Botaniske fagudtryk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Bælg)
Jump to navigation Jump to search

Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter. Disse ord bruges også i beskrivelserne her på den danske Wikipedia. Nedenfor er ordene hver især forsynet med en kort forklaring. Enkelte af dem er desuden beskrevet i en særskilt artikel, og de vil være markeret som links.

A[redigér | redigér wikikode]

B[redigér | redigér wikikode]

  • Barktorn: Torne, der sidder på stænglen, og som består af omdannet bark.
  • Blad: Plantens specialorgan til opsamling af lysenergi.
  • Bladfod: Den nederste del af bladstilken.
  • Bladplade: Den brede, egentlige del af bladet.
  • Bladskede: En omdannet del af bladet hos planter af Græs-familien, hvor det danner et hylster.
  • Bladstilk: Det stængelagtige stykke mellem bladfoden og bladpladen.
  • Bladstilling: Bladenes indbyrdes fordeling op langs stænglen.
  • Bladtorn: Et blad, der er omdannet til én eller flere torne (se f.eks. Berberis).
  • Blomst: Et specielt omdannet skudsystem med bægerblade, kronblade, støvdragere og frugtknude.
  • Blomsterspore: En aflang udposning på blomsten (med eller uden nektar) (se f.eks. Almindelig Akeleje).
  • Blomsterstand: En samling af blomster, der fungerer som én blomst (se f.eks. Skærmplante-familien)
  • Bloster: Bægerblade og kronblade tilsammen.
  • Buestrenget blad: Blad med flere, lige kraftige strenge med bueformede forløb (se f.eks. Vejbred).
  • Bugtet blad: Indskæringer, der højst når en tredjedel ind mod midten af bladet (se f.eks. Eg).
  • Busk: vedplante med flere lige kraftige stængler fra grunden.
  • Bægerblad: Den yderste krans af blade i blostret.
  • Bælg: En kapsel med to klapper og en enkelt række frø (se f.eks. Fladbælg).
  • Bælgkapsel: En kapsel med en enkelt klap og én række frø (se f.eks. Ranunkel-familien).
  • Bær: En saftig frugt med flere frø (se f.eks. Ribs).

D[redigér | redigér wikikode]

  • Dobbelt fjersnitdelt: Et fjersnidelt blad, hvor hvert småblad selv er fjersnitdelt (se f.eks. Almindelig Røllike).
  • Dobbelt håndsnitdelt: Et håndsnitdelt blad, hvor hvert afsnit selv er håndsnitdelt (se f.eks. Persille).
  • Dobbelt savtakket: En savtakket bladrand, hvor hver tak selv er savtakket (se f.eks. Almindelig Avnbøg).
  • Dusk: En blomsterstand, hvor blomsternes stilke er så korte, at de danner en cylindrisk stand (se f.eks. Dusk-Fredløs).
  • Dværgbusk: En busk, der er lavere end 0,5 m.
  • Dækblad: Et støtteblad for en blomst (se f.eks. Græs-familien).
  • Dækskæl: Et forveddet blad i koglen hos de Nøgenfrøede planter.

E[redigér | redigér wikikode]

F[redigér | redigér wikikode]

  • Fingret: Et håndstrenget, sammensat blad (se f.eks. Almindelig Hestekastanje).
  • Finnet: Et fjerstrenget, sammensat blad (se f.eks. Almindelig Røn).
  • Fjerstrenget: Et blad, hvor strengene består af én hovedstreng med sidestillede, tyndere strenge (se f.eks. Almindelig Avnbøg).
  • Fladkravet: En blomst, hvor den nederste del af kronbladene danner et rør, mens den øverste del danner en udbredt krave (se f.eks. Fladkravet Kodriver).
  • Flerårig: En plante, der lever mere end én vækstsæson, træ, busk, lian eller staude.
  • Fliget: Et blad, hvor indskæringerne når mellem halvvejs og 2/3 ind til midten (se f.eks. Eng-Storkenæb).
  • Fnok: En hår- eller fjeragtig udvækst på et frø (se. f.eks. Ager-Tidsel).
  • Fodflig: To bladagtige udvækster på hver sin side af bladfoden, også kaldet "akselblad". (se f.eks. Almindelig Hvidtjørn).
  • Forblad: Et højblad, der sidder på blomsterstilken (se f.eks. Almindelig Havre).
  • Frikronet: En blomst, hvor kronbladene ikke er sammenvoksede (se f.eks. Blomme).
  • Frugt: Et frugtanlæg med ét eller flere frø.
  • Frugtanlæg (= frugtknude): Det hunlige anlæg i blomsten, bestående af frugtknuden og én eller flere grifler.
  • Frøskæl: De skæl som frøene hviler på i en kogle (se f.eks. Rød-Gran).
  • Fyldt blomst: En blomst, hvor støvdragere og/eller frugtanlæg er omdannet til kronblade (f.eks. mange dyrkede former af Rosen-slægten).

