Bellarmino
Bellarmino | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
4. oktober 1542 ![]() Montepulciano, Italien ![]() |
Død |
17. september 1621 (78 år) ![]() Rom, Italien ![]() |
Gravsted |
Sant'Ignazio di Loyola in Campo Marzio ![]() |
Far |
Vincenzo Bellarmini[1] ![]() |
Mor |
Cinzia Cervini[2] ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Università degli Studi di Padova, Pontificia Università Gregoriana, det gamle universitet i Leuven ![]() |
Beskæftigelse |
Teolog, filolog, romerskkatolsk præst (fra 1570), universitetslærer, bibliotekar, regular cleric[3], skribent, præst, hebraist ![]() |
Fagområde |
Administration og ledelse af kirken, Modreformationen, teologi, filologi, hebraistik ![]() |
Deltog i |
Konklavet marts 1605, Konklavet maj 1605, Konklavet 1621 ![]() |
Arbejdsgiver |
Pontificia Università Gregoriana ![]() |
Arbejdssted |
Leuven, Rom, Capua, Padova ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Roberto Francesco Remolo Bellarmino, kendt som Robert Bellarmin eller Kardinal Bellarmin (født 4. oktober 1542 i Montepulciano, død 17. september 1621 i Rom) var teolog og medlem af jesuiterordenen. Han var en af det 16. århundredes vigtigste fortalere for den romerske katolicisme og pavens overhøjhed. Han har forfattet talrige dogme-skrifter, som stadig anses som vigtige tekster for den katolske forståelse af den kristne doktrin.
Det var i en polemik mod Bellarmin, at Jesper Rasmussen Brochmand udgav sin Controversiarum sacrarum (1626-1628).
Bellarmin blev i 1599 – mod sin vilje – valgt ind i kardinalkollegiet og udnævnt til biskop af Capua. Samtidig var han også leder af Inkvisitionsdomstolen i Rom. Han er kendt uden for kirkelige kredse for sin rolle i Inkvisitionsdomstolens kætterisag mod dominikanermunken og fritænkeren Giordano Bruno (dømt i 1600) og i den første sag mod videnskabsmanden Galileo Galilei (dømt i 1616).
I 1930 blev Bellarmino helgenkåret af pave Pius 11. og i 1931 ophøjet til kirkelærer. Siden 1923 æres hans legeme i tredje kapel fra højre i kirken Sant' Ignazio i Rom. Hans knogler er samlet med sølvtråde og iklædt kardinaldragt, ansigtet og hænderne er dækket med sølv og kan ses under alteret, som er viet til ham.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
|