Spring til indhold

Belejringen af Arkona

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Belejringen af Arkona
Del af Nordiske korstog
Arkonas indtagelse af kong Valdemar den Store og biskop Absalon 1169 af Laurits Tuxen (1984)
Arkonas indtagelse af kong Valdemar den Store og biskop Absalon 1169 af Laurits Tuxen (1984)
Dato 1169
Sted Rügen, Tyskland
Resultat Dansk sejr
Rügen blev indtaget og kvangskristnet
Parter
Danmark Rani
Ledere
Valdemar den Store
Absalon
Ukendt
Styrke
2.000–5.000 mand Ca. 1.000 mand
Tab
Mindre tab Fæstning indtaget og plyndret
Statuen af Svantevit ødelagt og brændt
Templet plyndret og ødelagt

Den belejring af Arkona var en kort, otte dage lang belejring mellem de danske og pommerske styrker under Valdemar den Store og de vendiske styrker, som forsvarede tempel-fæstningen Arkona i 1169. Belejringen endte med en afgørende sejr for de danske styrker, hvorefter resten af Rügen overgav sig.

Under den danske borgerkrig siges kong Svend Grathe at have allieret sig med de hedenske vendere mod sine rivaler til tronen, hvorpå venderne blev sendt ud for at hærge landene tilhørende dem, der ikke anerkendte hans krav.[1]

Svend blev dog til sidst besejret af kong Valdemar, hvilket placerede en konge på den danske trone, der var fjendtligt indstillet over for venderne. Efter at have genforenet Danmark begyndte Valdemar at reorganisere sin hær i en stil, der mindede om vikingerne, med særligt fokus på amfibieangreb og plyndringstogter.[2]

Disse togter kulminerede i slutningen af 1160’erne, da kong Valdemar og biskop Absalon satte sig for at erobre Rügen.

I Gesta Danorum beskriver krønikeskriveren Saxo Grammaticus, at belejringen kun varede otte dage. Den korte varighed skyldtes ifølge beretningen, at der udbrød en brand under et af fæstningens tårne, hvilket tvang de vendiske forsvarere til at omdirigere en stor del af deres mandskab for at slukke ilden. Da Absalon så dette, opfordrede han kongen til at angribe fæstningen, og Valdemar den Store beordrede et fuldt stormangreb.

De danske styrker udnyttede, at venderne var optaget af brandslukningen, og disse kunne derfor ikke forhindre danskerne i at erobre porten og dermed også selve fæstningen.[3] Efter at have indtaget byen plyndrede danskerne bosættelsen og ødelagde templet for Svantevit. Først blev den store, firehovedede statue af Svantevit hugget i stykker, hvorefter templet blev brændt ned.

Med fæstningen indtaget overgav øen sig til dansk styre. De sejrende danskere oprettede Fyrstendømmet Rügen, hvor Jaromar 1. blev indsat som fyrste over øen, mens Valdemar blev dens konge.

Øens befolkning blev døbt og kristnet, og indbyggerne blev tvunget til at opføre nye kristne kirker.

Den totale succes med dette korstog genoplivede ideen om korstog i regionen og syntes at bekræfte over for den kristne verden, at hedningene i det nordøstlige Europa kun kunne kristnes gennem underkastelse.

  1. Pratt 1950, s. 52.
  2. Pratt 1950, s. 101-102.
  3. "Indtagelsen af Arkona". Danmarkshistorien.lex.dk. Hentet 2021-06-23.
Litteratur