Beta-blokker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Betablokkere)
Spring til navigation Spring til søgning
Kemisk struktur af propranolol, en af de første beta-blokkere.

Beta-blokkere (også kendt som β-blokkere, beta-receptorblokerende midler, beta-antagonister, beta-adrenerge antagonister, beta adrenoceptor antagonister) er en gruppe lægemidler.

Beta-blokkere påvirker beta-receptoren. Beta-receptorer findes på celler i hjertemuskulaturen, glat muskulatur, luftveje, arterier, nyrer og andre væv der er del af det sympatiske nervesystem og som medvirker til stressresponset, specielt når de påvirkes af adrenalin. Beta-blokkere hæmmer bindingen af adrenalin og andre stresshormoner til receptoren, og svækker derved virkningen af stresshormoner.

Beta-blokkere anvendes til behandling af hypertension, angina pectoris, arytmi, hjerteinsufficiens, tyrotoksikose og forebyggende imod migræne. Visse beta-blokkere anvendes som øjendråber til behandling af grøn stær (glaukom).

Beta-blokkere i klinisk brug[redigér | redigér wikikode]

Følgende beta-blokkere var i klinisk brug i Danmark pr. december 2012 (handelsnavne er anført i parentes):