Bag spejlet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bag Spejlet
Forside af første udgivelse af Bag Spejlet
Forside af første udgivelse af Bag Spejlet
Originaltitel Through the Looking-Glass, and What Alice Found There
Redaktør {{{redaktør}}}
Forfatter Lewis Carroll
Medforfatter(e) {{{medforfatter}}}
Oversætter
Illustrator John Tenniel
Omslag af
Land England
Sprog Engelsk
Serie
Emne(r)
Genre(r) Børnebog
Forlag Macmillan
Udgivelsesdato 1971
Udgivet på dansk
Format
Sider 224 sider
Størrelse og vægt {{{størrelse_vægt}}}
ISBN ISBN
OCLC [1]
Efterfulgte Alice i Eventyrland
Fortsættes i '

Bag spejlet (originaltitel: Through the Looking-Glass, and What Alice Found There) (1871) er en børnebog skrevet af Lewis Carroll. Bogen er en efterfølger til Alice i Eventyrland (1865). Selvom bogen ikke indeholder henvisning til begivenhederne i den tidligere bog, fungerer temaerne og stederne i Bag Spejlet som en slags spejlbillede af Eventyrland: Den første bog begynder udendørs, i den varme maj måned, (4. maj),[1], bruger hyppige ændringer i størrelse som del af historien, og bygger på billedsprog i kortspil; den anden starter indendørs på en snehvid, vinterkold nat præcis seks måneder senere, den 4. november (dagen før Guy Fawkes Night),[2] bruger hyppige ændringer i tid og rumlige retninger som del af historien, og bygger på billedsprog i skak. I bogen findes en del spejltemaer, herunder modsætninger, tid der går baglæns med mere.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Alice grubler over, hvordan verden er på den anden side af et spejl, og til hendes overraskelse, er hun i stand til at passere igennem et og kan opleve den anden verden. Hun opdager en bog med spejlpoesi, "Jabberwocky", som hun kan læse blot ved at holde teksten op til et spejl.

Da hun forlader huset, træder hun ind i en have, hvor blomsterne taler med hende og tager hende for en blomst. Der møder Alice også den Den Røde Dronning, der tilbyder tronen til Alice, hvis hun bare flytter sig til den ottende række i en skakmatch. Alice er placeret som en hvid dronningebonde og begynder spillet ved at rykke til fjerde række, da bønder i skak kan flytte to felter i første træk.

Hun møder derefter Tweedledum og Tweedledee, som hun kender fra det berømte børnerim. De reciterer det lange digt "Hvalrossen og Tømmermanden" for hende og udspiller derefter selv begivenhederne i digtet. Alice fortsætter og møder Den Hvide Dronning, der er meget adspredt og senere omdannes til et får.

Det følgende kapitel detaljerer hendes møde med Klumpe-Dumpe, der forklarer hende betydningen af "Jabberwocky", før han uundgåeligt falder ned fra væggen. Dette følges op af et møde med Løven og Enhjørningen, der igen udspiller et børnerim.

Hun reddes derefter reddet fra den Røde Ridder af den Hvid Ridder, der af mange anses for at være en afbildning af Lewis Carroll selv. Han falder gentagne gange af sin hest, hvilket sandsynligvis en henvisning til den L-formede rokade hesten udfører i skak.

På dette punkt, når hun frem til den ottende række og bliver dronning, og sætter – ved at fange den Røde Dronning – den Røde Konge (der har ligget stille i hele bogen) skakmat. Hun vågner så fra sin drøm (hvis det havde været en drøm), og bebrejder sin sorte killing (den hvide killing var helt uskyldig) for at have forårsaget historien.

De to killinger er børn af Dinah, Alices kat i den første bog.

Skak som tema[redigér | redigér wikikode]

Alice møder Den Røde Dronning.

Den første bog har spillekort som tema, men Bag Spejlet er løst baseret på et parti skak, udspillet på et gigantisk skakbræt. De fleste vigtige personer, der mødes i historien, er repræsenteret ved en skakbrik, og Alice selv er en bonde. Men de bevægelser, der er beskrevet i "skakproblemet", kan ikke gennemføres ifølge skakregler på grund af en bevægelse, hvor hvid ikke kan rykke. (En liste over træk er inkluderet – bemærk, at et barn kan begå denne fejl på grund af manglende erfaring).[Kilde mangler]

Selv om skakproblemet generelt betragtes som en nonsenskomposistion på grund af ovenstående "fejl",[3] har de franske forskere Christophe Leroy og Sylvain Ravot argumenteret,[4] at den faktisk indeholder en 'skjult kode' fra Carroll til læseren. Koden formodes at have tilknytning til Carrolls forhold til Alice Liddell, og indeholder tilsyneladende flere henvisninger til Carrolls favoritnummer: 42. Teorien og dens antydninger har været kritiseret[5] for manglende solide beviser, misfortolkning af historiske fakta om Carroll og Alice,[6] og flirten med numerologi og esoterisme.

