Berigtigelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

En berigtigelse er en mundtlig eller skriftlig rettelse til en tidligere fremsat udtalelse, der tilsigtet eller utilsigtet har givet en misvisende fremstilling af et givet forhold[1].

Berigtigelsesskik[redigér | redigér wikikode]

En berigtigelse kan komme på tale:

  1. hvis der er fremsat/givet en oplysning, hvis indhold ikke er korrekt,
  2. hvis en oplysning er fremsat på en måde, der kan misforstås eller er blevet misforstået.

Berigtigelser fremsættes som hovedregel af den eller de, der gav anledning til misinformationen.

Berigtigelser anvendes ikke mindst i den trykte eller æterbårne journalistik, som regel efter pålæg fra Pressenævnet, ved påpegelse fra anden side eller ud fra en selverkendelse af begåede fejl: "Sig dog til Redaktionen, at den retter den Buk. – De skulde sende en skriftlig Berigtigelse, Hr. Doktor"[2].

Vejledende regler for god presseskik[redigér | redigér wikikode]

I "Vejledende regler for god presseskik" p. A 7 hedder det: "Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen"[3].

I humorens form[redigér | redigér wikikode]

Lokalavisen bragte dagen efter omtalen af rådhusets nye marmorgulv en berigtigelse: "Vi skrev i går, at det nye gulv i rådhuset var lavet af farmor. Det skulle naturligvis være mormor".

Anden brug af udtrykket[redigér | redigér wikikode]

Berigtigelse anvendes ligeledes (men sjældnere) i betydningen "at udføre en aftale i overensstemmelse med det aftalte"[4].

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Lov Nr.53 26/3; 1909; §212.

Noter[redigér | redigér wikikode]