G[redigér | redigér wikikode]

  • Gaffelkvast: Regelmæssig blomsterstand, der kan udvikles på planter med modsatstillede blade ses tit i nellikefamilien.
  • Grentorn: Grene, hvor spidsen er omdannet til en torn (se f.eks. Slåen).
  • Griffel: Den øverste del af frugtanlægget, der ender i et støvfang.
  • Grundblad: Et blad, som sidder ved den nederste ende af et skud, oftest ved jorden (se f.eks. Russisk Mandstro).

H[redigér | redigér wikikode]

  • Halvbusk: Busk, der mister størsteparten eller hele toppen i hårde vintre (se f.eks. Hæk-Fuksia).
  • Halvskærm: En skærmlignende blomsterstand med stilke af forskellig længde (se f.eks. Almindelig Røn).
  • Halvsnylter: En plante, der snylter på andre planter, men som selv har grønkorn (se f.eks. Almindelig Mistelten).
  • Helt blad: En blad, som ikke selv er inddelt i småblade (se f.eks. Aksel-Røn).
  • Helkronet: Blomst, hvor kronbladene er mere eller mindre sammenvoksede (se f.eks. Klokke-Lyng).
  • Helrandet: Et blad med en rand helt uden indskæringer (se f.eks. Almindelig Vedbend).
  • Hjulformet: Et sammensat blad, hvor småbladene udgår fra ét og samme punkt (se f.eks. Staude-Lupin).
  • Hoved: En meget tæt og kompakt blomsterstand (se f.eks. Gul Rundbælg).
  • Hulkravet: En blomst, hvor de sammenvoksede kronblades kraver danner en hulhed (se f.eks. Hulkravet Kodriver).
  • Hyben: En frugt hos roser, hvor frøene sidder beskyttet inden i det krukkeformede, saftige underbæger.
  • Hybrid: Resyltatet af en krydsning, gerne mellem arter af samme slægt (se f.eks. Buket-Spiræa).
  • Hylsterblad: Et farvet højblad, som beskytter en blomsterstand (se f.eks. Kær-Mysse).
  • Højblad: Et afvigende blad, som sidder tæt under blomsten (se f.eks. Julestjerne).
  • Håndstrenget: Et blad, hvor strengene alle har fælles udgangspunkt, dér hvor stilk og blad mødes (se f.eks. Navr).
  • Hår: Hårlignede udvækster fra stængler eller blade (se f.eks. Lammeøre).

J[redigér | redigér wikikode]

K[redigér | redigér wikikode]

