Baden

Denne artikel omhandler et område i Tyskland. Opslagsordet har også en anden betydning, se Baden bei Wien.

Baden er et område i den sydvestlige del af det nuværende Tyskland og udgør groft set den vestlige del af det nuværende forbundsland Baden-Württemberg. Markgrevene af Baden var en gammel fyrsteslægt med navn efter borgen Hohenbaden i Baden-Baden. I løbet af middelalderen og de senere århundrede skaffede den sig territorium mellem Schwarzwald og Rhinen. Den blev delt i flere linjer, som blev samlet til et markgrevskab i 1771.

Napoleon

I forbindelse med opløsningen af det hellige tysk-romerske rige i 1806 ophøjede Napoleon Baden til et storhertugdømme og Baden fik tildelt så mange nye territorier, at arealet blev femdoblet. Baden var derefter en suværen stat, og efter revolutionen i 1848 også en af de allermest liberale blandt de tyske stater.

Det tyske kejserrige

I 1871 blev Baden et af forbundslandene i det nye Tyske kejserrige med grænser til rigslandet Elsass-Lothringen, Kongeriget Bayern, storhertugdømmet Hessen-Darmstadt, kongeriget Württemberg, kongeriget Preussen (Hohenzollern) og Schweiz. Hovedstad var Karlsruhe.

Det 20. århundrede

I 1918 blev Baden republik. I 1952 blev Baden slået sammen med Württemberg-Baden og Württemberg-Hohenzollern og dannede den nye stat Baden-Württemberg.

Andet

Baden er i dag et kulturelt begreb og er kendt for festspillene i Baden-Baden. Sydbaden er kendt for mildt klima og gode vine. Den gamle stammesbetegnelse alemannisk bruges både som betegnelse for den badiske dialekt og om badiske særegenheder generelt.

Sverige-Norges sidste fælles kronprinsesse, Viktoria, var en badisk prinsesse.
Badische Staatseisenbahnen byggede jernbanen fra Mannheim til Basel. Fra tanken opstod i 1835, gik der 20 år før linjen var færdig.