Benedicte Arnesen Kall

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Benedicte Martinette Arnesen Kall, nogle gange skrevet Arnesen-Kall (13. november 1813 i Slagelse - 26. september 1895 i København) var dansk forfatter.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Arnesen Kall var datter af Dorothea Elisabeth Vauwert Wexels og leksikograf Paul Arnesen. Hun havde ti søskende, herunder søsteren Marie Benedicte Sophie Hedevig, der blev lærer og filantrop.

Arnesen Kall blev undervist hjemme af faren og i Døtreskolen af 1791. I løbet af barndommen opholdt hun sig i stigende grad hos ægteparret, professor Børge Thorlacius og hans kone Benedicte Kall, som hun siden omtalte som sin anden mor. Her fik hun en alsidig, humanistisk dannelse.

Hun havde et afvekslende liv, var guvernante, rejste til Italien, Grækenland, Konstantinopel og Island. 1862-70 boede hun på Tersløsegård, hvor hun oversatte og annoterede samtlige Molières komedier. Hun forblev ugift.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • "Die alte Lahrmann" (1841)
  • Mine Theaterlidelser (1852)
  • Grev Bothwell i Norge (1853)
  • Min Søns Breve (1853)
  • Zillerdal (1855)
  • Smaaskizzer fra en Islandsreise i Sommeren 1867 (1869)
  • I Sorg og i Glæde (1870)
  • Gennem "Kirkeaarets Evangelier" (1872)
  • Robert Bruce (1873)
  • Den oldenborgske Stamme i Danmark (1874)
  • Fru Gyllembourg og hendes Værker i Forhold til vor Tid (1875)
  • For eller imod Kvindesagen? (1881)

Oversættelser[redigér | redigér wikikode]

  • En Skillevæg
  • Spøg ikke dermed
  • Molières Lystspil 1-3

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Lise Busk-Jensen: Romantikkens forfatterinder, 2009: side 1496-98.
  • Anton Andersen: Danske Forfatterinder i det nittende Hundredaar, 1896.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]