  • Kapsel: En tør frugt med mange frø (se f.eks. Opium-Valmue).
  • Kernefrugt/Kærnefrugt: Visse slægter i Rosen-familien har saftige frugter med et kernehus, som rummer frøene (se f.eks. Æble).
  • Kimblad: Den nyspirede plantes første blad (Enkimbladede) eller blade (Tokimbladede).
  • Kirtelhår: Specielt byggede hår, som ofte har en opsvulmet spids, der indeholder sekundære stofskifteprodukter.
  • Klase: En blomsterstand med en lang hovedstilk og stilkede blomster, der sidder derpå (se f.eks. Kinesisk Blåregn).
  • Klatrerod: En rod, som dannes på stænglen, og som hæfter til andre ting (se f.eks. Almindelig Vedbend).
  • Klatretråd: En tråd, som egentlig er et omdannet blad, småblad eller sideskud, og som hæfter planten til andre ting (se f.eks. Almindelig Vin).
  • Kleistogami: Selvbefrugtning i lukkede blomster (se f.eks. Marts-Viol).
  • Klokkeformet: En blomsterkrone, hvor kronbladene danner et tragtformet kronrør og en krave (se f.eks. Liden Klokke).
  • Knippestillet: To eller flere blade, som udspringer fra punkter, der sidder meget tæt (se f.eks. Thunbergs Berberis).
  • Knop: Ufærdige skud, som er dækket af knopskæl om vinteren. Knoppen rummer altså både det nye skud og dets blade.
  • Knopskæl: Omdannede blade, der beskytter skuddet indtil dets strækningsvækst i foråret.
  • Knæ: opsvulmede bladfæster inden for Græs-familien.
  • Koblet (= trekoblet): Et sammensat blad med tre småblade (se f.eks. Hvid-Kløver).
  • Kogle: Nåletræernes hunlige blomsterstand med dækskæl og frøskæl.
  • Kogleskæl: Nåletræers skælagtige og ofte forveddede blade i koglen.
  • Kolbe: Et aks med en opsvulmet akse (se f.eks. Majs).
  • Kortskud: En skud med meget kort afstand mellem bladene (se f.eks. Vild-Æble).
  • Kransstillet: Blade, der sidder tre eller flere i samme højde på stænglen (se f.eks. Krans-Konval).
  • Kronblad: Et af de farvede blade i blomsten, som sidder inden for bægerbladene.
  • Krukkeformet: En blomsterkrone, hvor kronbladene er vokset sammen og danner en tøndeagtig hulhed med en lille krave (se f.eks. Myrtekrukke).
  • Krybende: En stængel, som vokser hen langs jordoverfladen og slår rod (se f.eks. Almindelig Vedbend).
  • Kurv: En blomsterstand, hvor hovedaksen er kort og flad under de ustilkede blomster (se f.eks. Almindelig Tusindfryd).
  • Kurvsvøb: Højblade, der sidder lige under kurven (se f.eks. Kornblomst).
  • Kvast: En blomsterstand, hvor aksen ender i en blomst, og hvor sideakser dannes i de følgende bladhjørner (se f.eks. Eng-Forglemmigej).
  • Kølformet: Blade, hvis tværsnit er V-formet (se f.eks. Hemerocallis).

L[redigér | redigér wikikode]

  • Lancetformet: Et blad, der er ca. 4 gange så langt i forhold til bredden, og som smalner jævnt mod begge ender (se f.eks. Lancetbladet Vejbred)
  • Langskud: De normale skud, som også har normal afstand mellem bladene. Se også Kortskud.
  • Lappet: Et blad hvor indskæringerne i randen når ca. en tredjedel ind mod midterribben (se f.eks. Rød-Eg).
  • Lavblad: Et blad på den nederste del af et skud, som afviger fra de normale blade.
  • Ledbælg: I Ærteblomst-familien findes arter, som har uopspringende bælge med skillevægge mellem frøene.
  • Ledskulpe: I Korsblomst-familien har enkelte arter uopspringende skulper med skillevægge mellem frøene.
  • Lian: En plante, der søger mod lyset ved at støtte sig til andre planter, slyngende eller klatrende (se f.eks. Rådhusvin)
  • Ligefinnet: Et blad, der er opdelt i et lige antal småblade (se f.eks. Musevikke).
  • Ligestrenget: De lige kraftige ribber løber næsten parallelt fra bladgrund til bladspids (se f.eks. Høj Sødgræs).
  • Linjeformet: Et smalt blad, som er væsentligt længere end bredt, og som har paralelle sider (se f.eks. Trævlet Palmelilje).
  • Læbekrone: En blomsterkrone, hvor 2 sammenvoksede kronblade danner overlæben, mens 3 kronblade danner underlæben (se f.eks. Læge-Salvie).
  • Løg: Et underjordisk overvintringsorgan, der består af en kort, skiveformet stængel og et til mange, tykke løgskæl (se f.eks. Skov-Tulipan).
  • Løgskæl: De tykke, næringsrige blade i et løg.
  • Løvblad: De normale, grønne blade.

M[redigér | redigér wikikode]

  • Maskekrone: En blomsterkrone af læbetypen, hvor åbningen er blokeret af en forhøjning på underlæben (se f.eks. Løvemund).
  • Modsat: Blade, der sidder parvist lige overfor hinanden på stænglen (se f.eks. Døvnælde).

