B.F. Skinner
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet. |  |
| B.F. Skinner | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
Burrhus Frederic Skinner  20. marts 1904 Susquehanna Depot |
| Død |
18. august 1990 (86 år) Cambridge |
| Dødsårsag |
Leukæmi |
| Gravsted |
Mount Auburn Cemetery |
| Bopæl |
USA |
| Børn |
Julie Vargas, Deborah Buzan |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Harvard Universitet (til 1931), Hamilton College (til 1926) |
| Medlem af |
National Academy of Sciences (fra 1950), American Academy of Arts and Sciences, American Philosophical Society |
| Beskæftigelse |
Universitetslærer, etolog, selvbiograf, opfinder, psykolog, skribent, filosof |
| Fagområde |
Psykologi |
| Arbejdsgiver |
Harvard Universitet, University of Minnesota |
| Påvirket af |
John Broadus Watson, Edward Thorndike, Ivan Pavlov |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Guggenheim-Stipendium, William James Fellowpris (1989), APA Award for Distinguished Scientific Contributions to Psychology (1958), Howard Crosby Warren-medaljen (1942), Årets humanist (1972) med flere |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Burrhus Frederic Skinner (født 20. marts 1904, død 18. august 1990) var en amerikansk professor i psykologi ved Harvard University. Han studerede Ivan Petrovich Pavlov og byggede videre på hans forsøg og teorier om behaviorisme. Han bliver kaldt "fader" til den nyere undervisningsteknologi. En person er ”en organisme, et medlem af menneskearten, der har erhvervet et adfærdsrepertoire" – Dvs. igennem samspil med omgivelserne. Her igennem er det ikke én faktor, men flere faktorer, bl.a. læreprocesser, den klassiske betingning, dels trial and error (Edward Thorndike) og via operant betingning, som ifølge Skinner, er den vigtigste forklaring på menneskets udvikling. Adskiller sig fra John Watson ved også at beskæftige sig med den indre del af mennesket, dvs. følelserne og bevidstheden, som resulterer i vores adfærd.
Se også[redigér | redigér wikikode]
|