Bernd Landvoigt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bernd Landvoigt

Personlig information
Født 23. marts 1951 (73 år) Rediger på Wikidata
Brandenburg an der Havel, Brandenburg, Tyskland Rediger på Wikidata
Søskende Jörg Landvoigt Rediger på Wikidata
Ægtefælle Viola Goretzki Rediger på Wikidata
Familie Ike Landvoigt (nevø) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Roer, træner i rosport Rediger på Wikidata
Deltog i roning ved sommer-OL 1976 - mændenes toer uden styrmand,
roning ved sommer-OL 1980 - mændenes toer uden styrmand,
roning ved sommer-OL 1972 - mændenes otter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Fædrelandets fortjenstorden i guld,
Banner der Arbeit Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Bernd Landvoigt (født 23. marts 1951 i Brandenburg an der Havel) er en tysk tidligere roer og dobbelt olympisk guldvinder.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Roning[redigér | rediger kildetekst]

Bernd Landvoigts karriere forløb hele vejen sammen med hans tvillingebrors, Jörg Landvoigt. Brødrenes første store resultat kom i den østtyske otter, da de var med ved OL 1972 i München i denne båd sammen med Hans-Joachim Borzym, Harold Dimke, Manfred Schneider, Hartmut Schreiber, Manfred Schmorde, Heinrich Mederow og styrmand Dietmar Schwarz. Østtyskerne blev nummer tre i indledende heat, hvilket var nok til at kvalificere til semifinalen, hvor de vandt deres heat. I finalen viste New Zealand sig at være overlegne og vandt guld ganske sikkert, mens USA og Østtyskland udkæmpede en uhyre tæt kamp om de to øvrige medaljepladser, som endte med, at USA fik sølv blot 0,06 sekund foran Østtyskland, der måtte nøjes med bronze.[1]

Brødrene Landvoigt gik derpå sammen i toer uden styrmand og blev verdensmestre i denne båd i 1974 og 1975.[2]

Landvoigt-brødrene var derfor storfavoritter ved OL 1976 i Montreal, og de vandt da også deres indledende heat klart og satte olympisk rekord ved samme lejlighed, en præstation de gentog i deres semifinale. I finalen var de igen overlegne og vandt med mere end tre sekunders forspring til Mike Staines og Calvin Coffey fra USA, mens vesttyskerne Peter van Roye og Thomas Strauß yderligere et stykke bagud hentede bronze.[3]

Jörg og Bernd Landvoigt vandt igen VM-guld i 1978 og 1979,[2] og de var derfor igen favoritter til at sejre ved OL 1980 i Moskva. Som ved forrige OL vandt brødrene deres indledende heat og deres semifinale ganske sikkert, og i finalen var de igen hurtigst og genvandt guldet, selv om de blev presset noget mere. De sovjetiske tvillinger Jurij og Nikolaj Pimenov vandt sølv, mens briterne Charles Wiggin og Malcolm Carmichael fik bronze.[4]

Ud over deres internationale medaljer vandt brødrene Landvoigt også tre østtyske mesterskaber i toer uden styrmand (1974, 1978 og 1979).[5]

Videre karriere[redigér | rediger kildetekst]

Bernd Landvoigt blev træner i sin klub, SC Dynamo Potsdam og senere for det tyske roforbund, DRV.[6]

OL-medaljer[redigér | rediger kildetekst]

  • 1976: Guld Guld i toer uden styrmand
  • 1980: Guld Guld i toer uden styrmand
  • 1972: Bronze Bronze i otter

Familie[redigér | rediger kildetekst]

Hans hustru er Viola Goretzki, der som brødrene ligeledes var roer og vandt OL-guld i otteren i 1976.[7]

Hans nevø (Jörgs søn), Ike Landvoigt, blev også roer og var med til at vinde VM-guld i otteren for det forenede Tyskland i 1995, lige som han deltog i to olympiske lege.[6]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 25. oktober 2023
  2. ^ a b Rudern - Weltmeisterschaften, Zweier ohne Steuermann - Herren (tysk), sport-komplett.de, hentet 25. oktober 2023
  3. ^ Coxless Pairs, Men, olympedia.org, hentet 25. oktober 2023
  4. ^ Coxless Pairs, Men, olympedia.org, hentet 25. oktober 2023
  5. ^ Rudern - DDR - Meisterschaften Herren, Zweier ohne Steuermann (tysk), sport-komplett.de, hentet 25. oktober 2023
  6. ^ a b Bernd Landvoigt, olympedia.org, hentet 25. oktober 2023
  7. ^ Viola Goretzki, olympedia.org, hentet 25. oktober 2023

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]