Belejringen af Arkona

Belejringen af Arkona
Del af Nordiske korstog
Arkonas indtagelse af kong Valdemar den Store og biskop Absalon 1169 af Laurits Tuxen (1984)
Dato 1169 Sted Rügen, Tyskland Resultat Dansk sejr Rügen blev indtaget og kvangskristnet
Parter
Danmark	Rani
Ledere
Valdemar den Store Absalon	Ukendt
Styrke
2.000–5.000 mand	Ca. 1.000 mand
Tab
Mindre tab	Fæstning indtaget og plyndret Statuen af Svantevit ødelagt og brændt Templet plyndret og ødelagt

Den belejring af Arkona var en kort, otte dage lang belejring mellem de danske og pommerske styrker under Valdemar den Store og de vendiske styrker, som forsvarede tempel-fæstningen Arkona i 1169. Belejringen endte med en afgørende sejr for de danske styrker, hvorefter resten af Rügen overgav sig.

Baggrund

Under den danske borgerkrig siges kong Svend Grathe at have allieret sig med de hedenske vendere mod sine rivaler til tronen, hvorpå venderne blev sendt ud for at hærge landene tilhørende dem, der ikke anerkendte hans krav.

Svend blev dog til sidst besejret af kong Valdemar, hvilket placerede en konge på den danske trone, der var fjendtligt indstillet over for venderne. Efter at have genforenet Danmark begyndte Valdemar at reorganisere sin hær i en stil, der mindede om vikingerne, med særligt fokus på amfibieangreb og plyndringstogter.

Disse togter kulminerede i slutningen af 1160’erne, da kong Valdemar og biskop Absalon satte sig for at erobre Rügen.

Belejringen

I Gesta Danorum beskriver krønikeskriveren Saxo Grammaticus, at belejringen kun varede otte dage. Den korte varighed skyldtes ifølge beretningen, at der udbrød en brand under et af fæstningens tårne, hvilket tvang de vendiske forsvarere til at omdirigere en stor del af deres mandskab for at slukke ilden. Da Absalon så dette, opfordrede han kongen til at angribe fæstningen, og Valdemar den Store beordrede et fuldt stormangreb.

De danske styrker udnyttede, at venderne var optaget af brandslukningen, og disse kunne derfor ikke forhindre danskerne i at erobre porten og dermed også selve fæstningen. Efter at have indtaget byen plyndrede danskerne bosættelsen og ødelagde templet for Svantevit. Først blev den store, firehovedede statue af Svantevit hugget i stykker, hvorefter templet blev brændt ned.

Efterspil

Med fæstningen indtaget overgav øen sig til dansk styre. De sejrende danskere oprettede Fyrstendømmet Rügen, hvor Jaromar 1. blev indsat som fyrste over øen, mens Valdemar blev dens konge.

Øens befolkning blev døbt og kristnet, og indbyggerne blev tvunget til at opføre nye kristne kirker.

Den totale succes med dette korstog genoplivede ideen om korstog i regionen og syntes at bekræfte over for den kristne verden, at hedningene i det nordøstlige Europa kun kunne kristnes gennem underkastelse.

Referencer

Litteratur

• Pratt, Fletcher (1950). The Third King (engelsk). New York: Sloane. OCLC 947721635.