Bamse (børne-tv)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Bamse. (Se også artikler, som begynder med Bamse)
Bamse
Medvirker i Bamses Billedbog-serien
Information
Første gang set Døren går op (1982)
Sidste gang set Bamse møder den store verden (2017)
Skabt af Finn Bentzen
Thomas Winding
Katrine Hauch-Fausbøll
Spillet af Søren Hauch-Fausbøll (1982–1994, 1998, 2010, 2017)
Morten Eisner (1986–1994)
Lars Bom (1993–97)
Christian Damsgaard (2000–03)
Henrik Lykkegaard (2000–08)
Fødselsdag 3. januar 1982
Bamse
Genre Børne-tv-serieRediger på Wikidata
Medvirkende Claus Bue,
Aske Bentzon,
Brian Patterson,
Hanne Windfeld,
Iben Wurbs,
Joan Bentsen,
Morten Eisner,
Ole Stephensen,
Søren Hauch-Fausbøll,
Henrik Lykkegaard,
med flereRediger på Wikidata
Produktion
Produktionsland DanmarkRediger på Wikidata
Instruktør Katrine Hauch-Fausbøll,
Søren Hauch-FausbøllRediger på Wikidata
Links
BamseIMDb (engelsk)Rediger på Wikidata
Bamse i DFI's filmdatabaseRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Bamse er den fiktive hovedperson i den danske børne-tv-serie Bamses Billedbog, der første gang blev sendt på Danmarks Radio den 10. juli 1983. Bamse er en en stor gul bamse i menneskestørrelse, som blev opfundet af Finn Bentzen, Thomas Winding og Katrine Hauch-Fausbøll i 1980 til tv-serien Døren går op. Bamse er en figur på omkring 4-5 år, og han taler derfor ikke altid rent – en anden karakter i serien er bamses bedste ven Kylling, som er kendt for sprogblomsterne tivertifald, værsesgo og molodi. Bamse er en sammensat figur, han er til tider irriterende, klodset, egoistisk og gammelklog, men også god, glad, rar og en figur børn nemt kan identificere sig med. I Sverige, lavede svenskernes deres egen version af Bamse, i et program, der hed "Björnes Magasin".[kilde mangler]

Foruden Bamses Billedbog-serien, der blev sendt fra 1983 til 2008, kom tv-julekalenderen Bamses Julerejse i 1996. DR producerede yderligere Bamses lillebitte billedbog, bestående af syv afsnit i 2010, og tv-filmen Bamse møder den store verden i 2017.

Karakter[redigér | redigér wikikode]

Bamse-figuren blev oprindeligt skabt som bi-figur af Katrine Hauch-Fausbøll, Finn Bentzen og Thomas Winding til serien Døren går op (1982).[1] Under et møde om Døren går op foreslog Katrine Hauch-Fausbøll en "stor, rund bjørn, som var lidt dum og sjov", som Finn Bentzen herefter tegnede.[2]

Personlighed[redigér | redigér wikikode]

Skaberen af Bamses Billedbog, Katrine Hauch-Fausbøll har sagt at Bamse er cirka fire til seks år.[2] Hun har sagt om serien: "Bamse-udsendelsernes hovedformål er at give de yngste seerere en god historie, som de kan identificere sig med følelsesmæssigt." Bamse er blevet kritiseret for sit klodsede sprogbrug, men ifølge Hauch-Fausbøll er Bamses barnlige sprogbrug med til at gøre ham identificerbar for målgruppen på to- til fem-årige børn. Hun mener, at Bamse kan "stimulere børnenes sproglige udvikling, uanset om de lærer sig et "korrekt" eller "ukorrekt" nyt ord".[3] Alberte Winding, der spiller Luna, har sagt om Bamses popularitet hos børn: "De identificerer sig med ham, for han er et elsket, forkælet barn og kan godt sige, at nu vil han være uartig, for folk holder alligevel af ham".[4] Birgitte Fredsby, tidligere chefredaktør i DR's B&U-afdeling, har karakteriseret Bamse som "glad, iderig, spontan og egoistisk" og som en universel karakter, som børn kan genkende sig selv i.[5]

