Spring til indhold

Bengt Samuelsson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 Bengt Samuelsson
1964
Personlig information
FødtBengt Ingemar Samuelsson Rediger på Wikidata
21. maj 1934 Rediger på Wikidata
Halmstad, Sverige Rediger på Wikidata
Død5. juli 2024 (90 år) Rediger på Wikidata
Mölle, Sverige Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedLunds Universitet,
Karolinska Institutet,
Stockholms Universitet Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society (1990),
Académie des sciences,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Real Academia Nacional de Medicina,
National Academy of Sciences (1984-2024) med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, biokemiker, læge, kemiker Rediger på Wikidata
FagområdeLægevidenskab, medicinsk kemi, biokemi Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverKarolinska Institutet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserGairdner Foundation International-prisen (1981),
George M. Kober Lectureship (1982),
Foreign Member of the Royal Society (1990),
Rosenstielpris (1980),
Heinrich-Wieland-Preis (1981) med flere Rediger på Wikidata
Nobelpris  Nobelprisen i fysiologi eller medicin 1982
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobelprisen i fysiologi eller medicin
1982

Bengt Ingemar Samuelsson (født 21. maj 1934 i Stråby, død 7. juli 2024[1] i Stockholm) var en svensk læge og professor i medicinsk og fysiologisk kemi ved Karolinska Instituttet.[2]

Samuelssons forskning har fortrinsvis omhandlet steroider og prostaglandiner. For sine opdagelser vedrørende prostaglandiner og lignende biologiske stoffer tildeltes han Nobelprisen i fysiologi eller medicin 1982.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Bengt Samuelsson fødtes i Stråby, hvor faren var købmand.[3] I studieårene i Lund mødte han sin hustru Karin, født Bergstein. De fik en søn og to døtre.[2]

Samuelsson studerede ved Lunds Universitet og ved Karolinska Instituttet, hvorfra han fik doktorgraden i 1960.[4] Han blev i 1967 professor i medicinsk kemi ved Veterinärhögksolan og i 1973 professor i medicinsk og fysiologisk kemi ved Karolinska Instituttet. Han var rektor for Karolinska Instituttet 1983–1995 og var formand for Nobelstiftelsen 1993–2005.[5] Han forfremmedes til æresdoktor til Carl von Linnés minde ved Uppsala universitet 26. maj 2007 og var desuden æresdoktor ved universiteterne i Chicago 1978, Illinois 1983, Rio de Janiero 1986, Kina 1986, Buenos Aires 1986, Madrid 1991, Milano 1993 og New Orleans 1993.[6]

Samuelsson havde bestyrelsesposter i blandt andet Pharmacia Ab, Orexo Ab, NiCox SAGDE og Schering AG og arbejdede som rådgiver for venturekapitalfonden HealthCap.

Samuelsson var medlem af Kungliga Vetenskapsakademien fra 1981.[7] I 1977 tildeltes han Albert Lasker Basic Medical Research Award sammen med Sune Bjergström og John R. Vane. Samme trio tildeltes Nobelprisen i 1982.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Grunér, Josefin (2024-07-07). "Svenske Nobelpristagaren Bengt Samuelsson död". Aftonbladet. Hentet 2024-07-07.
  2. ^ a b The Nobel Prize in Physiology or Medicine 1982: Bengt I. Samuelsson Biographical. The Nobel Prize, 1982. Hentet 9. juli 2024.
  3. ^ Projekt Runeberg, s. 902.
  4. ^ Bengt Samuelsson (1960) Studies on reaction mechanisms in bile acid formation and metabolism. Almqvist & Wiksell, Stockholm.
  5. ^ "Bengt Samuelsson, Rektor 1983-1995". Karolinska Institutet 200 år. Karolinska Institutet. Hentet 17 april 2009.
  6. ^ "Uppsala universitets hedersdoktorer till Linnés minne". Uppsala universitet. Hentet 17 april 2009.
  7. ^ "Bengt I. Samuelsson: Autobiography" (engelska). Nobelprize.org. Hentet 18 april 2009.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]