Banan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Banan ?
Forskellige modne bananer
Forskellige modne bananer
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Liliopsida (Énkimbladede)
Orden: Zingiberales (Ingefær-ordenen)
Familie: Musaceae (Banan-familien)
Slægt: Musa (Banan)

En banan er den aflange såkaldte frugt, som bæres af bananplanten. I daglig tale betegnes bananen således som frugt, men botanisk set er der tale om et bær. Bananen er blandt de mest spiste i verden[1], og nydes både rå og tilberedt, i bl.a. desserter som bananasplit, banoffee pie og bananroulade

Bananplanten kaldes ofte en palme, men er egentlig en urt, hvor bladene sidder så tæt sammen, at bladskederne danner noget, der ligner en stamme. I løbet af ca. ½ år vokser planten til sin fulde højde, som er 4-10 m, hvorefter den samme år blomstrer og bærer frugt.

Sorter[redigér | redigér wikikode]

Bananen inddeles i fire forskellige sorter. Den almindeligt kendte gule banan tilhører sorten melbanan. Endvidere findes den i en grøn variant, som er sorten æblebanan

Lady's finger er kendetegnet ved sin ret korte længde i forhold til de andre sorter. Længden er typisk på størrelse med en finger – heraf navnet, der betyder kvindes finger. På tysk kendes den også som babybanan. Denne findes også i en rød variant.

Alle bananerne har en tynd skal, så det er nemt at skrælle dem.

Næringsværdi og diæteffekter[redigér | redigér wikikode]

Banan
Næringsværdi pr. 100g
Energi 400 kJ (96 kcal)
 Fedt 0.4 g
 Kulhydrater 22.3 g
 Protein 1.3 g
Vitaminer
Vitamin A ækv.
(0%)
53.0 μg
Tiamin (B1)
(4%)
0.039 mg
Riboflavin (B2)
(2%)
0.024 mg
Niacin (B3)
(5%)
0.700 mg
Vitamin B6
(25%)
0.299 mg
Folat (B9)
(19%)
38.0 μg
Vitamin C
(19%)
14.3 mg
Mineraler
Calcium
(0%)
4.40 mg
Fosfor
(5%)
27.3 mg
Jern
(2%)
0.240 mg
Kalium
(10%)
353 mg
Magnesium
(8%)
27.7 mg
Mangan
(5%)
0.240 mg
Natrium
(0%)
2.00 mg
Zink
(3%)
0.176 mg
Andre bestanddele
Vand 75.2 g
Kobber 0.110 mg
Jod 0.400 µg
Selen 1.04 µg
Nikkel 4.01 µg
DTU Fødevareinstituttet

Bananer indeholder ca. 74 % vand, 23 % kulhydrater, 1 % proteiner, 0,5 % fedt og 2,6 % fibre alt efter modenhed og vækstbetingelser. I en umoden banan er kulhydraterne mest stivelse. I modningsprocessen bliver stivelsen omdannet til sukker; en fuldmoden banan har kun 1–2 % stivelse. Det høje sukkerindhold betyder, at banan har et højere energiindhold end æbler og appelsin.

Opbevaring og holdbarhed[redigér | redigér wikikode]

Den ideelle opbevaring for bananer er ved 12-14°C og 95-100% relativ luftfugtighed. Holdbarheden er meget afhængig af modenhedsgraden. De umodne (grønne) kan holde sig 15-20 dage ved 12-14°C og 4-8 dage ved 20°C. De modne (gule) bananer kan holde sig 3-6 dage ved 12-14°C og 2-3 dage ved 20°C

Sygdomme[redigér | redigér wikikode]

Den mest populære banantype, Cavendish, reproducerer sig ikke kønsligt og har derfor ingen variation i arveanlæggene. Dette gør planten meget udsat for specifikke sygdomme, der i værste fald på én gang kan udrydde alle planter i en population.[2]

Konventionelt dyrkede bananer sprøjtes normalt med svampegift for at undgå sygdomsangreb. En af sygdommene er Black Sigatoka, der skyldes svampen med navnet mycosphaerella fijiensis (først beskrevet i 1964[3]).

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Banana
  2. ^ De potente
  3. ^ Marín D. H., Romero R. A., Guzmán M. and Sutton T. B. (2003). "Black sigatoka: An increasing threat to banana cultivation". Plant Disease 87 (3): 208–222. doi:10.1094/PDIS.2003.87.3.208. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]