Bælthavet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Bælthavet

Bælthavet er en geografisk betegnelse for nogle af de indre danske farvande. Det dækker Samsø Bælt (mod nord afgrænset af en linje mellem Sjællands Odde og Mols), Storebælt, Lillebælt, det Sydfynske Øhav, Smålandsfarvandet og tilgrænsende sunde samt Øresund. Til Bælthavet hører også den tyske del af østersøen vest for linjen FalsterDarß.

Betegnelsen er mest kendt som et af Danmarks Meteorologiske Instituts varslingsdistrikter. Her angives vejrbetingelserne for Øresund dog oftest separat og det tyske område er ikke medtaget. I henblik på det kystnære fiskeri bruges ligeledes en snævere definition.[1]

Der passerer årligt 947 km3 brakvand fra Østersøen gennem bælterne og Øresund til Skagerrak og Nordsøen.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Poul Holm: Fiskere og farvande. Tværsnit af moderne dansk fiskeri, Esbjerg 1994, ISBN 8787453592.


Dansk geografiStub
Denne artikel om Danmarks geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi