Ben Nevis (destilleri)
| Ben Nevis | |
|---|---|
| Virksomhedsinformation | |
| Grundlagt | 1825 |
| Organisation | |
| Ejer | Nikka |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside | |
| Information med symbolet | |
Ben Nevis Distillery er et Highland whisky-destilleri i Fort William i Skotland. Det er beliggende ved foden af Ben Nevis, det højeste bjerg på De Britiske Øer, som rejser sig 1345 meter over havets overflade.[1]
Som et kystnært destilleri i de vestlige Highlands henter destilleriet sit vand fra Allt a’Mhuilinn, som har sit udspring i to bjergsøer på Ben Nevis, Coire Leis og Coire na’Ciste. Destilleriet blev grundlagt i 1825 som en uafhængig virksomhed og har siden 1989 været ejet af Nikka Whisky Distilling fra Tokyo, Japan.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Destilleriet blev grundlagt i 1825 af ”Long John” McDonald,[2] en næsten 2 m høj efterkommer af en hersker over det vestskotske kongerige Argyll (som også har lagt navn til den kendte blended whisky "Long John"). Efter Long Johns død i 1856 gik ejerskabet videre til hans søn, Donald McDonald.
Et andet destilleri blev opført i nærheden i 1878 og fik navnet Nevis Distillery. For at imødekomme den stigende efterspørgsel blev de to destillerier i begyndelsen af 1900-tallet samlet i én virksomhed.
I 1955 blev destilleriet overtaget af nye ejere anført af Joseph Hobbs.[2] Under Hobbs begyndte destilleriet at anvende kontinuerlig destillation ved installation af en Coffey-kedel, som forblev på anlægget indtil 1981 og gjorde destilleriet til et af de første, der samtidig producerede både malt- og grainwhisky.[2]
Det japanske selskab Nikka overtog destilleriet i 1989.[3]
I 1991 blev der åbnet et besøgscenter og en café for offentligheden.[2]
Produktion
[redigér | rediger kildetekst]
Kernen i sortimentet har i nogen tid været 10-års udgaven. Der har desuden været flere fadlagrede specialaftapninger, limited editions og uafhængige aftapninger, navnlig fra Blackadder og Douglas Laing.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Great Britain's tallest mountain is taller". Ordnance Survey. Hentet 8. september 2018.
- 1 2 3 4 Helen Arthur (2002) [1997]. The single malt companion (nederlandsk). Lisbeth Machielsen (trans.). Libero. s. 69. ISBN 90-5764-236-0.
- ↑ Cramb, Auslan (1. februar 1989). "Japan buys Scotch brand name". The Glasgow Herald. s. 1. Hentet 14. oktober 2017.