Børnekonventionen
Underskrevet
Underskrevet, men ikke ratificeret
Ikke underskrevet
FN's Konvention om Barnets Rettigheder (populært kaldet Børnekonventionen) er en konvention udarbejdet af FN. Den handler om beskyttelse af børn og deres rettigheder og blev vedtaget 20. november 1989 på FN's generalforsamling. Traktaten definerer en række grundlæggende rettigheder, der gælder for et hvert barn. Traktaten forpligter ratificerende stater til at arbejde for at sikre de samme basale rettigheder for alle børn – uanset etnisk baggrund, religion, handikap, social status o.a. Børn er i denne sammenhæng defineret som enhver under 18 år.
Aftalens oprindelse
Idegrundlaget stammer fra Henryk Goldszmit, se artikel.
De tilsluttede lande
Foreløbigt er traktaten underskrevet og ratificeret af 193 nationer – kun tre har endnu ikke ratificeret traktaten: Somalia, Sydsudan og USA (2008). For Somalia gælder at landet er i opløsning og at regeringsmagten i praksis er ikke eksisterende. For USA er der problemer i forhold til deres holdning til strafferetslige tiltag mod børn og børns inddragen i militære aktiviteter.
Selvom landene har skrevet under på at overholde konventionen, er det ikke sikkert de kan, selvom de gerne vil. Et land kan være så fattigt, at det fx ikke har råd til sørge for mad og skolegang til alle børn.
Grundlæggende indhold
Børnekonventionen er en international aftale, som kræver ratificering af de enkelte lande, dvs. gennemførelse af en egentlig national lovgivning på området, før konventionens intentioner kan siges at være gennemført. Konventionen opdeler børns rettigheder i fire hovedgrupper:
- Grundlæggende rettigheder, herunder til mad, bolig og sundhed.
- Rettigheder til udvikling, herunder til skolegang, uddannelse, leg, fritid og information.
- Rettigheder til beskyttelse mod krig, vold, narkotika og seksuel udnyttelse.
- Rettigheder til medbestemmelse, herunder ytringsfrihed, indflydelse, selvstændig deltagelse, medbestemmelse og selvbestemmelse.
Her ud over omfatter traktaten en forpligtelse af den underskrivende stat til at sikre udbredelse af kendskabet til konventionen. Overordnet gælder til alle tider reglen om at barnets tarv – bedste interesse – går forud for alle paragraffer.