Bamse på tv[redigér | redigér wikikode]

Døren går op[redigér | redigér wikikode]

Bamse har optrådt i DR's børne-tv-programmer siden 1982. Først som en del af Børnetimen med programmet Døren går op hvor Bamse boede i et stort lyserødt rum sammen med menneskene Aske og Pernille. Bamse havde i starten ikke mange replikker, men efterhånden voksede hans rolle dog uden den senere så karakteristisk dialekt og sprogblomster. I de sidste programmer i det lyserøde værelse blev figuren Kylling til med hjælp fra seerne. Kyllingfiguren er med sine 4 år lidt yngre end Bamse og kan kun sige forskellige ordstumper og lyde. Selvom Bamse er meget dominerende i sit forhold til Kylling, er Kylling ofte den klogeste. Kylling er ifølge DR af intetkøn, og det er derfor op til den enkelte seer hvad for et køn man synes Kylling er. Dog omtales Kylling ofte som "Han-køn" af menneskene, Aske, Luna og Viola.

Fjernsyn for Dyr[redigér | redigér wikikode]

I 1983 tog Bamse i rumpære nr. 12 på en rejse til rummet og den blå planet i programmet Fjernsyn for dyr, hvor han boede på en lille vulkanrig planet ved navn Joakim sammen med væsnet/væsnerne Forlæns og Baglæns – et dyr med hoved i begge ender. Derudover medvirkede også en nikkende blomst og planetpasseren Arthur, som er kendt for sin sang "Jeg har lynende travlt" og sin flyvende rum-pære nr 42. Figuren er stærkt inspireret af hovedpersonen i Håndbog for vakse galakseblaffere.

Bamse begynder så småt at få sin karakteristiske læspen, men taler ellers et fejlfrit sprog. De 13 udsendelsers oprindelige titel blev i genudsendelserne i 1989 og 1993 klippet ned til 8 udsendelser, hvori bamse, sammen med Kylling, læser om sine oplevelser på planeten i sin huskebog. Disse klippede udsendelser blev ved udsendelsen i TV udsendt som en del af den egentlige Bamses billedbog serie, men altså med huskebogen, og planetoplevelserne som gennemgående tema i disse 8 afsnit.

Ovennævnte nedklippede afsnit udkom i 2007 på en dobbelt dvd, der bar titlen: Bamse på planeten[6].

Bamses Billedbog[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Bamses Billedbog.

Da Bamse kom hjem igen den 10. juli 1983 flyttede han til programmet Bamses Billedbog, hvor han bor i den hemmelige skov i et hus, han selv har bygget. I den hemmelige skov oplever Bamse nye eventyr med vennerne Aske, Luna og Viola, Kylling og Ælling. Ælling, der er fra 1993, er den nyeste figur i historien, den er også en dukke i menneskestørrelse og spiller rollen som den irriterende lillesøster på 1½ år. Ifølge producer og Ællings skaber Katrine Hauch-Fausbøl kom figuren med fordi "vi manglede en tredje figur og en i toårsalderen, som også kunne repræsentere den helt lille seer". Ifølge Katrine Hauch-Fausbøll er Ælling af hunkøn.[2]

Da Bamse kom hjem til sit hus var Pernille rejst til "De varme lande", og Bamse savnede hende meget. I mellemtiden var Luna kommet til skoven hvor hun boede i sin frakke, der var stor nok til at blive brugt som telt. Allerførst blev hun bange for Bamse, men senere blev de rigtig gode venner.

Bamses hus lå oprindeligt i Gyngemosen ved TV-Byen i Søborg, men blev i 1986 flyttet til skoven bag Rungstedgård, da optagelserne med tiden blev besværliggjort af tilskuere – navnlig børn, der ikke forstod hvorfor bamse tog sit hoved af mellem optagelserne. Af samme årsag blev huset i foråret 1999 flyttet til dets nuværende placering i mere diskrete omgivelser ved Metalskolen Jørlunde, hvor det stadig findes den dag i dag.

