Benzin

Benzin i et glas

Benzin (rettelig Motorbenzin) er et handelsnavn for et flydende brændstof, der anvendes som drivmiddel i forbrændingsmotorer. Benzin er flydende ved normal temperatur og tryk. Benzin er meget brandfarligt, da benzindampe er flygtige og letantændelige.

Benzin er et komplekst blandingsprodukt som består af omkring 150 forskellige kemiske forbindelser. De primære bestanddele af benzin er alkaner, alkener, samt aromatiske forbindelser såsom benzen, toluen og xylen, alle typisk med 4-12 kulstofatomer per molekyle. Til de primære bestanddele tilsættes adskillige tilsætningsstoffer, som giver det færdige produkt yderligere ønskede egenskaber.

Benzin udvindes typisk fra råolie og er ét af produkterne ved olieraffinering. Benzin kan også fremstilles af kul ved hjælp af den såkaldte Fischer-Tropsch-proces, en metode som var vigtig for Tyskland under 2. verdenskrig, da Tyskland ikke havde direkte adgang til råolie.

Rensebenzin er kaldenavnet for et kemikalie som benyttes i husholdningen til at rense fedtede og klistrede overflader. I modsætning til motorbenzin er dette ikke et blandingsprodukt og består næsten udelukkende af n-heptan.

Etymologi og historie

Navnet benzin stammer fra Tysk. Den tyske kemiker Eilhard Mitscherlich ^(sv) brugte navnet "benzin" da det i 1833 lykkedes ham at syntetisere benzen af benzoesyre og kalk. Benzoesyre udvandt han af benzoeharpiks af storaks træer, der på tysk hedder "Benzoinharz". Sidenhen er stoffet omdøbt benzol og siden benzen, da endelsen "-in" egentlig er forbeholdt alkaloider såsom koffein eller morfin.

I bilens barndom udgjorde det kemiske stof benzen en stor andel af indholdet i brændstoffet. Derfor blev benzin handelsbetegnelsen for brændstoffet til bilens motor. I dag bruges benzen stadig som et additiv (~1%) i motorbenzin.

Bemærk at navnet benzin ikke er relateret til Carl Benz, der i 1885 byggede verdens første i praksis anvendelige personbil. Dette er i modsætning til diesel, som netop er opkaldt efter opfinderen af dieselmotoren Rudolf Diesel.

Typer af benzin

Uddybende artikel: Oktantal

Forskellige typer af benzin identificeres og sælges under deres respektive "oktantal". Oktantallet er et udtryk for evnen af den specifikke blanding af benzin til at modstå tændingsbanken. Jo højere oktantal, desto større er benzinens modstandsdygtighed overfor detonation og selvantænding. I Danmark (og Europa) opgives oktantallet normalt i enheden "Research Octane Number" forkortet RON.

Siden 1. januar 2020 opgives Benzin med forkortelserne E10 og E5. Dette skyldes et EU-direktiv som stiller krav til indholdet af bioethanol i benzin til biler. E10 og E5 referer til et indhold på henholdsvis 10% og 5% ethanol i blandingen.

Som udgangspunkt forhandles der benzin "E10 95RON Blyfri" samt "E5 100RON Blyfri" i Danmark. Tidligere har andre typer af brændstof såsom 92RON, 98RON og blyholdig benzin været forhandlet, men disse er alle udfaset i Danmark.

Blyholdig benzin

Blyholdig benzin indeholder den giftige forbindelse tetraetylbly (engelsk: tetraethyllead, forkortet TEL). Forbindelsen kan ved hudkontakt forårsage blyforgiftning, og har flere negative helbredsmæssige effekter.

Bly blev først tilsat benzin i 1920'erne af kemikeren Thomas Midgley Jr. der arbejdede for General Motors. Midgley opdagede at selv ganske små mængder TEL havde en stor positiv effekt på oktantallet i benzinen. Til trods for at de helbredsmæssige risici ved bly allerede på dette tidspunkt var velkendte, så skabte firmaerne General Motors og Standard Oil sammen Ethyl Corporation ^(en) som patenterede og markedsførte blyholdig benzin. Der var adskillige tilfælde af dødsfald grundet blyforgiftning på fabrikkerne der producerede stoffet og opfinderen Midgley selv, blev ramt af blyforgiftning i 1923. Undersøgelser har siden påvist kroniske lidelser og nedsat intelligens især hos børn udsat for stoffet.

