Bernhard ten Brink

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Bernhard ten Brink
Født 12. januar 1841Rediger på Wikidata
AmsterdamRediger på Wikidata
Død 29. januar 1892 (51 år)Rediger på Wikidata
StrasbourgRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Litteraturhistoriker, sprogforsker, universitetslærer, romanistRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Philipps-Universität Marburg, Westfälische Wilhelms-UniversitätRediger på Wikidata
Arbejdssted MarburgRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Bernhard Egidius Konrad ten Brink (12. januar 184129. januar 1892) var en tysk litterærhistoriker og sprogforsker.

Skønt født i Amsterdam virkede ten Brink hele sit liv i Tyskland, studerede i Bonn, var siden universitetslærer, først i Münster, derpå i Marburg og sidst i Strassburg, hvor han var ordentlig professor i engelsk filologi fra 1873 til sin død. Med undtagelse af et par mindre arbejder, især Dauer und Klang; ein Beitrag zur Geschichte der Vokalquantität im Altfranzösischen (1879), drejede hans litterære produktion sig udelukkende om engelsk filologi, og især Chaucerforskningen skylder ham meget.

I skriftet Chaucer, Studien zur Geschichte seiner Entwickelung und zur Chronologie seiner Schriften (1870) opklarede han en del punkter i digterens udviklingsgang og forhold til sine kilder; 1884 udkom det fortræffelige skriftet Chaucer's Sprache und Verskunst. I Beowulf-Untersuchungen (1888) gik han med stor dristighed videre på den af Müllenhoff banede vej at udskille forskellige forfattere og interpolatorer i det gamle digt.

ten Brinks livs hovedværk er dog hans Geschichte der englischen Litteratur (I, 1877; II, 1889), der bringer fremstillingen ned til midten af 16. århundrede; dette værk udmærker sig ved nøjagtighed i enkeltheder og åndfuld kombinations- og fremstillingsevne. Også de senere perioder af engelsk litteratur, især Shakespeare, beskæftigede ten Brink sig med; men han nåede ikke at få noget offentliggjort derom; efter hans død blev dog en mindre række populære forelæsninger udgivne under titlen Shakespeare, fünf Vorlesungen aus dem Nachlass von Bernhard ten Brink (1893).

Kilder[redigér | redigér wikikode]