Barokmusik
Barokmusik er betegnelsen for en europæisk klassisk musikstil i barokken, som var vidt udbredt mellem år 1600 og 1750. Barokmusikken efterfulgte renæssancemusikken, og gik forud for wienerklassikken. I denne periode levede verdenskendte komponister som Antonio Vivaldi, Georg Friedrich Händel og Johann Sebastian Bach. Diderik Hansen Buxtehude var en danskfødt barok-komponist.
Barokkens musikstil kendetegnes ved at være streng hvad angår takt, tempo og rytme. Der gøres desuden ofte brug af musikalsk ornamentik og generalbas.
Musikformer
Dansesuiten
Under den barokke periode var dansesuiten en populær form for komposition, hvor hver sats blev skrevet til en bestemt type dans, bortset fra, når man åbnede suiten med en ouverture, hvortil der ikke danses. Alle satser i samme værk ville være i den samme toneart[1].
En suite kunne indeholde følgende danse[2]:
- Allemande
- Bourrée
- Courante
- Chaconne
- Gavotte
- Gigue
- Minuet
- Passacaglia
- Passepied
- Sarabande
Kendte eksempler indenfor den barokke periode:
- Johann Sebastian Bachs 6 Cellosuiter (BWV 1007-1012) og hans 4 Orkestersuiter (BWV 1066-1069)
- Georg Philipp Telemanns Tafelmusik
Opera
Operaen opstod i Firenze omkring år 1600, og markerer overgangen fra renæssancemusikken til den barokke periodes musik. Formen blander musik med dramatik, hvor musikken komponeres til en libretto, og opføres af solister (operasangere) og et orkester som et teaterværk.
Kendte eksempler indenfor den barokke periode:
- Claudio Monteverdis Il ritorno d'Ulisse in patria (SV 325)
- Georg Friedrich Händels Julius Cæsar (HWV 17)
Oratorium
Oratoriet minder om operaen, men gør ikke brug af skuespillere, kostumer eller kulisser. Det komponeres efter en libretto, som fastlægger værkets tema, men som ikke nødvendigvis skal indeholde narrativ. Oratorier har oftest religiøse temaer, og gør brug af kor i højere grad end operaen.
Kendte eksempler indenfor den barokke periode:
- Diderik Hansen Buxtehudes Membra Jesu Nostri (BuxWV 75)
- Georg Friedrich Händels Messias (HWV 53)
- Johann Sebastian Bachs Juleoratorie (BWV 248)
Særlige instrumenter
Georg Friedrich Händel - Fantasier nr.8 og 12, og Carillon
Cembaloet var et alment populært instrument - 9.8 MB.
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |
Kurvede violinbuer
Nogle mener, at en bestemt kurvet violinbue var i brug i Tyskland på Johann Sebastian Bachs tid, og angiver det som grunden til, at han skrev akkorder i sine værker for violin[3]. Andre mener, at påstanden ikke er faktuel[4]. Den gjorde det muligt at spille rene akkorder i et enkelt strøg. Man holdt buen på en måde, så tommelfingeren blev brugt til at stramme buens hår. Hårene løsnedes, når man skulle spille flere strenge samtidig[5].
I 1950'erne opfandt instrumentbyggeren Knud Vestergaard en bue efter dette design, kendt som Vega-buen eller Bach-buen[4]. Cellisten Michael Bach har ligeledes udviklet en kurvet bue for strygere[6].
En kurvet violinbue giver en lidt mørkere og mere afslappet lyd. Nogle få optagelser af musik spillet med en sådan bue kan findes online[7][8].
Barok-komponister
- Alessandro Scarlatti (1660-1725)
- Antonio Vivaldi (1678-1741)
- Claudio Monteverdi (1567-1643)
- Diderik Hansen Buxtehude (1637-1707)
- Domenico Scarlatti (1685-1757)
- François Couperin (1668-1733)
- Georg Friedrich Händel (1685-1759)
- Georg Philipp Telemann (1681-1767)
- Giovanni Battista Pergolesi (1710-1736)
- Heinrich Schütz (1585-1672
- Henry Purcell (1659-1695)
- Jacopo Peri (1561-1632)
- Jean-Baptiste Lully (1632-1687)
- Jean-Philippe Rameau (1683-1764)
- Jan Pieterszoon Sweelinck (1562-1621)
- Johann Jakob Froberger (1616-1667)
- Johann Sebastian Bach (1685-1750)
- Marc-Antoine Charpentier (1643-1704)
- Sylvius Leopold Weiss (1687-1750)
- Tomaso Albinoni (1671-1751)
Noter
- ^ Oregon University, Baroque Suite.
- ^ The Baroque Suite – Basic Information (musicteachers.co.uk)
- ^ "The Baroque German Bow: A Lost Art"
- ^ a b "The Bow of Bach's Dreams? Not Quite"(The Global Bach Community, Vol.3, Issue 1)
- ^ "The Baroque German Bow: A Lost Art", paragraf 2, 3 og 11.
- ^ Michael Bachs profil hos Bach.Bogen
- ^ YouTube – Bach Partita No. 2 Emil Telmanyi Part I-IV, læg især mærke til akkorden ved 1:04.
- ^ YouTube – The Polyphonic Cello: Michael Bach plays Joh. Seb. Bach (3)
Spire Denne artikel om klassisk musik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |