Bille (adelsslægt)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bille
Først nævnt 1200-tallet
Forfader Jakob Bille (1246) og hans Broder, Thorkel Bille
Sædegård Hvedholm
Yngre grene Bille-Brahe
Bille-Brahe-Selby
Sidste mandlig Preben Brahe til Hvedholm
Eksterne henvisninger
Billes på Adelsforeningens hjemmeside
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
For alternative betydninger, se Bille. (Se også artikler, som begynder med Bille)

Bille (også Bilde) er en dansk uradelsslægt, der til tider har været betydningsfuld i Danmark, og som stadig eksisterer i dag. Slægten omfatter også linjerne Bille-Brahe og Bille-Brahe-Selby. Billeætten kendes fra midten af 1200-tallet og førte allerede da sit slægtsnavn.

Våbenskjold[redigér | rediger kildetekst]

Slægten fører et af rødt og sølv delt og tre gange tværdelt, af en vildmand holdt skjold, på hjelmen to af rødt og sølv tre gange tværdelte vesselhorn, hvert besat med 4 påfuglefjer og derimellem en påfuglefjer. Et lignende våben førtes af de i 1500-tallet uddøde Biller i Schlesien, der altså synes at have fælles herkomst med de danske Biller. Også slægten Ebersbach i Schlesien har ført Billevåbnet.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Bille-Brahes våben. Som ovenstående

Billeætten kendes fra midten af 13. århundrede og førte allerede da sit slægtsnavn. De første mænd af navnet Bille, som kendes historisk, er hr. Jakob Bille (1246) og hans Broder, Thorkel Bille, hvis søn Niels Thorkilsen 1267 blev sat i band som Erik Glippings tilhænger i dennes strid med ærkebiskop Jakob Erlandsen. Den sammenhængende slægtrække begynder ved 1300 med Jon Bille, hvis sønnesøn Esbern Nielsen 1365 var kongens kansler, og hans brodersøn var Lunds ærkebisp Peder Lykke, der sad på koncilet i Konstanz 1415; bispens brodersøn, hr. Torbern Bille, var den første ejer af Svanholm, som i 200 år var og nu atter i over 100 år har været i slægtens besiddelse. Gennem Torbern Billes sønnesøn, Århusbispen Ove Bille og rigshovmesteren Esge Bille osv., nåede slægten den rigdom, magt og indflydelse, som i de følgende århundreder stiller den fremmest i rækken blandt de danske adelsætter.

En stor mængde af landets største og bekendteste gårde kom efterhånden i Billernes eje. Således: Allindemagle, Solbjerg, Svanholm, Bjergbygård, Egede, Sandholt, Søholm, Bregentved, Hvedholm, Kærsgård, Rynkebygård, Billeskov, Skjerrildgård, Ørumgård, Tirsbæk, Holbækgård, Stenalt, Fårupgård, Egeskov, Møllerup, Billeshave, Bjørnsholm, Bangsbo, Mejlgård, Sødal, Restrup, Truelsholm, Billesbølle, Havrelykke, Vallø, Holsegaard, Lyngbygård, Mogenstrup, Ellinge, Ørtofte, Nielstrup, Vanås, Næsbyholm, Rosendal, Billesholm, Gammel Køgegård, Vrejlev Kloster, Årup, Hejselt, Gjorslev, Valdbygård, Hvidkilde, Rønnovsholm, Damsbo, Brobygård, Flenstofte, Avnsbjerg, Marsvinslund, Hersomgård, Vindum Overgård, Løgismose, Steensgård, Østrupgård, Bjørnemose.

Med hr. Torbern Billes nærmeste efterkommere delte slægten sig i talrige linjer. Sønnen Bent Bille stiftede Egede-Søholm-linjen, af hvilken hr. Anders Bille til Søholm er den bekendteste, sønnesønnen Knud Bille Kjærsgård-linjen, dennes broder Esge Bille Svanholm-linjen og sønnesønnen Claus Bille Allinde-linjen. Af disse linjer uddøde Egede-Søholm-linjen 1590 med Erik Bille, Svanholm-linjen 1689 med Gabriel Bille og Allinde-linjen 1717 med Erik Bille Kjærsgård-linjen blomstrer endnu i den grevelige linje Bille-Brahe. Da Brahe-ættens sidste mand, Preben Brahe til Hvedholm, som 1751 blev oprettet til stamhus, døde 1786, gik hans navn og godser over til Bille-ætten. Gehejmekonferensråd Henrik Bille (1709-1789), hvis faster, Henrikke Sophie Bille, var moder til Preben Brahe, fik 7. marts 1788 bevilling til at føre de Brahers navn og våben (hans ældste søn Axel Frederik Bille havde 12. januar 1787 fået en lignende bevilling, men døde samme år), og 9. maj 1798 optoges hans anden søn Preben Bille-Brahe i lensgrevelig stand som besidder af Grevskabet Brahesminde, der erigeredes af Hvedholm, Damsbo, Steensgård, Østrupgård, Avernakø og Drejø. Hans sønnesøn, grev Preben Charles Bille-Brahe, som 1867 havde arvet det friherrelige Selbyske Forlods, fik 23. januar 1873 patent på at føre det Selby'ske navn og våben.

Liste over væsentlige medlemmer af slægten[redigér | rediger kildetekst]

Yngre linje[redigér | rediger kildetekst]

De borgerlige Bille-slægter[redigér | rediger kildetekst]

"De blå Bille'r":

Anden borgerlig slægt Bille:

Slægtstilhørsforhold mangler afklaring:

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.