Bachelor

Kortet viser, hvor mange års studier en typisk bachelorgrad svarer til i de forskellige lande.     3 år      4 år      5 år      6 år

En bachelor eller bachelorgrad (latin: baccalaureus) er en akademisk grad, som erhverves når man har fuldført og bestået en videregående uddannelse, typisk af mindst tre års varighed, inden for et specifikt fagområde. En bachelorgrad er normalt på lavere niveau end en kandidat- eller mastergrad, men er en forudsætning for at kunne læse videre og opnå en højere grad.

Bachelorgraden har sin rod i baccalaureus-graden, der eksisterede ved alle universiteter i middelalderen. I nogle lande blev den med tiden afskaffet, men i bl.a. England og Frankrig bevarede man den, og dens nuværende internationale betegnelse, bachelor, er hentet fra de engelsktalende lande.

I Danmark eksisterede graden baccalaur på Københavns Universitet fra universitets oprettelse i 1479 til 1775, hvor den blev afskaffet. Den blev imidlertid genindført på de danske universiteter fra 1988 som led i en reorientering i retning af de engelsksprogede akademiske traditioner. I 2000 indførte man desuden betegnelsen professionsbachelor som betegnelse for personer, der har gennemført en mellemlang videregående uddannelse.

Etymologi

Ordet "bachelor" i denne form er kendt på dansk siden 1965. Det kommer fra det engelske bachelor, som igen er afledt fra latin: baccalaureus eller baccalarius, som betyder "ung mand". Ordet er muligvis af keltisk oprindelse. I middelalderen blev det anvendt til at betegne det første værdighedstrin, som en ung mand skulle opnå som led i en længere karriere. Det blev således anvendt om en riddersvend, der endnu ikke var blevet slået til ridder, en adelsmand, der ikke kæmpede under eget banner, men sluttede sig til en mægtigere bannerherre, eller en yngre kannik; og ved analogi den laveste akademiske grad, man kunne tage på et universitet, inden man gik videre og tog en magister- eller doktorgrad.

Historie

Titlen blev først indført i akademisk sammenhæng ved universitetet i Paris af pave Gregor 9. i 1200-tallet. Ved flere universiteter har titlen og institutionen derefter været anvendt uafbrudt indtil i dag. Den kom dermed til at indgå som den laveste akademiske grad i det system med fire grader, der blev almindeligt ved middelalderens europæiske universiteter, bestående af doktor-, magister-, licentiat- og baccalaurgraden. Graderne fungerede som universitets blåstempling af, at den pågældende person havde den rette autoritet og tilstrækkelige kvalifikationer til at undervise indenfor sit fag. Graderne havde mest betydning indenfor den akademiske verden, mens der senere blev udviklet forskellige embedseksamener, som kvalificerede til at opnå stillinger som f.eks. embedsmænd og læger. Eksamens- og gradssystemerne blev således to sideløbende bedømmelsessystemer. I forhold til embedseksaminerne, som gav national erhvervskompetence, havde såvel bachelor- som de højere grader det særkende, at de var internationalt anerkendte, så universiteterne i de forskellige riger anerkendte hinandens grader.

Især i den angelsaksiske verden har bachelorgraden været bevaret uafbrudt indtil i dag, hvor den er basis i typiske akademiske uddannelser og giver et bredt fundament, som man så eventuelt kan bygge videre ovenpå med en master- eller evt. ph.d.-uddannelse. I Tyskland og lande, der var influeret af det tyske uddannelsessystem, herunder Danmark, blev en bestået kandidateksamen derimod grundelementet i en universitetsuddannelse, indtil man i flere europæiske lande i slutningen af 1900-tallet reformerede systemet i retning af den angelsaksiske tradition. I 1999 startede den såkaldte Bolognaproces, der gav de akademiske uddannelser i de fleste europæiske lande, herunder Danmark, en fælles ensartet struktur, hvor en selvstændig bachelorudannelse, der er normeret til 3-4 år, efterfølgende kan suppleres med 1-2-årige kandidatuddannelser.