N[redigér | redigér wikikode]

  • Nedliggende: En stængel, der ligger hen ad jorden (se f.eks. Vej-Pileurt).
  • Nyreformet: Et blad, som er mere bredt end langt, og som har afrundet spids (se f.eks. Almindelig Hasselurt).
  • Næb: En næbformet forlængelse på enten frugtknuden eller frugthylstret (se f.eks. Bakke-Star).
  • Nød: En tør frugt med en enkelt kerne (se f.eks. Småbladet Lind).
  • Nøgle: En kvastagtig blomsterstand med forkortet akse (se f.eks. Nøgle-Klokke).
  • Nål: Et smalt og stift blad, som kan være indrullet eller fladt (se f.eks. Klokke-Lyng).

O[redigér | redigér wikikode]

  • Omkringsædig: En blomst, hvor bægerblade, kronblade og støvdragere sidder på kanten af en blomsterbund, der omslutter frugtknuden som en skål eller en krukke (se f.eks. Rosen-slægten).
  • Omvendt ægformet: Et blad, hvor det bredeste sted befinder sig på den yderste del af bladpladen (se f.eks. Rød-El).
  • Opret: En vækstform, hvor grenene vokser mere eller mindre lodret til vejrs (se f.eks. Vellugtende Pibeved).
  • Opstigende: En vækstform, hvor grenene først vokser langs jorden, men derefter stiger til vejrs (se f.eks. Grøn-El).
  • Ovalt: Et blad, der er bredest på midten, og som har afrundet spids og basis (se f.eks. Storblomstret Perikon.
  • Oversædig: En blomst, hvor bægerblade, kronblade og støvdragere sidder oven på frugtknuden (se f.eks. Abild).

P[redigér | redigér wikikode]

  • Pilformet: Et blad, der er tilspidset, og som har bagudrettede, spidse flige (se f.eks. Pilblad).
  • Pælerod: En kraftig, ofte lodret hovedrod, som egentlig er videreførelsen af kimroden (se f.eks. Vild Gulerod).

R[redigér | redigér wikikode]

  • Radiærsymmetrisk blomst: En "normal" blomst, som har flere end 2 symmetriakser set ovenfra (se f.eks. Almindelig Vorterod).
  • Rakle: En kompakt blomstestand af reducerede og enkønnede blomster (se f.eks. Almindelig Hassel).
  • Rod: Plantens organ til forankring, vandoptagelse, mineraloptagelse og oplagring af stivelse.
  • Rodknold: En opsvulmet del af en rod (se f.eks. Selleri).
  • Roset: Blade, der udgår fra rodhalsen i næsten samme højde (se f.eks. Almindelig Mælkebøtte).
  • Rundtakket: En indskæring i bladranden, hvor takkerne er afrundede (se f.eks. Almindelig Rypelyng).
  • Rørformet: En blomsterkrone, hvor den nederste del af kronbladene danner rør, mens den øverste del danner en smal krave (se f.eks. Myrte-Gedeblad).

S[redigér | redigér wikikode]

