Bachelor
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
En bachelor eller bachelorgrad (lat.: baccalaureus) er en grad, som erhverves når man har fuldført og bestået en videregående uddannelse inden for et specifikt fagområde.
Bachelorgrader i Danmark
Der findes to forskellige slags bachelorgrader i Danmark:
- Universitetsbachelor – en akademisk grad, der tildeles af et universitet.
- Professionsbachelor – en ikke-akademisk grad, der tildeles af en professionshøjskole.
Professionsbachelorgraden tildeles efter gennemførelse af en mellemlang videregående uddannelse (MVU).
Universitetsbachelor
Bachelor eller baccalaureus er en universitetsgrad, man kan få efter at have fuldført tre eller fire års universitetsstudier.
Bachelorgraden er i sin nuværende form relativt ny i Danmark, da man i 1775 forlod brugen af baccalaureusgraden, der eksisterede ved alle universiteter i middelalderen. I bl.a. England og Frankrig bevarede man den, og dens nuværende betegnelse, bachelor, er hentet fra de engelsktalende lande. I Danmark blev den indført på de fleste universitetsuddannelser fra efteråret 1993.
Bachelorgrader - universiteterne
I Danmark findes følgende tre bachelorgrader på universiteterne:
- Bachelor of Science (BSc), der opnås på baggrund af en bacheloruddannelse med hovedvægt inden for det naturvidenskabelige, lægevidenskabelige eller teknisk-videnskabelige område.
- Bachelor of Arts (BA), der opnås på baggrund af en bacheloruddannelse med hovedvægt inden for det humanistiske, teologiske eller juridiske område.
- Bachelor of Engineering (BEng), der opnås ved en akademisk (dansk godkendt) diplomingeniøruddannelse.
Både Bachelor of Science og Bachelor of Arts kan opnås ved uddannelser inden for det samfundsvidenskabelige område, alt efter det konkrete uddannelsesindhold.
Kort sagt, da det er komplekst, er Bachelor of Engineering (BEng), trods mange misforståelser og selvmodsigelser fra selv det offentlige Danmark[Note 1] fuldt akademisk anerkendt både i alle tænkelige danske og internationale akademiske og faglige relationer. Den er også de facto anerkendt via specifikke ansættelseskrav og lovkrav inden for sikkerhed og mange andre brancher, der fuldt ligestiller civil- og diplomingeniører, og hvor selv relevante masteruddannede naturvidenskabelige personer sjældent vil kunne ligestilles.[kilde mangler] Se Diplomingeniør for mere information.
Professionsbachelor
Professionsbachelorgraden blev oprettet i 2001, blandt andet som led i en øget internationalisering af de danske uddannelser. Professionsbachelorgraden tildeles ved gennemførelsen af en af en lang række af mellemlange videregående uddannelser (MVU) på et erhvervsakademi, en professionshøjskole eller et universitet. Dette gælder f.eks. uddannelserne til bygningskonstruktør, webudvikler, socialrådgiver, lærer, fysioterapeut, pædagog, sygeplejerske, radiograf, bioanalytiker og ergoterapeuter. Professionsbacheloren er kendetegnet ved at have et særligt samspil mellem teori og praksis.
Professionsbachelor - kendetegn
Professionsbachelorer er kendetegnet ved:
- en praksisviden og erfaring inden for en profession (teknik, kultur, værdier og regler), samt
- en faglighed, der bygger på teoretisk, videnskabeligt og professionsetisk grundlag.
Professionsbacheloruddannelserne foregår på landets erhvervsakademier og professionshøjskoler. Den officielle danske betegnelse er professionsbachelor i (engelsk oversættelse: Bachelor of/in) med efterfølgende angivelse af professionens betegnelse – eksempelvis professionsbachelor i optometri (engelsk: Bachelor in Optometry). Titlen forkortes prof.bach. eller Pb.
Noter
- ^ Der er direkte modsigelser mellem statens ansættelsespraksis for ingeniør-akademiskestillinger og diplomingeniørers lovbestemte association til professionsbachelorgraden. Se Diplomingeniør for mere information.