BMW 8-serie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
BMW 8-serie
Produktion
Producent BMW
Model 8-serie
Andre navne BMW E31
Produktionsår 1989−1999
Produktionssted Dingolfing, Tyskland Tyskland
Designer Klaus Kapitza (1986)
Karrosseri og platform
Type Luksusbil
Karrosseriformer 2-dørs coupé
Teknik Langsliggende frontmotor,
baghjulstræk
Beslægtede BMW E32
Drivlinje
Motorer Benzin:
4,0−5,6 liter (210−279 kW)
Gearkasse Manuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2684 mm
Længde 4780 mm
Bredde 1855 mm
Højde 1340 mm
Egenvægt 1790−1955 kg
Kronologi
Forgænger BMW E24
Efterfølger BMW E63

BMW 8-serien (type E31) var en coupé i luksusklassen, fremstillet af den tyske bil- og motorcykelfabrikant BMW mellem juli 1989 og december 1999.[1]

Udvikling og produktion[redigér | rediger kildetekst]

8-serien opstod under ledelse af BMW's chefdesigner Claus Luthe, og blev officielt præsenteret på Frankfurt Motor Show i sommeren 1989. Karrosseridesignet blev lavet af Klaus Kapitza, som efterfølgende blev designchef hos BMW Technik GmbH.[2] 8-serien var ment som efterfølger for 6-serien (E24), men var betydeligt større og dyrere end forgængeren. Hovedkonkurrenten var Mercedes-Benz' coupémodel C 126 og dennes efterfølger C 140, begge baseret på S-klassen. 8-serien fandtes kun som coupé; der blev dog udviklet en prototype til en cabrioletversion, som dog manglede stabilitet men i dag kan ses i BMW Welt i München.

Teknikken og motorerne kom fra den dengang aktuelle 7-serie, E32. Senere fik modellen mere moderne motorer fra 5-serien og E38.

Frem til produktionens indstilling i slutningen af 1999 var 8-serien den dyreste model i BMW's bilmodelprogram. Salget af E31 forblev under forventningerne, og på 10 år blev der kun fremstillet 30.621 eksemplarer. Dette var til dels begrundet af Golfkrigen og øgede energipriser i de tidligere 1990'ere. BMW havde frem for alt i USA forventet høje salgstal for modellen, mens køberne forventede mere ydelse af en så dyr og tung bil. Salget i Nordamerika blev indstillet allerede i 1997.

8-serien fik i første omgang ingen efterfølger. Først i sommeren 2003 udvidede BMW igen deres modelprogram med en coupé i den øvre mellemklasse, 6-serien E63. Den var dog baseret på 5-serien og blev solgt billigere end Mercedes-Benz' dengang aktuelle CL-coupéer.

Motorer[redigér | rediger kildetekst]

I starten fandtes E31 kun som 850i med den allerede fra BMW 750i kendte V12-motor med 220 kW (299 hk). Denne motor var beregnet til at køre på normalbenzin for at kunne garantere driften i USA, hvor benzinen svingede meget i oktantal. Kraften blev som standard overført gennem en manuel sekstrinsgearkasse, men mod merpris kunne der i stedet leveres en firetrins automatgearkasse. I efteråret 1992 blev 850i suppleret af 850CSi med en V12-motor med 280 kW (380 hk); denne model fandtes kun med manuel gearkasse og en medstyrende bagaksel, som i de billigere modeller kostede en merpris på ca. 6.000 €. Samme år byggede BMW 18 eksemplarer af en 830i til testformål. Den hertil benyttede motor var den også i E32, E34 og E38 benyttede V8 M60B30 med 160 kW (218 hk). Denne model gik ikke i masseproduktion, da præsentationerne ikke levede op til bilklassen.

Året efter fulgte den med en 210 kW (286 hk) stærk V8-motor udstyrede 840i. Denne basismodel var den første V8-coupé fra BMW siden 1960'ernes BMW 3200 CS. Også her kunne der vælges mellem manuel og automatisk gearkasse. 850Ci fik i 1994 en moderniseret V12-motor med 240 kW (326 hk), der som standard var kombineret med femtrins automatgear. Denne motor afløste lidt efter lidt den gamle 5,0-liters V12-motor. Begge modeller blev dog produceret sideløbende med hinanden i et halvt års tid, begge under den samme modelbetegnelse 850Ci. I 1996 blev modelprogrammet indskrænket til 840Ci og 850Ci, mens 850CSi udgik af produktion.