Bamses Billedbog indeholder mange sange, for en stor del skrevet og også sunget af Aske Bentzon. Sangene er præget af vuggende rytmer og stemningsfulde akkordrundgange og har en varm tone – men har i nogle tilfælde også en stemning af noget melankolsk eller uudgrundeligt. Sangene er i høj grad med til at skabe stemningen i Bamses univers, og nogle af dem er blevet rigtige børne-klassikere.

Introen til Bamse, der har fulgt figuren helt fra starten, er en lille tegnefilm af den danske animator Kjeld Simonsen.

Ud over de almindelige børneprogrammer er der også lavet en julekalender, som hedder Bamses Julerejse, hvor Bamse, Kylling og Ælling forsøger at aflevere tre af julemandens ting men ustandseligt bliver forhindret af drillenissen, der hader julen. Herfra kommer Bamses kendte vending: Kom jul, kom sne, kom gaver. Julekalenderen indeholder ligesom 'Bamses Billedbog' mange originale sange.

En del af afsnittene er af DR og Nordisk Film udgivet på DVD og der er udgivet mange forskellige børnebøger med de populære figurer. Udover børnebøger har DR også tilladt produktion af flere andre effekter med Bamse, Kylling og Ællings portræt på. Blandet andet findes der babymadskåle, små legefigurer i plastic og store sove/legebamser forestillende de forskellige figurer fra programmerne.

Bamses lillebitte billedbog[redigér | redigér wikikode]

I 2010 havde den seneste, og indtil videre sidste serie om den gule Bamse og hans venner, premiere på DR. Bamses lillebitte billedbog var en serie på syv afsnit for de 2-4 årige, og havde premiere den 21. februar 2010 på DR1 og DR Ramasjang.[7]

Ramasjang[redigér | redigér wikikode]

DR har meddelt at Katrine Hauch-Fausbøll går på pension i 2012, og at der dermed på nuværende tidspunkt ikke er nogen aktuelle planer om at køre Bamses Billedbog videre i sin nuværende form. DR's børnekanal DR Ramasjang benytter fortsat Bamse til forskellige events.

I september 2017 meddelte DR at tv-filmen Bamse møder den store verden vil blive sendt på DR Ramasjang i december 2017. Det er den første tv-optagelse med Bamse-figuren siden 2010. Filmen er lavet af det originale tv-hold fra Bamses Billedbog, heriblandt manuskriptforfatter og instruktør Katrine Hauch-Fausbøll, Søren Hauch-Fausbøll som Bamse, Brian Patterson som Kylling, og Gitte Melgaard som Ælling.[8]

Skuespillere[redigér | redigér wikikode]

Musik[redigér | redigér wikikode]

Musikken til tv-seriens afsnit er komponeret og fremført af følgende kunstnere:

Fjernsyn for Dyr

Bamses Billedbog

Der er udgivet følgende albums (med musik og fortællinger):

Følgende albums inkluderer ikke musik, kun fortællinger:

  • Bamses Læse-Fortælle-CD (2006)

Bøger[redigér | redigér wikikode]

Instruktør[redigér | redigér wikikode]

Animationsfilm[redigér | redigér wikikode]

I Bamses Billedbog, både i tv og på dvd-udgivelserne, er der ofte nogle små animationsfilm, som vises når Bamse "læser billedbog" for sig selv og/eller Kylling. Ofte er det britiske animationer som DR har synkroniseret. Der er blevet vist bl.a. Villy Rap (Wil Cwac Cwac).

