Axel Hartel
| Axel Hartel | |
|---|---|
| Medlem af Folketinget | |
| Embedsperiode 22. oktober 1935 – 23. marts 1943 | |
| Valgkreds | Præstø Amtskreds |
| Personlige detaljer | |
| Født | 1. marts 1889 København, Danmark |
| Død | 6. juni 1978 (89 år) Gilleleje, Danmark |
| Politisk parti | Venstre (før 1935) Det frie Folkeparti (fra 1935, partiet skiftede navn til Bondepartiet i 1939) |
| Far | Konrad Barner |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Axel Christian Hartel (født Sørensen, 1. marts 1889 i København, død 6. juni 1978 i Gilleleje)[1] var en dansk politiker, der var leder af Det frie Folkeparti, senere Bondepartiet. Han var medlem af Folketinget fra 1935 til 1943.
Hartel var søn af overtoldinspektør kammerherre Konrad Barner. Han blev student fra Østersøgades Latinskole i København i 1907 og cand.mag i klassisk filologi og tysk fra Københavns Universitet i 1915 med første karakter. Han blev derefter uddannet i handel hos grosserer B. Stilling-Andersen hvor han var prokurist fra 1916 til 1923.[2] Han ejede Bedsmosegård ved Gilleleje fra 1919 til 1923 og var proprietær på Nellerupgård ved Gilleleje fra 1923 til 1944.[3]
A.C. Hartel var formand af Venstres vælgerforening i Gilleleje fra 1925 til 1935, medlem af sognerådet i Søborg-Gilleleje Kommune fra 1928 til 1935 og folketingskandidat for Venstre i henholdsvis Køgekredsen og Store Heddingekredsen ved folketingsvalgene i 1929 og 1932. Ved folketingstingsvalget 1935 blev han valgt for Det frie Folkeparti i Præstø Amtskreds.[3] Det frie Folkeparti skiftede navn til Bondepartiet i 1939. Efter besættelsen i 1940 gik Hartel kraftigt ind for, at Landbrugernes Sammenslutning med Knud Bach i spidsen og Bondepartiet, skulle danne fælles front med det danske nazistparti DNSAP på grund af nazismens prioritering af dansk landbrug, der stod for omkring 10 procent af den tyske fødevareforsyning. Alliancen dannedes i sommeren 1940, men fik aldrig reel politisk betydning.[4]
Han var også medlem af den tyske organisation Nordische Gesellschaft, der arbejdede for at forbedre forholdet mellem Tyskland og de nordiske lande. Organisationen, der blev dannet i 1921 var fra 1933 egentlig nazistisk og havde således en arisk verdensopfattelse.[1] Herhjemme fik den støtte af flere fra kulturlivet, eksempelvis Svend Borberg samt flere godsejere, grever og præsidenterne for Landbrugsraadet og Den Danske Landmandsbank. Organisationen blev først opløst i 1957.[1]
Axel Hartel blev ved retsopgøret efter besættelsen idømt 14 års fængsel for forræderi og anden landsskadelig virksomhed. Han blev dog benådet på kongens fødselsdag, 11. marts 1950.[1]
Han er begravet ved Gilleleje Kirke.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 5 "Axel Hartel". Gravsted.dk.
- ↑ Magister-Stat. København: Almindelig dansk Cand. Mag. Organisation. 1945. s. 88.
- 1 2 Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. III, København, s. 84
- ↑ Bryld, Claus (7. maj 2020). "Axel Christian Hartel". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 13. februar 2026.