Befolkningsudvekslingen i 1923 mellem Grækenland og Tyrkiet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Udvirkningerne for grækerne af befolkningsudvekslingen

Befolkningsudvekslingen i 1923 mellem Grækenland og Tyrkiet fandt sted efter et forslag fra den græske regering, som organiserede den allerede tidligere fordrivelse: Fordrivelsen ramte de græske ortodokse borgere i Tyrkiet og de muslimske indbyggere i Grækenland. Udvekslingen fandt sted efter religiøse kriterier og førte til ophør af de græske bosættelser i Anatolien og en ende for de muslimske menigheder i Grækenland. Tvangsforflyttelsen fandt sted efter den 1. verdenskrig og den følgende græsk-tyrkiske krig.

Efter grækernes nederlag i Anatolien før januar 1923 var allerede det store flertal af muslimske grækere under krigen fordrevet, men de blev alligevel optaget i konventionen. Man regner med at over 900.000 ortodokse flygtninge kom ril Grækenland (derunder 50.000 armeniere).

Fordrivelsen[redigér | redigér wikikode]

Da den tyrkisken regering under Kemal Atatürk efter den den tyrkiske uafhængighedskrig afviste Sèvres-traktaten, som det Osmanniske Rige havde undertegnet, blev der i Lausanne på initiativ af Fridtjof Nansen organiseret en fredskonference. Under Lausanner Fredskonferencen blev den 30. Januar 1923 konventionen om "udvekslingen af græske og tyrkiske indbyggere" undertegnet af den tyrkiske og græske regering. Konventionen gjaldt med tilbagevirkende kraft for alle migratiosbevægelser siden udbruddet af den 1. Balkankrig den 18. oktober 1912. Da udvekslingen trådte i kraft den 1. maj 1923, var den største del af den ortodokse-græske før krigs-befolkning i det ægæiske Tyrkiet allerede fordrevet.