Balle (Syddjurs Kommune)

Balle
Købmandsforretningen	Salon Anni i Den gamle By
	; Hoed Kro
Overblik
Land	Danmark
Region	Region Midtjylland
Kommune	Syddjurs Kommune, (en lille del i Norddjurs Kommune)
Sogn	Rosmus Sogn, Hoed Sogn
Postnr.	8444 Balle
Demografi
Balle by	543 (2023)
Kommunen	44.207 (2023)
- Areal	696,34 km²
Andet
Tidszone	UTC +1
Hjemmeside	www.syddjurs.dk
Oversigtskort
	Balle Balles beliggenhed 56°19′02″N 10°48′57″Ø / 56.31722°N 10.81583°ØKoordinater: 56°19′02″N 10°48′57″Ø / 56.31722°N 10.81583°Ø

For alternative betydninger, se Balle. (Se også artikler, som begynder med Balle)

Balle er en by på Djursland med 543 indbyggere (2023)^[1], beliggende 13 km syd for Grenaa og 19 km nordøst for Ebeltoft. Byen ligger i Region Midtjylland.

Anni Pedersen indrettede omkring 1970 sin frisørsalon i hjemmets garage i Balle. Den gamle By i Aarhus overtog i 2010 inventaret for at indrette Salon Anni som tidstypisk frisørsalon i museets 1974-by.^[2]

Sogne, kommuner og kirker[redigér | rediger kildetekst]

Det oprindelige Balle hører til Rosmus Sogn, som nu hører til Syddjurs Kommune (i 1970-2006 Ebeltoft Kommune). Mod sydøst er Balle vokset sammen med landsbyen Hoed med ca. 43 indbyggere. Den hører til Hoed Sogn, som nu hører til Norddjurs Kommune (i 1970-2006 Grenaa Kommune). Hoed Kirke ligger i Hoed og altså i den sammenvoksede by, men Rosmus Kirke ligger i landsbyen Rosmus 3 km sydvest for Balle.

Faciliteter[redigér | rediger kildetekst]

Rosmus Skole ligger 3 km sydvest for Balle og har ca. 300 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin. I 2007 blev børnehaverne i Tirstrup og Balle ledelsesmæssigt lagt ind under Rosmus Skole. I 2012 blev de også fysisk lagt sammen ved at Rosmus Børnehus blev opført ved skolen, som samtidig fik egen træningshal.^[3] Børnehuset kan rumme 70 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn. Skolen og børnehuset har tilsammen 85 ansatte.^[4]

Hoed Kro har selskabslokaler med plads til op mod 200 personer samt krostue. Kroen er åben for selskaber og leverer mad ud af huset.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

I 1682 bestod landsbyen af 15 gårde og 3 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 588,2 tønder land skyldsat til 78,89 tønder hartkorn.^[5] Dyrkningsformen var græsmarksbrug med tægter.^[6]

Balleskatten[redigér | rediger kildetekst]

Ved udgravningen til en ny parkeringsplads ved postkontoret fandtes 12. februar 1968 Balleskatten, der blandt andet indeholdt et stort sølvbæger med ikke mindre end 12.121 mønter.^[7]

1800-tallet[redigér | rediger kildetekst]

Hoed Kro blev kongelig privilegeret landevejskro i 1841. Kroens navn kan spores tilbage til 1400-tallet og er set på en fæstekontrakt fra Glatved i 1756. Den nuværende kro er opført i 1857 fordi kroen brændte året før. Titlen "kongelig privilegeret" gik tabt ved en konkurs i 1957 og kan ikke generhverves.^[8]

I 1875 beskrives Balle således: "Balle ved samme Landevei [fra Grenaa til Ebeltoft] med Veir- og Vandmølle".^[9] Hoed beskrives således: "Hoed med Kirke og Kro med Kjøbmandshandel, Kalkbrænderi og Teglværk, ved samme Landevei".^[10]

