Berlins sporvogne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Sporvogn fra 2008.

Berlins sporvogne betjener Berlins sporvejsnet, der er et af verdens ældste og pr. 2010 tillige det trediestørste efter Melbourne og Sankt Petersborg.[1] Driften varetages af det i 1929 grundlagte Berliner Verkehrsbetriebe (BVG), der betjener 189,4 km lange net og ca. 800 stoppesteder med 22 linjer med en samlet længde på ca. 300 km. I 2014 blev der transporteret 174,7 mio. passagerer.[2] Sporvejsnettet er normalsporet, og spændingen fra køreledningerne er på 600 V, men en omstilling til 750 V diskuteres.

Sporvognene startede i 1865 som hestesporvogne, der blev afløst af elektriske sporvogne i slutningen af 1800-tallet. Efter 2. verdenskrig blev byen delt, og BVG og dermed sporvejsnettet spaltet i en østlig og en vestlig del. I Vestberlin forsvandt sporvogne frem til 1967, men i Østberlin beholdt man dem, og som sådan fulgte de med ind i det genforenede BVG i 1992. Sporvognene kører stadig primært i den østlige del af byen, men tre strækninger er dog i mellemtiden blevet forlænget henover den tidligere grænse, senest i 2014 til Berlin Hauptbahnhof.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Wien hat das fünftgrößte Straßenbahnnetz der Welt
  2. ^ Zahlenspiegel 2014 der BVG (Status: 31. december 2013, 2. oplag), 8. februar 2015