Tilsyneladende er de små animationsfilm skåret væk da Ælling kom ind i billedet [9]

Afsnit[redigér | redigér wikikode]

Sæson 1 (1983)[redigér | redigér wikikode]

  1. Bamse bygger hule. Bamses nye hule er så hemmelig, at Pernille må have bind for øjnene. (sendt første gang 10. juli 1983)
  2. Episode #1.2 Bamse passer på Pernilles boller, mens hun henter saftevand. Men hans mave knurrer, og honningkrukken er tom. (sendt første gang 17. juli 1983)
  3. Episode #1.3 Bamse hamrer en lille skæv stol til sine gæster, hvis de kan finde hans hemmelige hule. Og han deler sin hemmelighed med Pernille. (sendt første gang 24. juli 1983)
  4. Episode #1.4 Bamse bygger et bord med næsten lige lange ben. Men han slår sit eget! (sendt første gang 31. juli 1983)
  5. Episode #1.5 Kyllingen lærer at lege skjul - og får lov til at sidde i Bamses store stol. (sendt første gang 7. august 1983)
  6. Episode #1.6 Bare NOGEN ville komme med en madkurv til Bamses skovtur. Måske hører Pernille larmen, hvis Bamse råber lidt.(sendt første gang 14. august 1983)
  7. Episode #1.7 Er det en slange eller et sjippetov, der hænger på døren. Aske redder både Bamse og musen, der er ret bange. (sendt første gang 21. august 1983)
  8. Episode #1.8 Bamse fanger en dì for at få noget honning. Pernille siger, han skal slippe den løs. (sendt første gang 28. august 1983)
  9. Episode #1.9 Kyllingen slår sit telt op foran hyttens dør, så Bamse ikke kan komme ind. Men tør Kyllingen ligge i telt hele natten? (sendt første gang 4. september 1983)
  10. Episode #1.10 Der er højt ned fra klatretræet, synes Bamse, men kyllingen kommer til hjælp. (sendt første gang 11. september 1983)
  11. Episode #1.11 Der er en edderkop i hulen, så Bamse blir hellere ude i regnen. Musen og Pernille er ikke spor bange. (sendt første gang 18. september 1983)
  12. Episode #1.12 Bamse er syg og sur, men Aske mener, en sang vil hjælpe. (sendt første gang 25. september 1983)
  13. Episode #1.13 Pernille besøger Bamse i hans hule. (sendt første gang 2. oktober 1983)
  14. Episode #1.14 Om Bamse der klæder sig ud - og vil lege »Den lille rødhætte og ulven« sammen med Aske og Pernille. (sendt første gang 9. oktober 1983)
  15. Episode #1.15 Om Bamse, der har lavet en drage, som han og kyllingen prøver at få op at flyve. (sendt første gang 16. oktober 1983)
  16. Episode #1.16 Om Bamse, der keder sig. Pernille foreslår at de laver en indianerhat til Bamse - og Bamse finder »fjer« til hatten. (sendt første gang 23. oktober 1983)
  17. Episode #1.17 Om Pernille, der kommer for at besøge Bamse, men hytten er fuld af efterårsblade - og Bamse tilsyneladende forsvundet? (sendt første gang 30. oktober 1983)
  18. Episode #1.18 Om Bamse, der bliver rasende, da han ikke med det samme kan lave en avispapirshat - magen til Pernilles. Pernille har købt en U-landskalender til Bamse. Sammen kigger de på billederne fra Maldiverne. (sendt første gang 6. november 1983)
  19. Bamse har fødselsdag Om Bamse, som har fødselsdag. I denne udsendelse, som er den sidste i år, får Bamse besøg af sine venner: Aske, Pernille og af sin bedste ven: kyllingen. (sendt første gang 13. november 1983)

Sæson 2 (1984)[redigér | redigér wikikode]

  1. Episode #2.1 (sendt første gang 1984)

Sæson 3 (1985)[redigér | redigér wikikode]

  1. Episode #3.1 (sendt første gang 1985)

Sæson 4 (1986)[redigér | redigér wikikode]

  1. Goddag igen (sendt første gang 5. januar 1986)
  2. Hyggedag med Aske (sendt første gang 12. januar 1986)
  3. Bamse bliver inviteret (sendt første gang 19. januar 1986)
  4. Myggen sværmer (sendt første gang 26. januar 1986)
  5. Det var mig, der så hende først (sendt første gang 2. februar 1986)
  6. Farvel Luna (sendt første gang 9. februar 1986)

Sæson 5 (1987)[redigér | redigér wikikode]