I 1901 beskrives Balle således: "Balle (Vester-B.; 1492: Ballord) med Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Andelsmejeri, Vand- og Vejrmølle samt Jærnbanest."^[11] Hoed beskrives således:"Hoed (1183: Hagethuet, 1257 : Hagæthwet) med Kirke, Kro og Købmandshdl."^[12]

Ebeltoftbanen[redigér | rediger kildetekst]

Ebeltoftbanens dæmning over Ballemølle Å

Balle fik station på Ebeltoft-Trustrup Jernbane, der blev åbnet i 1901. Stationen blev tegnet af arkitekt Heinrich Wenck. Det var banens største mellemstation, for området mellem Rosmus og Balle havde store forekomster af Glatvedkalk, der er velegnet som bygningskalk, bl.a. til mørtel. Biprodukter fra kalkudvindingen var skærver, der bl.a. blev brugt til anlæg af dobbeltsporet på jernbanen mellem Lunderskov og Aalborg, og flintesten, der bl.a. kunne bruges til møllehjul.

I starten blev kalken kørt væk fra området, bl.a. til et kalkværk i Grenaa, men senere blev der etableret store kalkværker i selve området, hvilket også betød, at banen fik store transporter af kul til brænding af kalken. Også en asfaltbetonfabrik blev opført. Alle disse aktiviteter skabte bydelen Ny Balle sydvest for Balle. Her blev i 1925 oprettet et trinbræt, som i 1935 blev udvidet til godsstation.

Ebeltoftbanen blev nedlagt i 1968. Stationsbygningen i Balle er bevaret på Stationsvej 1. Syd for stationen går der mellem Vestergade og Søndervang en sti, der følger banens tracé på en høj dæmning over Ballemølle A. Længere mod syd kan man se et stykke banedæmning langs Søndervang.

Folketal[redigér | rediger kildetekst]

Pr. 1. januar.^[13]

1911	1916	1921	1925	1930	1935	1940	1945	1950	1955	1960^[14]
275	319	306	323	349	321	400	434	443	394	376

Noter[redigér | rediger kildetekst]

^ ^a ^b ^c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
^ "Den gamle By: Salon Anni – damefrisør fra 1970'erne". Arkiveret fra originalen 3. februar 2019. Hentet 2. februar 2019.
^ Anker-Møller, Dorte (28. marts 2012). "Børnehus og hal kom under tag i Rosmus”. Aarhus Stiftstidende
^ "Rosmus Skole". Arkiveret fra originalen 3. februar 2019. Hentet 2. februar 2019.
^ Pedersen, s. 210
^ Frandsen, bilagskort
^ https://samlinger.natmus.dk/kmm/asset/43
^ "Hoed Kro". Arkiveret fra originalen 7. december 2018. Hentet 2. februar 2019.
^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 638
^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 634
^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 984
^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 978
^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 191
^ Hertil kommer 104 i Hoed

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Balle (Syddjurs Kommune)
Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971 Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Erland Egefors: Ebeltoftbanen, Motorploven marts 2008
Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983),
Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688; København 1928 (Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975); ISBN 87-7526-056-5

[BEF44-1] Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn

[2] "Den gamle By: Salon Anni – damefrisør fra 1970'erne". Arkiveret fra originalen 3. februar 2019. Hentet 2. februar 2019.

[3] Anker-Møller, Dorte (28. marts 2012). "Børnehus og hal kom under tag i Rosmus”. Aarhus Stiftstidende

[4] "Rosmus Skole". Arkiveret fra originalen 3. februar 2019. Hentet 2. februar 2019.

[5] Pedersen, s. 210

[6] Frandsen, bilagskort

[7] ttps://samlinger.natmus.dk/kmm/asset/43

[8] "Hoed Kro". Arkiveret fra originalen 7. december 2018. Hentet 2. februar 2019.

[9] J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 638

[10] J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 634

[11] J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 984

[12] J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 978

[13] Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 191

[14] Hertil kommer 104 i Hoed

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]

[13]

[14]