Bøn

Bøn indebærer direkte kommunikation i udøvelse af religion, med kontakt mellem den troende og en guddom og forekommer i de allerfleste religioner. Bøn er ofte formet i ord, men kan også være ordløs kontemplation og kan udføres alene eller sammen med andre.

Bønnen kan have mange forskellige formål, f.eks. taksigelse, lovprisning, tilbedelse, klage, ønsker eller forbøn. Forskellige religioner og traditioner har udformet bøn på mange forskellige måder. Der findes obligatoriske bønner og andre særlige bønner med en speciel kraft og betydning.

Inden for visse religioner vender man sig imod et helligt sted under bønnen, for eksempel muslimer mod Mekka og bahá'íer mod Qiblih.

Bønnen i Kristendommen

Bøn har til alle tider fundet sted i kristendommen. Fundamentet for den kristnes bøn udspringer af troen på en personlig Gud, der elsker mennesket og ønsker at kommunikere med det.Derfor ses bønnen som kommunikation/samtale mellem mennesker og Gud.

Jesu lære om bøn

Den kristnes forbillede er Jesus, om hvem der ofte står, at han trak sig tilbage for at bede.

Jesu lære om bøn findes særligt i Matt 6,5-15 og Luk 11,1-13, hvor han pointerer, at bønnen ikke er til for at blive set af andre mennesker, men for at tale med Gud. Derfor bør man gå ind i sit kammer og lukke sin dør og der bede. Det er heller ikke mængden af ord, der afgør, om Gud hører bønnen, for jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før i beder ham om det, siger Jesus. Jesus lærte også sine disciple Fadervor, der er en enkel bøn med forskellige led.

Derudover lægger Jesus i evangelierne ofte vægt på at vise, at Gud virkelig hører bønnerne og ønsker at opfylde dem. Han opfordrer til udholdenhed i bøn og til ikke at blive træt.

Bøn i de kristne kirker

Bøn bliver praktiseret på forskellige måder fra person til person og fra kirkesamfund til kirkesamfund. De mere traditionelle kirker gør i offentlig bøn ofte brug af liturgisk udformede bønner og andre faste bønner. Disse er ofte dannet gennem kirketraditionen, har sin oprindelse i Salmernes Bog, der findes i Det Gamle Testamente, eller grunder på andre bibelske tekster. Særlig vigtigt er Fadervor og trosbekendelsen. Andre polpulære bønner er f.eks. Frans af Assis' bøn, Foucals bøn, Ave Maria, Marias lovsang.

Udover de fast udformede bønner er også frie bønner vidt udbredte i alle kirker. Disse kan nogle steder stadig være meget officielle, mens de hos andre er jævne og ligetil, som når man snakker til en ven eller et familiemedlem. Bønnen afhænger typisk af omstændighederne, om det f.eks. er i liturgiske gudstjenester, i karismatiske kirkerkarismatiske forsamlinger, på bønnemøder eller personlig bøn i den bedendes eget rum eller i naturen.

Bøn afhænger også af den bedendes gudsbillede: Ses Gud for den kristne som en streng eller kærlig Gud, som en far eller som dommer, som konge eller som tjener. Dette igen varierer både fra person til person og fra situation til situation.

Indholdet af bøn

Bønnens indhold kan være meget forskelligt. Oftest tænkes der med bøn på de behov som den bedende ønsker at spørge Gud om. Det kan være lige fra åndelige emner som bøn om frelse og udholden og særlige emner der vedrøre gudsdyrkelsen, men også dagligdags ting som det daglige brød, den forsvundne nøgle eller hjælp ud af en vanskelige og lidelsesfyldt situation. Mange mennesker som ikke selv normalt bekender sig som kristne beder ofte bønne særligt i farlige situationer og vanskeligheder.

Bønnen kan dog også være meget mere: Bøn er også gudsdyrkelse og tilbedelse til Gud, for hvem han er, som den kærlige, almægtige og retfærdige Gud, og for hvad han har gjort og stadig gør. Derved bliver bønnen også hurtig til taksigelse, hvor den kristne erkende at alle gode gave den kommer ovenned.

Da syndserkendelse er så central for den kristne tro, er det naturlig for den bedende også at bede om tilgivelse for synd, ud fra troen om at hvis vi bekender vore synder er han [Gud] trofast og retfærdig så han tilgiver vore synder og renser os fra al uretfærdighed

Forbøn for andre mennesker er i den sammenhæng også vigtig er har fundet sted, siden Paulus bad om forbøn og i kirkerne bedes der om forbøn ligefra kongehuset til syge og nødlidende. Mange kirker særligt mere karismatiske beder med håndspålæggelse for syge og besatte med den tro, at Gud i Jesu navn kan give øjeblikkelig helbredelse.

Bønnen i Islam

Uddybende artikel: Salah

Man tager skoene af i et ”skorum” i moskéen. Så skal man rense sig inden man beder til Gud. Derfor er der altid en brønd, en håndvask eller nogle vandhaner ved en moské. Man skal vaske hænder og arme, ansigt og ører, og til sidst fødderne, inden man går ind i bedesalen. Den store BØN er om fredagen. Fredag eftermiddag er der en særlig bøn, som kaldes Salát al-Jum'ah (arabisk: صلاة). Dette arabiskeord betyder ”samling til bøn”. Mange moskéer har en bønleder. En ”Imam”. Der er 5 bønner dagligt:

•1.Morgen

•2.Formiddag

•3.Eftermiddag

•4.Ved solnedgang

•5.Aften

Når man beder skal hovedet være mod Mekka- og man skal helt ned på knæ og derefter bøje overkroppen ned til gulvet så pande, næse,og hænder rører jorden.

Bønnen i Buddhisme

I Buddhismen opererer man ikke med en ekstern magt, skabergud eller andet, men bøn er ikke desto mindre en fast integreret del af Buddhistisk praksis, og har været det fra den allerførste begyndelse. Buddhistiske bønner tager ikke form af bøn som "at bede om noget", men snarere som et udtryk for intention. Eksempelvis bedes følgende aftenbøn i visse tradtioner:

"Aldrig må vi glemme livets og dødens betydning. Tiden flyver, og vores muligheder går tabt. Alle må vi stræbe efter at vågne op... VÅGN OP! Værdsæt hele dit liv."

I Tibet benytter man særlige hjælpemidler til at skabe en permanent bøn, det kan være bedemøller eller bedeflag med mantraer som når de bruges sender bønnen ud med vinden.

Referencer

Wikimedia Commons har medier relateret til: Bøn