  • Sambladet: En blomst, hvor bægerbladene eller kronbladene er sammenvoksede, sådan at alle blade danner en fælles krans (se f.eks. Almindelig Fingerbøl).
  • Sammensat blad: Et blad, der består af et lige eller ulige antal småblade (se f.eks. Almindelig Blærenød).
  • Sammensat blomsterstand: En blomsterstand, som selv er opbygget af mindre blomsterstande (se f.eks. Kørvel).
  • Sammentrykt: En blomst eller en blomsterstand er sammentrykt, når den er højere end den er bred (se f.eks. Krybende Læbeløs).
  • Savtakket: Et blad har savtakket rand, når det har korte indskæringer, som er spidse med spidse indsnit (se f.eks. Stor Nælde).
  • Skalfrugt: En frugt der er omgivet af en skal (se f.eks. Jordbær (frugt)).
  • Skedehinde: En hindeagtig dannelse hos græsser, hvor den omkranser stænglen mellem bladskeden og bladpladen (se f.eks. Rajgræs).
  • Skjoldformet: Et blad, hvor bladstilken sidder fast midt på en rund eller mangekantet bladplade (se f.eks. Blomsterkarse).
  • Skjoldhår: Et pladeformet hår med en kort stilk (se f.eks. Havtorn).
  • Skulpe: En aflang kapsel, der åbner sig nedefra, og som ses hos Korsblomst-familien.
  • Skælformet: Et ganske lille, kompakt blad, der mangler stilk, og som er bredest ved bladfæstet (se f.eks. Hønsebenstræ).
  • Skærm: En blomsterstand med kort hovedstilk og blomster, der sidder på lige lange stilke og derfor i omtrent samme højde (se f.eks. Dild).
  • Skål: Hos Bøge-familien ses en skålformet omdannet stængel, som omgiver blomsten og senere frøene.
  • Slyngplante: En plante (en lian), som klatrer op ad andre planter ved at sno stængelen omkring dem (se f.eks. Ægte Kaprifolie).
  • Småafsnit: Bregnebladets afsnit i 2. eller 3. orden (se f.eks. Almindelig Mangeløv).
  • Småaks: En grundlæggende blomsterstand hos græsserne. Den er ofte selv enhed i mere komplicerede stande (se f.eks. Spelt).
  • Småart: En genkendelig gruppe, der er opstået ved apomixis (se f.eks. Mælkebøtte).
  • Småfrugt: En enkelt frugt i en større "frugt", som f.eks. nødderne hos Have-Jordbær.
  • Snitdelt: Et blad er snitdelt, når indskæringerne når mellem 1/3 og halvvejs ind til midterstrengen (se f.eks. Engriflet Hvidtjørn).
  • Spaltefrugt: En frugt, som deles i nødlignende delfrugter (se f.eks. Spids-Løn).
  • Spatelformet: En bladform, der er bredest i den yderste del, og som smalner jævnt ind til stilken eller bladfæstet (se f.eks. Peberbusk).
  • Spore: En haploid formeringsenhed hos karsporeplanterne.
  • Sporehus: Det organ, hvor sporerne dannes hos karsporeplanterne.
  • Sporehushob: En samling af sporehuse, som ses hos bregner (se f.eks. Almindelig Engelsød).
  • Spredt: Det kaldes "spredt bladstilling", når bladene sidder enkeltvis op langs stænglen (se f.eks. Almindelig Avnbøg).
  • Spydformet: En bladform, hvor bladpladen afsluttes med to udstående lapper ved den inderste del af bladet (se f.eks. Spyd-Mælde).
  • Stak: En børsteagtig forlængelse af småaksets dækblad hos græsserne (se f.eks. Almindelig Byg).
  • Staminodie: En støvdrager, der er omdannet og derfor steril.
  • Staude: En flerårig, urteagtig plante (se f.eks. Almindelig Hasselurt).
  • Stencelle: I frugtkødet hos Pære og flere andre i Rosen-familien findes indlejret hårdt forveddede celler.
  • Stenfrugt: En saftig frugt med en enkelt kerne, som er omsluttet af en "sten" (se f.eks. Kirsebær-Kornel).
  • Steril: En blomst er steril, når den er ufrugtbar (se f.eks. randblomster hos Hvid Okseøje).
  • Stjernehår: Et hår med sidegrene (som paraplystivere).
  • Stjernestrenget: På skjoldformede blade udgår bladstrengene fra bladstilken i midten af bladet (se f.eks. Staude-Lupin).
  • Storskærm: De stilke i en sammensat skærm, der bærer småskærmene (se f.eks. Kæmpe-Bjørneklo).
  • Storsvøb: Støtteblade, der sidder under småskærmene hos Skærmplante-familien.
  • Stængel: Den hovedakse i planten, som bærer blade og blomster (eller sporehuse), og som forbinder rod med top.
  • Stængelblad: Et blad, som sidder på stænglen.
  • Stængelknold: En omdannet, opsvulmet stængel (se f.eks. Jordskok).
  • Støtteblad: Et blad, der sidder dér, hvor et sideskud eller en blomst er fæstnet (se f.eks. Duetræ).
  • Støvdrager: Det pollenproducerende (dvs. hanlige) organ i blomsten.
  • Støvfang: Det pollenmodtagende (dvs. hunlige) organ i blomsten. Består desuden af frugtanlægget.
  • Støvknap: Den yderste, specialiserede del af støvdrageren, som bærer pollensækkene.
  • Støvtråd: Den trådformede, bærende del af støvdrageren.
  • Sukkulent: En saftplante, som har opsvulmede blade eller stængler til opsamling af vand (se f.eks. Almindelig Husløg).
  • Svikkel: En asymmestrisk kvast (se f.eks. Eng-Forglemmigej).
  • Svælg: Stedet i blomsten, hvor kronbladene bliver til et kronrør.
  • Sværdformet: Et blad er sværdformet, når det er langt i forhold til bredden og jævnt tilspidsende mod spidsen (se f.eks. Gul Iris).
  • Svøbblad: Et blad, der sidder netop dér, hvor blomsten eller blomsterstanden begynder (se f.eks. Julestjerne).
  • Sylformet: Et blad er sylformet, når det kort og smalt og aftager jævnt i bredde frem mod spidsen (se f.eks. Sylbladet Firling).
  • Sædighed: Bægerblades, kronblades og støvdrageres placering i forhold til frugtknuden.

