Barokmusik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 24. sep. 2014, 16:50 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Retter flertydige links til Solo (link ændret til Solo (musik)) med DisamAssist.)
Georg Friedrich Händel (1685-1759) er bl.a. berømt for at have komponeret oratoriet Messias.

Barokmusik er betegnelsen for en europæisk klassisk musikstil i barokken, som var vidt udbredt mellem år 1600 og 1750. Barokmusikken efterfulgte renæssancemusikken, og gik forud for wienerklassikken. I denne periode levede verdenskendte komponister som Antonio Vivaldi, Georg Friedrich Händel og Johann Sebastian Bach. Diderik Hansen Buxtehude var en danskfødt barok-komponist.

Barokkens musikstil kendetegnes ved at være streng hvad angår takt, tempo og rytme. Der gøres desuden ofte brug af musikalsk ornamentik og generalbas.

Musikformer

Dansesuiten

Under den barokke periode var dansesuiten en populær form for komposition, hvor hver sats blev skrevet til en bestemt type dans, bortset fra, når man åbnede suiten med en ouverture, hvortil der ikke danses. Alle satser i samme værk ville være i den samme toneart[1].

Gavotte, illustration af Randolph Caldecott fra Bretonfolk: An Artistic Tour in Brittany, 1878

En suite kunne indeholde følgende danse[2]:

  • Allemande
  • Bourrée
  • Courante
  • Chaconne
  • Gavotte
  • Gigue
  • Minuet
  • Passacaglia
  • Passepied
  • Sarabande

Kendte eksempler indenfor den barokke periode:

Opera

Hovedartikel: Opera.

Operaen opstod i Firenze omkring år 1600, og markerer overgangen fra renæssancemusikken til den barokke periodes musik. Formen blander musik med dramatik, hvor musikken komponeres til en libretto, og opføres af solister (operasangere) og et orkester som et teaterværk.

Kendte eksempler indenfor den barokke periode:

Oratorium

Bas-solo fra 1. sats af Diderik Hansen Buxtehudes Membra Jesu Nostri
Hovedartikel: Oratorium.

Oratoriet minder om operaen, men gør ikke brug af skuespillere, kostumer eller kulisser. Det komponeres efter en libretto, som fastlægger værkets tema, men som ikke nødvendigvis skal indeholde narrativ. Oratorier har oftest religiøse temaer, og gør brug af kor i højere grad end operaen.

Kendte eksempler indenfor den barokke periode:

Særlige instrumenter

Georg Friedrich Händel - Fantasier nr.8 og 12, og Carillon
Cembaloet var et alment populært instrument - 9.8 MB.

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Kurvede violinbuer

Nogle mener, at en bestemt kurvet violinbue var i brug i TysklandJohann Sebastian Bachs tid, og angiver det som grunden til, at han skrev akkorder i sine værker for violin[3]. Andre mener, at påstanden ikke er faktuel[4]. Den gjorde det muligt at spille rene akkorder i et enkelt strøg. Man holdt buen på en måde, så tommelfingeren blev brugt til at stramme buens hår. Hårene løsnedes, når man skulle spille flere strenge samtidig[5].

I 1950'erne opfandt instrumentbyggeren Knud Vestergaard en bue efter dette design, kendt som Vega-buen eller Bach-buen[4]. Cellisten Michael Bach har ligeledes udviklet en kurvet bue for strygere[6].

En kurvet violinbue giver en lidt mørkere og mere afslappet lyd. Nogle få optagelser af musik spillet med en sådan bue kan findes online[7][8].

Barok-komponister

Johann Sebastian Bach (1685-1750) var en tysk barok-komponist.

Noter


Klassisk musikSpire
Denne artikel om klassisk musik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Musik