Bachelorgraden i Danmark

I Danmark blev baccalaur-graden ved Københavns Universitet afskaffet i 1775, da dens praktiske funktion efterhånden var blevet overtaget af eksamenssystemet. I 1788 indførte universitetet officielt embedseksamener ved alle fakulteter som den normale afslutning på et universitetsstudium. Denne tilstand varede indtil slutningen af 1900-tallet, hvor der på grund af det voksende internationale universitetssamarbejde med ikke mindst førende amerikanske universiteter skete en dansk nyorientering over imod det angelsaksiske universitetssystem. I 1988 blev baccalaurgraden genindført i den engelskklingende form "bachelor" som betegnelsen for det, der i første omgang blev den første del af universitetets kandidatuddannelser.

Efter gennemførelsen af Bolognaprocessen skelner man i Danmark mellem akademiske bachelorgrader (ofte kaldt en universitetsbachelor) og professionsbachelorgrader. En akademisk bachelorgrad erherves ved normalt 3 års fuldtidsstudier på et universitet. Professionsbacheloruddannelser varer typisk 3½-4 år og tager sigte på bestemte professioner som pædagog, sygeplejerske, lærer, maskinmester eller diplomingeniør, eller mod professioner indenfor områder som kommunikation, finansiering, ernæring og sundhed. En toårig erhvervsakademiuddannelse kan også suppleres med forskellige overbygningsuddannelser på professionsbachelorniveau ("top op-uddannelser"). Såvel efter en afsluttet akademisk bachelor som en professionsbachelor er der muligheder for at læse videre på kandidatniveau.

Nuværende danske bachelorgrader

Der findes to forskellige slags bachelorgrader i Danmark:

• Universitetsbachelor – en akademisk grad, der tildeles af et universitet.
• Professionsbachelor – en ikke-akademisk grad, der tildeles af en professionshøjskole eller et erhvervsakademi.

Professionsbachelorgraden tildeles efter gennemførelse af en mellemlang videregående uddannelse (MVU).

Universitetsbachelor

Universitetsbacheloren er en universitetsgrad, man kan få efter at have fuldført 3 års fuldtidsstudier ved et universitet. I Danmark findes følgende to bachelorgrader på universiteterne:

• Bachelor of Science (BSc), der opnås på baggrund af en bacheloruddannelse med hovedvægt inden for det naturvidenskabelige, lægevidenskabelige eller teknisk-videnskabelige område.
• Bachelor of Arts (BA), der opnås på baggrund af en bacheloruddannelse med hovedvægt inden for det humanistiske, teologiske eller juridiske område.

Både Bachelor of Science og Bachelor of Arts kan opnås ved uddannelser inden for det samfundsvidenskabelige område, alt efter det konkrete fag.

Professionsbachelor

Professionsbachelorgraden blev oprettet i 2000, blandt andet som led i en øget internationalisering af de danske uddannelser. Professionsbachelorgraden tildeles ved gennemførelsen af en lang række af mellemlange videregående uddannelser (MVU) på et erhvervsakademi, en professionshøjskole eller et universitet.

I 2025 optrådte 115 forskellige professionsbacheloruddannelser på Undervisningsministeriets platform UddannelsesGuiden. Det gjaldt f.eks. uddannelserne til:

• Ernæring og sundhed
• Bygningskonstruktør
• Webudvikler
• Offentlig administration
• Socialrådgiver
• Skolelærer
• Fysioterapeut
• Pædagog
• Sygeplejerske
• Jordemoder
• Journalist
• Radiograf
• Bioanalytiker
• Ergoterapeut

Flere uddannelser udbydes både som professionsbachelorer og universitetsbachelorer og -kandidater. Det gælder f.eks. professionsbacheloren til journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) og universitetsuddannelsen i journalistik på både Syddansk og Roskilde Universitet. Også pædagogik udbydes som professionsbachelor på en lang række institutioner i Danmark, men også som universitetsbachelor på Københavns og Roskilde Universitet.

Den officielle danske betegnelse for professionsbacheloruddannelserne er professionsbachelor i (engelsk oversættelse: Bachelor of/in) med efterfølgende angivelse af professionens betegnelse – eksempelvis professionsbachelor i optometri (engelsk: Bachelor in Optometry). Titlen forkortes prof.bach. eller Pb.

Eksterne henvisninger

• Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen)
• Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser