Aviser i Danmark
 |  |
Nutidige aviser[redigér | rediger kildetekst]
Siden 2015[redigér | rediger kildetekst]
I perioden 2017-18 var der en nedadgående tendens for landsdækkende dagblades samlede læsertal.[1]
Danske aviser[redigér | rediger kildetekst]
Danmarks tre store dagblade Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske udgives hvert i et oplag på omkring 100.000. De to store formiddagsblade B.T. og Ekstra Bladet udgives i omkring 66.000 eksemplarer (2011). Dagbladet Børsen udgives i over 73.000 eksemplarer (2011). De mindre landsdækkende aviser Kristeligt Dagblad og Information udgives i henholdsvis cirka 27.000 og 22.000 eksemplarer.[2]
De danske aviser modtager indirekte statsstøtte som del af mediestøtten. Det sker gennem den såkaldte distributionsstøtte og momsfritagelse. Puljen for distributionsstøtte er på cirka 340 millioner kroner i 2007 i "dagbladspuljen".[3] Aviser kan være afhængig af denne støtte.[4] For eksempel modtog Dagbladet Information 25 millioner kroner i distributionsstøtte svarende til en fjerdel af deres omsætning.[5]
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Avisernes historie i Danmark går tilbage til 1634, hvor det første avisprivilegium blev udstedt, og dermed kom den første danske avis, der dog var skrevet på tysk, men ingen eksemplarer af denne avis er bevaret til nutiden. Den ældste bevarede avis skrevet på dansk er fra 1657 og havde navnet Ny Affvjser. Heri skrives blandt andet om svenskekongens angreb på Frederiksodde (nu Fredericia).[6]
Ny Affvjser blev udgivet af bogtrykker Peder Morsing. Ved Morsings død et års tid efter udgivelsen overgik avisen først til enken og herefter til Henrik Gøde, der omdøbte avisen til Europäische wochentliche Zeitung.
Avisen Den Danske Mercurius, der var skrevet på vers, udkom månedligt fra 1. august 1666 til 1677, hvor dens udgiver, Anders Bording, døde. Den længstlevende danske avis er Berlingske Tidende, der blev stiftet i 1749. Dengang kom avisen to gange om ugen, og fra 1841 udkom den dagligt.
Landsdækkende dagblade[redigér | rediger kildetekst]
I 2014 udtrådte en række aviser fra ordningen om oplagskontrol[10]. Derfor er oplagstallene i tabellen ovenfor af ældre dato end læsertallene.Titel Format Grundlagt Ejer Chefredaktør Oplagstal (2. halvår 2013) [7] Læsertal (helår 2019/2020) [8] Politisk orientering Politiken Omnibusavis 1884 JP/Politikens Hus Christian Jensen 88.000 522.000 Centrum-venstre Berlingske Omnibusavis 1749 Berlingske Media Tom Jensen 76.000 319.000 Centrum-højre Jyllands-Posten Omnibusavis 1871 JP/Politikens Hus Jacob Nybroe 83.000 374.000 Centrum-højre Ekstra Bladet Tabloidavis 1904 JP/Politikens Hus Knud Brix 50.000 275.000 B.T. Tabloidavis 1916 Berlingske Media Pernille Holbøll 51.000 523.000 Centrum-højre[9] Dagbladet Børsen Nicheavis 1884 Bonnier AB/JP/Politikens Hus Bjarne Corydon 57.000 224.000 Centrum-højre Dagbladet Information Nicheavis 1945 A/S Dagbladet Information Rune Lykkeberg 19.000 175.000 Centrum-venstre Kristeligt Dagblad Nicheavis 1896 Kristeligt Dagblad A/S Erik Bjerager 24.000 207.000 Centrum-højre Dagbladet Arbejderen Nicheavis 1982 Kommunistisk Parti Birthe Sørensen Kommunistisk
Aviser på Færøerne før 1948[redigér | rediger kildetekst]
- Dimmalætting, udkom første gang i 1877. Indtil 1910 blev den kun skrevet på dansk. Fra 1910 til 1947 på både dansk og færøsk. Siden 1947 har sproget været færøsk. Indtil 1995 tilhørte Dimmalætting det politiske parti Sambandsflokkurin, der er et højreorienteret, republikansk parti, der ønsker tæt tilknytning til Danmark. Pr. 2017 udkommer avisen en gang om ugen.
- Sosialurin, udkom første gang den 24. maj 1927 under titlen Føroya Social Demokrat. Den udkommer pr. 2017 tre gange om ugen. Har altid været skrevet på færøsk. Tilhørte det færøske Socialdemokrati, Javnaðarflokkurin, indtil 2006.
- Norðlýsið, grundlagt 16. april 1915.
- Tingakrossur udkom fra 1901 - 1990, skrevet på færøsk. Tilhørte det politiske parti Sjálvstýrisflokkurin.
- Dúgvan, udkom 1894 til 1928. Skrevet på dansk. En avis med samme navn og formål udkom igen fra 1941 til 1942, denne gang på færøsk.
- Føringatíðindi, udkom fra 1890 til 1901 og igen fra januar til februar 1906. Det var den første avis der var skrevet på færøsk.
- Dagblaðið udkom på færøsk fra 1935-94 og 1997-2003. Avisen blev grundlagt som talerør for Vinnuflokkurin (Erhvervspartiet). Da det i 1940 indgik i det nystiftede Fólkaflokkurin overgik avisen til at støtte dette konservative parti.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- ^ https://illbunker.dk/avisernes-laesertal-politiken-som-andre-aviser/
- ^ "Kontrollerede oplagstal". Arkiveret fra originalen 24. december 2011. Hentet 23. juli 2012.
- ^ "UDREDNING AF DEN FREMTIDIGE OFFENTLIGE MEDIESTØTTE" (PDF). Rambøll Management Consulting. november 2009.
- ^ Palle Weis (26. februar 2009). "Information rammes af fald i distributionsstøtten". Information.
- ^ Emil Rottbøll (25. november 2008). "Information er i fare uden statsstøtte". Information.
- ^ Avisens historie, Aviser i historien, Wormianum (u.å.) ISBN 87-85160-12-1
- ^ "Dansk Oplagskontrol - Kontrollerede oplagstal". Arkiveret fra originalen 23. februar 2014. Hentet 3. maj 2014.
- ^ https://webtest.kantargallup.dk/storage/reports/September2020/bhxjD2rwTWJG6alqooJD.pdf
- ^ https://www.berlingskemedia.dk/
- ^ https://danskemedier.dk/branchefakta/medieforbrug/oplagstal/