Berte Skeel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Berte Skeel (26. marts 16445. juli 1720) var en dansk adelsdame og medstifter af Roskilde Adelige Jomfrukloster. Hendes forældre var rigsråd Christen Skeel og Birgitte Rud.

Berte Skeel blev født på Vallø. Hun blev opdraget til dels i hjemmet, men efter moderens død 1653 og faderens død 1659 tillige hos forskellige kvindelige pårørende. Allerede 1657 blev hun trolovet med oberst Kjeld Lange, men da han faldt 1658 under Københavns belejring, blev hun 1660 forlovet og 30. januar 1662 gift med Niels Rosenkrantz til Stovgård. Han faldt under den Skånske Krig 1676 som generalløjtnant. Derefter sad hun som enke i 44 år til sin død. I ægteskabet fødte hun 4 børn, som hun alle mistede. Hun søgte erstatning ved at opdrage en mængde adelige drenge og piger i sit hjem. Ofte holdt hun hus på Selsø, som hun købte 1683. Fra sin fader arvede hun Holbækgård, som hun 1700 oprettede til stamhus for sin broderdatter. 1698 købte hun i forening med Margrethe Ulfeldt, Niels Juels enke, Sortebrødregaard i Roskilde med tilhørende gods, hvoraf disse "tvende danske heltes enker" 1699 oprettede Roskilde Adelige Jomfrukloster. Denne stiftelse modtog mange gaver fra Berte Skeel, så den i de følgende århundreder trivedes og var til gavn for mange. Desuden stiftede hun flere mindre legater, mest til fordel for fattige. I det hele taget var hun meget optaget af velgørenhed. Hendes hjem var altid åbent for enhver, der behøvede hendes råd og hjælp. Mange af hendes fæstebønder var hun behjælpelig, hvis de havde problemer med at udrede skattebetalingerne. Med denne omhu for sine undergivne forenede hun stor dygtighed i styrelsen af sine godser. I sine sidste år var hun svagelig, og efter få dages sygdom døde hun i København 5. juli 1720. Hun efterlod sig et ualmindeligt smukt eftermæle som en ædel og gudhengiven kvinde.

Ekstern kilde[redigér | redigér wikikode]