  1. Bamse fodrer skovens dyr - men hvad med Kylling? (sendt første gang 1987)
  2. Bamse og Kylling er på skattejagt, men hvad er mon i skat (sendt første gang 1987)
  3. Bamses badeanstalt (sendt første gang 1987)
  4. Der er lys i lygten (sendt første gang 1987)
  5. Drømmepuden (sendt første gang 1987)
  6. Kyllings fødselsdag (sendt første gang 8. februar 1987)
  7. Det er rart at glæde sine venner (sendt første gang 11. oktober 1987)
  8. Bamse har en fløjte (sendt første gang 29. november 1987)

Sæson 6 (1988)[redigér | redigér wikikode]

  1. Vaskedag (sendt første gang 31. januar 1988)
  2. Måske er det en lille én (sendt første gang 1988)
  3. Viola kan være glad for, at det ikke er en trold, der bor i Bamses hus (sendt første gang 2. oktober 1988)
  4. En lille kylling med kyse på (sendt første gang 9. oktober 1988)
  5. Sporleg (sendt første gang 16. oktober 1988)
  6. Spøgelser (sendt første gang 23. oktober 1988)
  7. Bamse har gjort Kylling lille, så han må gøre den stor igen (sendt første gang 30. oktober 1988)
  8. Bamse får røde hunde (sendt første gang 6. november 1988)
  9. Svampejagt (sendt første gang 13. november 1988)
  10. Man skal passe på de vilde dyr (sendt første gang 20. november 1988)
  11. Løst arbejde (sendt første gang 27. november 1988)

Sæson 7 (1989)[redigér | redigér wikikode]

  1. Bamses huskebog: Part 1 (sendt første gang 22. januar 1989)
  2. Bamses huskebog: Part 2 (sendt første gang 29. januar 1989)
  3. Bamses huskebog: Part 3 (sendt første gang 5. februar 1989)
  4. Bamses huskebog: Part 4 (sendt første gang 12. februar 1989)
  5. Bamses huskebog: Part 5 (sendt første gang 19. februar 1989)
  6. Bamses huskebog: Part 6 (sendt første gang 26. februar 1989)
  7. Bamses huskebog: Part 7 (sendt første gang 5. marts 1989)
  8. Bamses huskebog: Part 8 (sendt første gang 12. marts 1989)
  9. Bamses fødselsdag (sendt første gang 24. september 1989)
  10. Bamse og Kylling har fat i hver sin ende (sendt første gang 1. oktober 1989)
  11. Tænk hvis der kom nogen og boede i ens hytte (sendt første gang 8. oktober 1989)
  12. Episode #7.12 (sendt første gang 15. oktober 1989)
  13. Episode #7.13 (sendt første gang 22. oktober 1989)
  14. Bytte bytte roller - bytte om igen (sendt første gang 1989)
  15. Bamse og Kylling flytter hjem igen (sendt første gang 19. november 1989)
  16. Sommerdansen (sendt første gang 26. november 1989)

Sæson 8 (1990)[redigér | redigér wikikode]

  1. Det fille det falle i min hovedskalle (sendt første gang 23. september 1990)
  2. Besværlig tåge (sendt første gang 30. september 1990)
  3. Episode #8.3 (sendt første gang 7. oktober 1990)
  4. Luna er et andet sted (sendt første gang 14. oktober 1990)
  5. Man kan jo ikke hjælpe alle (sendt første gang 21. oktober 1990)
  6. Hvor rent kan det egentlig blive? (sendt første gang 28. oktober 1990)
  7. Hvordan man bliver af med sit tyggegummi? (sendt første gang 4. november 1990)
  8. Bamse alene i verden (sendt første gang 11. november 1990)
  9. Episode #8.9 (sendt første gang 18. november 1990)
  10. Hvem er det, der er så stor og gul og lyser som hele solen? (1990)

Sæson 9 (1991)[redigér | redigér wikikode]