Udfasningen af TEL blev igangsat i 1970'erne. En stor ulempe ved blyholdigheden er, at man ikke kan bruge katalysator i udstødningen. Bly / blyoxid i udstødningsgasserne 'forgifter' katalysatoren – dennes virkning ophører meget hurtigt og katalysatoren ødelægges. En katalysator er nødvendig for at modvirke forurening fra udstødningsgasser og dannelse af "smog". Derfor vedtog EPA i 1972 at blyholdig benzin skulle udfases i USA begyndende i 1975, med et endeligt forbud i 1995.

Blyholdig benzin blev også brugt i Danmark. Salget af dette blev forbudt i midten af 1994 hvor Danmark blev et af de første Europæiske lande til helt at forbyde blyholdig benzin. På globalt plan har blyholdig benzin været brugt indtil 2021, hvor Algeriet som det sidste land i verden forbød salg af benzin tilsat TEL.

Flybenzin (100LL)

100LL flybenzin, som har en tydelig (tilsat) blå farve.

Flybenzin kendes også som "AVGAS" af det amerikanske AVviation GASoline.

Fordelen ved tilsætning af tetraetylbly var muligheden for at udvikle benzin med langt højere oktantal. Dette kom især til udtryk ved brug i flybenzin. I 1930 blev amerikaneren Jimmy Doolittle ansat hos Shell hvor han fik ansvaret for deres afdeling for flybrændstof. Shell udviklede brændstof med et oktantal på 100/130 som i 1932 tillod Doolittle at sætte en ny hastighedsrekord på 497km/t i en "GeeBee R1" flyvemaskine.

Udviklingen af højoktan flybrændstof havde også en stor betydning under 2. verdenskrig, hvor de Allierede havde adgang til brændstof med væsentligt højere oktantal - helt op imod 150 - end deres modstandere. Disse benzintyper indeholdt store mængder bly, helt op til 2 gram pr. liter.

Efter krigen anvendtes 100/130 højoktan flybenzin til passagerfly med stempelmotorer f.eks. Douglas DC-6. Blyindholdet af denne type var ca. 1,2g/liter. Efterhånden som nye typer af passagerfly gik over til at benytte jetmotorer blev efterspørgslen mindre.

Samtidig med at der i 1970'erne blev indført forbud mod blyholdig benzin i biler, så blev indholdet af bly i flybenzin også sænket. I 1971 blev 100LL introduceret. 100LL er kendetegnet ved et MON-oktantal på mindst 99,6 hvor LL er en forkortelse for "Low Lead". Selvom blyindholdet blev sænket til 0,56g/liter, så repræsenterer dette stadig en stor mængde TEL på cirka det tre-dobbelte niveau i forhold til benzin anvendt til biler.

Denne benzintype er stadig i dag det mest almindelige brændstof til stempelmotorer i flyvemaskiner, som typisk anvendes i mindre privatfly. Flybenzin er derfor den eneste benzintype som stadig indeholder tetraetylbly. Af flere forskellige tekniske, certificerings og bureaukratiske årsager, er det endnu ikke lykkedes at blive enige om en udfasning af blyholdig flybenzin, selvom der i begrænset udstrækning findes blyfri alternativer såsom "G100UL".

100LL var indtil 1. januar 2008 ikke pålagt miljøafgift i Danmark, i modsætning til benzin og diesel til biler. Derfor kunne typen købes til ca. kr. 7,50 per liter. Listeprisen på 100LL er pr. 1. januar 2026 ca. 21kr./liter. Dette har presset mange privatpiloter til at at foretage fritidsflyvning i ultralette fly i stedet, da disse normalvis kan flyve på almindelig bilbenzin og de samtidig bruger mindre brændstof.

Se også

• Blyfri benzin
• Knallertbenzin (benzin for totaktsmotorer; er tilsat olie)

Referencer

Wikimedia Commons har medier relateret til: Benzin