Babinskirefleks

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dorsifleksion af storetåen efter strygning på fodsålens lateralkant betegnes som en positiv Babinski-respons

Babinskirefleksen er en opadstrækning (dorsifleksion) af storetåen ved strygning af fodsålens yderkant (lateralkant). Refleksen er en normal reaktion hos spædbørn, men senere i livet er det et tegn på neurologiske forstyrrelser i pyramidebanerne (tractus corticospinales), da tæerne under fysiologiske forhold krummer sig sammen (plantarflekterer). Selve opadstrækningen er normal hos børn op til 1 års alderen[1], men refleksen undertrykkes centralt og vil således ved beskadigelse i centralnervesystemets pyramidebaner genopstå hos den voksne.

Fænomenet er opkaldt efter den franske læge Joseph Babinski, som beskrev det i 1896.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Walker HK. The Plantar Reflex. I: Walker HK, Hall WD, Hurst JW (red.). Clinical Methods: The History, Physical, and Laboratory Examinations. 3. udgave. Boston: Butterworths; 1990. Kapitel 73. Tilgået 15. juni 2017 på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK397/