  1. Episode #9.1 (sendt første gang 29. september 1991)
  2. Episode #9.2 (sendt første gang 6. oktober 1991)
  3. Episode #9.3 (sendt første gang 13. oktober 1991)
  4. Episode #9.4 (sendt første gang 20. oktober 1991)
  5. Bamses ambulance (sendt første gang 20. oktober 1991)
  6. De vrede fiskerbamser (sendt første gang 3. november 1991)
  7. Kyllings ballonven (sendt første gang 10. november 1991)
  8. Askes eenmandsorkester (sendt første gang 17. november 1991)
  9. Skovtur for fire eller to? (sendt første gang 24. november 1991)
  10. Bamses jul (sendt første gang 24. december 1991)

Sæson 10 (1993)[redigér | redigér wikikode]

  1. Ælling (sendt første gang 26. september 1993)
  2. Er det bedre at være lille og svag end stor og stærk? (sendt første gang 3. oktober 1993)
  3. Episode #10.3 (sendt første gang 17. oktober 1993)
  4. Dåben (1993)
  5. Episode #10.5 (1993)
  6. Regnen (1993)
  7. Episode #10.7 (1993)
  8. Episode #10.8 (1993)
  9. Farlige fluesvampe (1993)

Sæson 11 (1994)[redigér | redigér wikikode]

  1. Episode #11.1 (1994)
  2. Sven Herlig og Dorthe-Elisabeths bryllupsrejse (1994)
  3. Episode #11.3 (1994)
  4. Første heldige gæst (Ælling på besøg) (1994)
  5. Episode #11.5 (1994)
  6. Episode #11.6 (1994)
  7. Episode #11.7 (1994)
  8. Episode #11.8 (1994)
  9. Episode #11.9 (1994)

Sæson 12 (1995)[redigér | redigér wikikode]

  1. Episode #12.1 (1995)
  2. Episode #12.2 (1995)
  3. Episode #12.3 (1995)
  4. Episode #12.4 (1995)
  5. Episode #12.5 (1995)

Sæson 13 (1997)[redigér | redigér wikikode]

  1. Basse, Tulle og Elly (sendt første gang 2. november 1997)
  2. Sven Herlig på jagt (sendt første gang 9. november 1997)
  3. Den morsomme Bamse (sendt første gang 16. november 1997)
  4. Galt i halsen (sendt første gang 23. november 1997)
  5. En opfindelse til Ælling (sendt første gang 30. november 1997)

Sæson 14 (1998)[redigér | redigér wikikode]

  1. En dejlig dag (sendt første gang 1. november 1998)
  2. Bamses flyvemaskine (sendt første gang 8. november 1998)
  3. Bamses danseskole (sendt første gang 15. november 1998)
  4. Farlig sejltur (sendt første gang 22. november 1998)
  5. Fiskedag (sendt første gang 29. november 1998)

Sæson 15 (2000)[redigér | redigér wikikode]

  1. Bamse finder en hemmelig ø og bliver væk (sendt første gang 26. marts 2000)
  2. Bamse vil meget gerne åbne Kyllings nye røde kuffert (sendt første gang 2. april 2000)
  3. Bamses skole (sendt første gang 9. april 2000)
  4. Bamses skole: Part 2 (sendt første gang 16. april 2000)
  5. Bamse som opfinder (sendt første gang 23. april 2000)
  6. Bamse og Gulle-Goklingerne (sendt første gang 30. april 2000)
  7. Den lille besværlige Ælling (sendt første gang 15. oktober 2000)
  8. Om dengang Bamse lærte Kylling og Ælling at være spejdere (sendt første gang 22. oktober 2000)
  9. Ællings fødseldag (sendt første gang 29. oktober 2000)
  10. Viggo dukker op (sendt første gang 5. november 2000)
  11. Bamse på cykeltur (sendt første gang 12. november 2000)
  12. Om dengang Viggo kaldte Bamse 'en guttermand' (sendt første gang 19. november 2000)
  13. Om dengang Bamse og Kylling lånte Viggos sav (sendt første gang 26. november 2000)

Sæson 16 (2001)[redigér | redigér wikikode]