Spejlverdenen er opdelt i sektioner af bække, hvor det at passere en bæk normalt er tegn på en bemærkelsesværdig ændring i sceneri og handling: bækkene repræsenterer opdelingen mellem kvadraterne på skakbrættet, og Alices bevægelse mellem dem betyder, at hun rykker længere frem på brættet. Rækkefølgen af træk mellem hvid og sort/rød følges ikke altid, hvilket stemmer overens med bogens omvendte spejlbillede-tematik, som det nævnes af matematiker og forfatter Martin Gardner.[Kilde mangler]

Carroll boede på Beckley, med udsigt til Otmoor, og skakbræt-temaet menes at have været inspireret af det karakteristiske områdes mønster som følge af sin indhegning, og dræning.[Kilde mangler]

Tilbagevendende figurer[redigér | redigér wikikode]

Figurerne Hatta og Haigha (på engelsk udtalt som "hatter" og "hare") optræder, og er afbilledet (af John Tenniel, ikke af Carroll) med samme udseende som deres modparter i Eventyrland, den Gale Hattemager og Marts Hare. Alice genkender dem dog ikke som sådan.

Dinah, Alices kat, gør også en tilbagevenden – denne gang med hendes to killinger; Kitty (den sorte) og Snowdrop (den hvide)

Selv om hun ikke optræder, nævnes Alices søster.

I både Alice i Eventyrland og Bag Spejlet er der ordspil og vittigheder om to ikke-eksisterende figurer, Ingen, og Nogen.

Paradoksalt nok kalder myggen Alice for "en gammel ven", selvom den ikke optræder i Alice i Eventyrland.

The Wasp in a Wig[redigér | redigér wikikode]

Lewis Carroll besluttede at udelade en scene der involverer, hvad der er blevet beskrevet som "Hvepsen i en paryk" (engelsk: "The Wasp in a Wig"). Det er blevet foreslået i en biografi skrevet af Carrolls nevø, Stuart Dodgson Collingwood, at en af grundene til denne udeladelse var på grund af forslag fra hans illustrator, John Tenniel. I et brev til Carroll, dateret den 1. juni 1870, skrev Tenniel:

"… Jeg er nødt til at sige, at "hvepse"-kapitlet ikke interesserer mig det mindste, og jeg kan ikke se et billede for mig. Hvis du ønsker at afkorte den bog, kan jeg ikke lade være med at tænke - med al underkastelse - at der er din chance."

I mange år havde ingen haft nogen idé om, hvad dette manglende afsnit bestod af, eller om det havde overlevet. I 1974 blev et dokument, der påstod at være beviset for det manglende afsnit, solgt ved Sotheby's; katalogetbeskrivelsen lød i uddrag at "beviserne blev købt af forfatteren… personlige effekter… Oxford, 1898…." Auktionen blev vundet af John Fleming, en boghandler fra Manhattan. Det vindende bud var £ 1700.[Kilde mangler] Indholdet blev efterfølgende offentliggjort i Martin Gardners The Annotated Alice: The Definitive Edition, og er også tilgængelig som en hardback bog The Wasp in a Wig: A Suppressed Episode ... (Clarkson Potter, MacMillan & Co.; 1977).

Det genopdagede afsnit beskriver Alices møde med en hveps der er iført en gul paryk, og omfatter et tidligere uudgivet digt. Hvis medtaget i bogen, ville det have efterfulgt, eller være blevet medtaget i slutningen af kapitel 8 – kapitlet byder på mødet med Den Hvide Ridder.

Opdagelsen er almindeligt anerkendt som ægte, skønt nogle betvivler ægtheden. Manuskriptet er ikke blevet undersøgt fysisk for at fastslå alder og ægthed.[7]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. In Chapter 7, "A Mad Tea-Party," Alice reveals that the date is "the fourth" and that the month is "May."
  2. In the first chapter, Alice speaks of the snow outside and the "bonfire" that "the boys" are building for a celebration "to-morrow," a clear reference to the traditional bonfires on Guy Fawkes Night, November 5; in the fifth chapter, she affirms that her age is "seven and a half exactly."
  3. See Lewis Carroll and chess on the Lewis Carroll Society Website
  4. See their web-site Lewis CARROLL's chess game dedicated to the problem and its possible meaning
  5. Moll, Arne (2008-07-13). "Lewis Carroll’s chess problem". http://www.chessvibes.com/columns/lewis-carrolls-chess-problem/. Hentet 2009-09-12. 
  6. See: Leach, Karoline In the Shadow of the Dreamchild, London 1999, “The Unreal Alice”
  7. see lengthy discussion about the 'absence' of investigation on the Lewis Carroll Discussion List

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Bog Stub
Denne bogartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.