Billedet af Dorian Gray

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 3. mar. 2015, 06:09 af TherasTaneel (diskussion | bidrag) TherasTaneel (diskussion | bidrag) (tilsat infoboks til udfyldelse)
Billedet af Dorian Gray
The Picture of Dorian Gray, 1891
Originaltitel The Picture of Dorian Gray
Forfatter Oscar Wilde
Land Irland
OCLC 53071567

Billedet af Dorian Gray (originaltitel The Picture of Dorian Gray) er en roman af den irske dramatiker, digter og forfatter Oscar Wilde (16. oktober 1854 – 30 november 1900).

Romanen udkom i det engelske tidsskrift Lippincott's Monthly Magazine i 1890 og kom i bogform i 1891. Den er oversat til Dorian Gray, Dorian Grays billede og Billedet af Dorian Gray. Senest af Karen Dinesen på Det lille forlag i 2006.

Handling

Romanen udspiller sig i de højere klasser i England i slutningen af 1800-tallet. Den unge og meget smukke Dorian står model for vennen og maleren Basil Hallward, der er meget betaget af ham. Hallwards ven lord Henry Wotton og Dorian præsenteres for hinanden. Under en samtale i haven overbeviser lord Henry Dorian om, at det eneste, der er værd at beundre ved tilværelsen, er skønhed og ungdom. Når de går i forfald, gør tilværelsen det også. Konfronteret med den skæbne ønsker den forfærdede Dorian, at billedet ville ældes i stedet for ham selv; og han vil tilmed give sin sjæl for at få ønsket opfyldt. Mirakuløst går det i opfyldelse, og Dorian låser portrættet inde i et kammer. For hver grusomhed han begår, bliver portrættet ændret, mens Dorian forbliver ung og smuk. Maleriet er et billede af Dorian Grays egen sjæl, som i takt med hans synder bliver mere og mere frygtindgydende at se på.

Temaer

Romanen har et stærkt Faust-tema.

Under injurieretssagen mod Oscar Wilde (med udgangspunkt i hans homoseksuelle forhold til lord Alfred Douglas (1870-1945)) blev de seksuelle undertoner i Dorian Grays venskab med Hallward og lord Henry brugt som bevis på Wildes homoseksualitet. Især påstås det, at kunstneren Hallwards beundring af Dorian Gray er kærlighedserklæringer. Wilde benægtede ligheden og påpegede, at en kunstner ikke forsøger at lægge sig selv i sit værk. Herefter skrev han det forord til bogen, der er med i oversættelsen fra 2006.

Wilde har udtalt, at Basil Hallward er sådan, som han ser sig selv. Dorian Gray er, som han gerne vil ses af andre, og lord Henry er, som andre ser ham.

Eftermæle

Wildes mor var begejstret for romanen, som hun kaldte "det vidunderligste stykke digtning i dagens fiktion... jeg var nær ved at besvime af den sidste scene". William Butler Yeats kaldte det også "en vidunderlig bog". Ellers var kritikken i overvejende grad negativ. The Chronicle kritiserede historiens "kvindagtige frivolitet, udstuderede uoprigtighed, teatralske kynisme, flabede filosofering, og det giftige kølvand af grel vulgaritet". St James Gazette syntes, bogen burde forbydes af myndighederne, og desuden at den var "kedsommelig". Wildes følelser for sin kone reflekteres måske i Dorians iskolde betragtning: "Der er altid noget latterligt ved følelserne hos de mennesker, man har holdt op med at elske." [1]

Romanen er filmatiseret flere omgange. Mest kendt er The Picture of Dorian Gray fra 1945. Der er også en version fra 1976, samt en version fra 2009 med den kortere titel Dorian Gray.

Desuden er Dorian Gray en af personerne i filmen Det hemmelighedsfulde selskab fra 2003. Her spilles han af Stuart Townsend.

Henvisninger

  1. ^ Barbara Belford: Oscar Wilde – a certain genius (s. 174-5), forlaget Bloomsbury, London 2000, ISBN 0-7475-5027-1

Eksterne henvisninger