  1. Bamse kigger i sin huskebog, om dengang han byggede sin hemmelige hule (sendt første gang 28. oktober 2001)
  2. Bamse kigger i sin huskebog, om dengang han lavede sit skæve bord, og da Aske reddede ham fra en farlig 'slange' (sendt første gang 4. november 2001)
  3. Bamse kigger i sin huskebog, om dengang han lærte Kylling at lege skjul, og da Kylling reddede Bamse (sendt første gang 11. november 2001)
  4. Bamse kigger i sin huskebog sammen med Ælling, om dengang han legede Rødhætte med Pernille, og da han skulle passe Ællingebabyen (sendt første gang 18. november 2001)
  5. Fiskedam (sendt første gang 25. november 2001)

Sæson 17 (2002)[redigér | redigér wikikode]

  1. Gækkebrevet (sendt første gang 6. januar 2002)
  2. Når Bamse slapper af (sendt første gang 13. januar 2002)
  3. Kyllings hospital (sendt første gang 17. november 2002)

Sæson 18 (2003)[redigér | redigér wikikode]

  1. Ælling og Bamse holder fødselsdag for hinanden og for Gullegøg (sendt første gang 26. oktober 2003)
  2. Vilde dyr (sendt første gang 2. november 2003)
  3. Skatten (sendt første gang 9. november 2003)
  4. Om dengang Ælling kom på besøg og forstyrrede Bamse, der var midt i at bygge et 'mesterværk' (sendt første gang 16. november 2003)
  5. Ankomst strand (sendt første gang 23. november 2003)
  6. 2. stranddag (sendt første gang 30. november 2003)

Sæson 19 (2004)[redigér | redigér wikikode]

  1. Bamse og bierne (sendt første gang 30. oktober 2004)
  2. Bamse har ondt i ørerne (sendt første gang 7. november 2004)
  3. Borte tit tit (sendt første gang 14. november 2004)
  4. Huskebog: Part 1 (sendt første gang 21. november 2004)
  5. Huskebog: Part 2 (sendt første gang 28. november 2004)

Sæson 20 (2006)[redigér | redigér wikikode]

  1. Hvor alting synker i jorden (sendt første gang 12. februar 2006)
  2. Hvor Ælling forsvinder (sendt første gang 19. februar 2006)
  3. Hvor Kylling hjælper med at bygge en monsterfælde (sendt første gang 26. februar 2006)
  4. Hvor Bamse møder Luna og får gøding til sin potteplante (sendt første gang 2006)

Sæson 21 (2008)[redigér | redigér wikikode]

  1. Bamses farlige sted (sendt første gang 28. august 2008)
  2. Snupse død og forelsket (sendt første gang 4. september 2008)
  3. Om dengang lille Snupse fik halen i klemme under Bamses skorsten, mens Kylling og Bamse legede tryllekunstnere (sendt første gang 11. september 2008)
  4. Bamse møder Kylling første gang (sendt første gang 18. september 2008)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Yde Mørch, Tonie (8. juni 2010). Bamse og kyllings bedste ven - tihvertifald. Berlingske. Hentet 22. september 2017. 
  2. ^ a b c Bay Nielsen, Silas (24. december 2017). I dag får Bamse sin egen film. Nu afslører hans skaber hemmeligheder om figurerne. DR. Hentet 14. februar 2018. 
  3. ^ Bamse har fødselæum. DR. 28. maj. 2002. Hentet 14. februar 2018. 
  4. ^ Blix, Birgitte (8. september 1991). "Lyse nætter med Alberte". BT. 
  5. ^ Andersen, Marie-Louise (9. maj 2009). "BØRNETIMEN: Bamses hemmelighed". Jyllands-Posten. 
  6. ^ Gensyn med "Bamse på planeten" - den med Forlæns og Baglæns! → Nyhed → OnFilm.dk
  7. ^ http://tvtid.tv2.dk/nytomtv/article.php/id-28568538
  8. ^ http://www.dr.dk/presse/bamse-vender-tilbage
  9. ^ Anmeldelse af Bamses Billedbog 21, Henrik Ø. Sørensen, 2006