T[redigér | redigér wikikode]

  • Takket: En bladrand er takket, når takningerne er korte, men spidse (se f.eks. Stor Nælde).
  • Tandet: En bladrand er tandet, når takningerne er korte og spidse med afrundede indskæringer (se f.eks. Finnet Bispehue).
  • Tilspidset: Et blad med bladrandene samlet i en jævn bue frem mod en kort spids (se f.eks. Fugle-Kirsebær).
  • Top: En blomsterstand, der er sammensat af aks, klaser eller kvaste (se f.eks. Sødgræs).
  • Toradet: Knopstillingen får bladene til at sidde spredt i to rækker op langs skuddet (se f.eks. Ingefær).
  • Torn: En særlig, forveddet og spids dannelse. Se Barktorn, bladtorn eller grentorn.
  • Tornet-tandet: En bladrand er tornet-tandet, når hver af tænderne afsluttes af en børste eller torn (se f.eks. Almindelig Kristtorn).
  • Tragtformet krone: En blomst, hvor kronbladene danner et tragtformet rør uden tydeligt afgrænset krave (se f.eks. Gærde-Snerle).
  • Trekoblet: Et sammensat blad med tre småblade (se f.eks. Hvid-Kløver).
  • Træ: En flerårig, forveddet plante med én stamme (se f.eks. Rødtræ)
  • Trævlerod: Et rodsystem, hvor den oprindelige hovedrod er erstattet af mange, lige kraftige siderødder (se f.eks. Gul Bambus).
  • Trådformet: Et blad, der er langt og cylindrisk (se f.eks. fåre-svingel).
  • Tungeformet krone: En blomst, hvor kronbladene er rørformet sammenvoksede for neden og sammenvoksede til en ensidig plade foroven (se f.eks. Hvid Okseøje).
  • Tvebo: En plante er tvebo, når blomsterne er énkønnede, sådan at det enkelte individ udelukkende har hunlige hhv. hanlige blomster (se f.eks. Femhannet Pil).
  • Tvekønnet blomst: En normal blomst med både hanlige og hunlige kønsanlæg (se f.eks. Trævlekrone).

U[redigér | redigér wikikode]

  • Udløber: Langt vandret overjordisk eller underjordisk sideskud, der ofte danner rødder og oprette skud (se.f.eks. Have-Jordbær).
  • Uldhår: Lange, bløde hår, som kruser og filtrer sammen (se f.eks. Uld-Pil).
  • Uligefinnet: Et sammensat blad er uligefinnet, når det har et ulige antal småblade (se f.eks. Almindelig Røn).
  • Undersædig: Når bæger- og kronblade samt støvdragerne sidder under frugtanlæggene, kaldes blomsten undersædig (se f.eks. Prikbladet Perikon).
  • Urt: En énårig, toårig eller flerårig plante, som aldrig får forveddede skud (se f.eks. Almindelig Hasselurt).

V[redigér | redigér wikikode]

Y[redigér | redigér wikikode]

  • Yderavne: Hos græsserne kaldes de to højblade under småakset for yderavner (se f.eks. Almindelig Havre).
  • Yderbæger: Højblade, som sidder lige under de rigtige bægerblade (se f.eks. Moskus-Katost).
  • Yngleknopper: Specielle knopper, der kan danne selvstændige planter, hvis de stødes af (se f.eks. Hvidløg, Tandrod og Hjertelæbe).
  • Yngleløg: Løg, som dannes oppe i blomsterstanden, og som kan blive til selvstændige planter (se f.eks. Etageløg).

Æ[redigér | redigér wikikode]

Å[redigér | redigér wikikode]

  • Årsskud: Den skudtilvækst, der er dannet i den seneste vækstperiode (se f.eks. Grå-Pil).