Moskeen i Rovsingsgade

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Hamad Bin Khalifa Civilisation Center set fra Rovsingsgade.

Moskeen i Rovsingsgade eller Khayr el-Barriya-moskeen er en sunnimuslimsk moské og et islamisk kulturcenter i Rovsingsgade beliggende i Hamad Bin Khalifa Civilisation Center[1] på hjørnet af Vingelodden på det Ydre Nørrebro i København. Moskéen blev indviet den 19. juni 2014 og er den første moske i Danmark med en tilhørende minaret.[2]

Bygherre for projektet var Københavns Store Fond, der blev oprettet under Dansk Islamisk Råd i 2008. Moskéen er tegnet af Metin Aydin, arkitekt MAA hos det østjyske arkitektbureau Johannsen Arkitekter.[1]

Udover en moské indeholder centret et dagcenter for ældre og et videnscenter og aktiviteter for unge.

Byggeriet af moskeen blev finansieret af Qatars Fader Emir Sheikh Hamad bin Khalifa al-Thani,[3] hvilket i forbindelse med moskeens indvielse medførte en del kritik af moskeen og dens grundlag.[4] Ved indvielsen deltog Qatars minister for religiøse anliggender, Ghait Al Karawi.[5]

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

IslamStub
Denne islamartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
DanskStub
Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Bygning eller seværdighed