  • 840Ci med fire udstødningsenderør og Park Distance Control
    840Ci med fire udstødningsenderør og Park Distance Control
  • BMW 850 CSi med standardmonterede 17" krydsegerfælge og M-aerodynamikpakke
    BMW 850 CSi med standardmonterede 17" krydsegerfælge og M-aerodynamikpakke
  • 850 CSi med standardmonteret udstødningsanlæg og M-aerodynamikpakke
    850 CSi med standardmonteret udstødningsanlæg og M-aerodynamikpakke

Tekniske data[redigér | rediger kildetekst]

840i 840Ci 850i 850Ci 850CSi
Byggeperiode 7/1993−2/1996 1/1995−12/1999 7/1989−12/1992 1/1993−10/1994 2/1994−12/1999 8/1992−11/1996
Styktal 4728 3075 20072 1218 1510
Motordata
Motortype V8-benzinmotor V12-benzinmotor
Antal ventiler pr. cylinder 4 2
Ventilstyring 2 × DOHC, kæde 2 × OHC, kæde
Fødesystem Multipoint
Trykladning —
Køling Vandkøling
Motortype M60B40 M62B44 M70B50 M73B54 S70B56
Boring × slaglængde 89,0 × 80,0 mm 92,0 × 82,7 mm 84,0 × 75,0 mm 85,0 × 79,0 mm 86,0 × 80,0 mm
Slagvolume 3982 cm³ 4398 cm³ 4988 cm³ 5379 cm³ 5576 cm³
Kompressionsforhold 10,0:1 8,8:1 10,0:1 9,8:1
Maks. effekt 210 kW
(286 hk)
ved 5800 omdr./min. 		210 kW
(286 hk)
ved 5700 omdr./min. 		220 kW
(300 hk)
ved 5200 omdr./min. 		240 kW
(326 hk)
ved 5000 omdr./min. 		279 kW
(380 hk)
ved 5300 omdr./min.
Maks. drejningsmoment 400 Nm
ved 4500 omdr./min. 		420 Nm
ved 3900 omdr./min. 		450 Nm
ved 4100 omdr./min. 		490 Nm
ved 3900 omdr./min. 		550 Nm
ved 4000 omdr./min.
Kraftoverførsel
Drivende hjul Baghjul
Gearkasse (standardudstyr) 6-trins manuel 5-trins automatisk 6-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) 5-trins automatisk —
Præstationer
Topfart 250 km/t[M 1]
Acceleration 0-100 km/t 6,9 sek.
Aut.: 7,4 sek. 		6,6 sek.
Aut.: 7,0 sek. 		6,8 sek.
Aut.: 7,4 sek. 		6,3 sek. 6,0 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 9,6 liter
Aut.: 9,3 liter
Blyfri 95 		9,3 liter
Aut.: 9,5 liter
Blyfri 95 		10,4 liter
Aut.: 10,3 liter
Blyfri 91 		9,9 liter
Blyfri 95 		10,2 liter
Blyfri 95
  1. ^ Elektronisk begrænset

Øvrige versioner[redigér | rediger kildetekst]

Alpina[redigér | rediger kildetekst]

Firmaet Alpina i Buchloe udviklede modellen Alpina B12 på basis af 8-serien. B12 blev mellem 1990 og 1994 bygget på basis af 850i med en effektøget V12-motor med 257 kW (349 hk) og automatgear. I 1992 tilkom B12 5,7 med manuelt gear, som var en version af 850CSi med en større V12-motor med 306 kW (416 hk). Begge versioner var ikke begrænset til de for BMW sædvanlige 250 km/t, hvorimod deres topfart lå på 280 hhv. 300 km/t. Der blev fremstillet 97 eksemplarer af B12 5,0 og 57 eksemplarer af B12 5,7.

M8-prototype[redigér | rediger kildetekst]

Af sportsmodellen "M8" blev der i 1990 udelukkende bygget én prototype. Andre kilder siger tre biler, hvoraf den ene gik tabt under en prøvekørsel. M8 hører til BMW's største hemmeligheder. Prototypen skulle efter sigende være gemt i et såkaldt "giftskab", en BMW-lagerhal i Dingolfing. På grund af manglende interesse og tekniske problemer gik bilen ikke i masseproduktion.

Motoren i M8 var en 6,0-liters V12-motor med op til 440 kW (600 hk) på basis af S70, som senere i modificeret form fandt vej til supersportsvognen McLaren F1. Også motoren i 850CSi (som i øvrigt på registreringsattesten er angivet som "M8"), er baseret på S70 men er kun på 5,6 liter med 279 kW (380 hk). M8-prototypen havde ikke klapforlygter, hvorfor nær- og fjernlyset var integreret i kofangeren i stedet for det lille positionslys.[3]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Bosch produktliste, viskerblade 2003/2004 (på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk)
  2. ^ Cinti, Fulvio (1990). "Auto & design". august/september. Torino. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  3. ^ Andrew (13. september 2010). "Unrivaled and Unveiled – BMW M8 Prototype" (engelsk). Arkiveret fra originalen 14. juli 2014. Hentet 10. august 2014.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=BMW_8-serie&oldid=11312189"