omkring 66.000 eksemplarer (2011). Dagbladet Børsen udgives i over 73.000 eksemplarer (2011). De mindre landsdækkende aviser Kristeligt Dagblad og Information udgives i henholdsvis cirka 27.000 og 22.000 eksemplarer.^[2]

De danske aviser modtager indirekte statsstøtte som del af mediestøtten. Det sker gennem den såkaldte distributionsstøtte og momsfritagelse. Puljen for distributionsstøtte er på cirka 340 millioner kroner i 2007 i "dagbladspuljen".^[3] Aviser kan være afhængig af denne støtte.^[4] For eksempel modtog Dagbladet Information 25 millioner kroner i distributionsstøtte svarende til en fjerdel af deres omsætning.^[5]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Avisernes historie i Danmark går tilbage til 1634, hvor det første avisprivilegium blev udstedt, og dermed kom den første danske avis, der dog var skrevet på tysk. Den ældste bevarede avis skrevet på dansk er fra 1657 og havde navnet Ny Affvjser. Heri skrives blandt andet om svenskekongens angreb på Frederiksodde (nu Fredericia).^[6]

Ny Affvjser blev udgivet af bogtrykker Peder Morsing. Ved Morsings død et års tid efter udgivelsen overgik avisen først til enken og herefter til Henrik Gøde, der omdøbte avisen til Europäische wochentliche Zeitung.

Avisen Den Danske Mercurius, der var skrevet på vers, udkom månedligt fra 1. august 1666 til 1677, hvor dens udgiver, Anders Bording, døde. Den længstlevende danske avis er Berlingske Tidende, der blev stiftet i 1749. Dengang kom avisen to gange om ugen, og fra 1841 udkom den dagligt.

Landsdækkende dagblade[redigér | redigér wikikode]

Titel	Format	Grundlagt	Ejer	Chefredaktør	Oplagstal (2. halvår 2013) ^[7]	Læsertal (helår 2019/2020) ^[8]	Politisk orientering
Politiken	Omnibusavis	1884	JP/Politikens Hus	Christian Jensen	88.000	522.000	Centrum-venstre
Berlingske	Omnibusavis	1749	Berlingske Media	Tom Jensen	76.000	319.000	Centrum-højre
Jyllands-Posten	Omnibusavis	1871	JP/Politikens Hus	Jacob Nybroe	83.000	374.000	Centrum-højre
Ekstra Bladet	Tabloidavis	1904	JP/Politikens Hus	Poul Madsen	50.000	275.000
B.T.	Tabloidavis	1916	Berlingske Media	Michael Dyrby	51.000	523.000	Centrum-højre^[9]
Dagbladet Børsen	Nicheavis	1884	Bonnier AB/JP/Politikens Hus	Bjarne Corydon	57.000	224.000	Centrum-højre
Dagbladet Information	Nicheavis	1945	A/S Dagbladet Information	Rune Lykkeberg	19.000	175.000	Centrum-venstre
Kristeligt Dagblad	Nicheavis	1896	Kristeligt Dagblad A/S	Erik Bjerager	24.000	207.000	Centrum-højre
Dagbladet Arbejderen	Nicheavis	1982	Kommunistisk Parti	Birthe Sørensen			Kommunistisk

I 2014 udtrådte en række aviser fra ordningen om oplagskontrol^[10]. Derfor er oplagstallene i tabellen ovenfor af ældre dato end læsertallene.

Aviser på Færøerne før 1948[redigér | redigér wikikode]

Dimmalætting, udkom første gang i 1877. Indtil 1910 blev den kun skrevet på dansk. Fra 1910 til 1947 på både dansk og færøsk. Siden 1947 har sproget været færøsk. Indtil 1995 tilhørte Dimmalætting det politiske parti Sambandsflokkurin, der er et højreorienteret, republikansk parti, der ønsker tæt tilknytning til Danmark. Pr. 2017 udkommer avisen en gang om ugen.
Sosialurin, udkom første gang den 24. maj 1927 under titlen Føroya Social Demokrat. Den udkommer pr. 2017 tre gange om ugen. Har altid været skrevet på færøsk. Tilhørte det færøske Socialdemokrati, Javnaðarflokkurin, indtil 2006.
Norðlýsið, grundlagt 16. april 1915.
Tingakrossur udkom fra 1901 - 1990, skrevet på færøsk. Tilhørte det politiske parti Sjálvstýrisflokkurin.
Dúgvan, udkom 1894 til 1928. Skrevet på dansk. En avis med samme navn og formål udkom igen fra 1941 til 1942, denne gang på færøsk.
Føringatíðindi, udkom fra 1890 til 1901 og igen fra januar til februar 1906. Det var den første avis der var skrevet på færøsk.
Dagblaðið udkom på færøsk fra 1935-94 og 1997-2003. Avisen blev grundlagt som talerør for Vinnuflokkurin (Erhvervspartiet). Da det i 1940 indgik i det nystiftede Fólkaflokkurin overgik avisen til at støtte dette konservative parti.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

^ https://illbunker.dk/avisernes-laesertal-politiken-som-andre-aviser/
^ Kontrollerede oplagstal
^ "UDREDNING AF DEN FREMTIDIGE OFFENTLIGE MEDIESTØTTE" (PDF). Rambøll Management Consulting. November 2009.
^ Palle Weis (26. februar 2009). "Information rammes af fald i distributionsstøtten". Information.
^ Emil Rottbøll (25. november 2008). "Information er i fare uden statsstøtte". Information.
^ Avisens historie, Aviser i historien, Wormianum (u.å.) ISBN 87-85160-12-1
^ Dansk Oplagskontrol - Kontrollerede oplagstal
^ https://webtest.kantargallup.dk/storage/reports/September2020/bhxjD2rwTWJG6alqooJD.pdf
^ https://www.berlingskemedia.dk/
^ https://danskemedier.dk/branchefakta/medieforbrug/oplagstal/

Se også[redigér | redigér wikikode]

[1] ttps://illbunker.dk/avisernes-laesertal-politiken-som-andre-aviser/

[2] Kontrollerede oplagstal

[3] "UDREDNING AF DEN FREMTIDIGE OFFENTLIGE MEDIESTØTTE" (PDF). Rambøll Management Consulting. November 2009.

[4] Palle Weis (26. februar 2009). "Information rammes af fald i distributionsstøtten". Information.

[5] Emil Rottbøll (25. november 2008). "Information er i fare uden statsstøtte". Information.

[6] Avisens historie, Aviser i historien, Wormianum (u.å.) ISBN 87-85160-12-1

[7] Dansk Oplagskontrol - Kontrollerede oplagstal

[8] ttps://webtest.kantargallup.dk/storage/reports/September2020/bhxjD2rwTWJG6alqooJD.pdf

[9] ttps://www.berlingskemedia.dk/

[10] ttps://danskemedier.dk/branchefakta/medieforbrug/oplagstal/

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]