Benådning
Benådning (Pardon) er i juridisk sammenhæng fritagelse fra eller nedsættelse af en pådømt straf.
Danmark
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark er benådning reguleret ved 1953-Grundlovens paragraf 24 hvor der står "Kongen kan benåde og give amnesti. Ministrene kan han kun med folketingets samtykke benåde for de dem af rigsretten idømte straffe."[1] I praksis er det justitsministeren, der bevilger benådninger.[2] Dansk benådning er set ved Retsopgøret efter besættelsen hvor to dødsdømte kvinder fik ændret straffen til livsvarigt fængsel. De blev senere løsladt.[3]
Prøveløsladelse er en form for benådning, indført med straffeloven i 1930, hvor den straffede løslades, før straffen er udstået, på betingelse af, at vedkommende overholder nærmere fastsatte vilkår.[2]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Peter Kramp; Gorm Gabrielsen (24. februar 2004). "Benådning på grund af psykisk lidelse - diagnoser, kriminalitet m.v. i dag og for 35 år siden". Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab. 91 (1). doi:10.7146/NTFK.V91I1.71579. ISSN 2446-3051. Wikidata Q104917106.
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Danmarks Riges Grundlov".
- 1 2 Skou, Kaare R. (2007). Dansk politik A-Å: leksikon. København: Aschehougs. s. 116. ISBN 978-87-11-31440-1.
- ↑ William Rentzmann. "benådning". Den Store Danske.
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |