Biogas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Biogasanlægget ved Spørring nord for Århus drives af Aktieselskabet Bånlev Biogas. Bånlev står for Biogas Århus Nord Leverandørforening, – Det var tidligere Århus Kommunes Biogasanlæg

Biogas opstår ved nedbrydningsprocesser overalt i naturen. Gassen består fortrinsvis af methan (CH4). Produktionen af biogas foregår kun under anaerobe forhold, da reaktionens katalysator, metanbakteriernes enzymer, kun fungerer under dioxygenfrie forhold.

Stofskifteprocessen kan bl.a. foregå i en mose, hvor den fremstillede metangas betegnes sumpgas. Vandet i mosen er stillestående, og derved opstår der O2-mangel. Nogle mikroorganismer som f.eks. den tidligere omtalte metanbakterie kan leve under anaerobe forhold, hvor de skaffer sig energi ved anaerob respiration:

4 H2 + CO2 → CH4 + 2 H2O.

Da CO2 ofte findes i rigelige mængder under anaerobe forhold, er det vigtigt, at andre mikroorganismer danner H2 igennem gæringsprocesser. Nogle forskere mener, at metanbakterien er flere mia. år gammel, da deres arvemasse afviger markant fra andre bakteriers. Desuden var der for flere mia. år siden intet ilt tilstede på Jorden, så respiration måtte dengang (som nu) foregå under dioxygenfrie forhold.

På et biogasanlæg modtager man biomasse i form af husdyrgødning fra landbrug og organiske produkter fra slagterier, mejerier, husholdninger mfl. Biomassen omdannes i en kæmpe tank, hvor bakterierne får optimale vækstbetingelser:

  • en temperatur fra omkring 35 °C (mesofil) til omkring 52 °C (termofil)
  • reguleret surhedsgrad
  • anaerobe forhold

Den dannede metangas opsamles og brændes senere af, hvorved man udvinder energi f.eks. varme og el. Den afgassede biomasse er et energifattigt gødningsprodukt rigt på næringssalte. Nyttevirkningen ved energiomsætningen i kraftvarmeanlæg er ca. 85 %, heraf 40 % elektricitet og 45 % til udnyttet varme.

Nye forsøg viser, at et gårdanlæg til fremstilling af biogas kan spare op mod 14.000 tons CO2-ækvivalenter pr. år. Besparelsen i biogasfællesanlæg er ca. 90 kg CO2-ækvivalenter pr. tons biomasse der afgasses. Heraf stammer ca. 40 kg. fra den mængde naturgas der erstattes. Yderligere ca. 45 kg. skyldes at metantabet fra gylletanke mindskes og via energiudnyttelsen omdannes til CO2, idet nemlig metan har en ca. 21 gange kraftigere drivhuseffekt end CO2,og endelig er der en reduktion som følge af lavere tab af lattergas (N2O) ved udbringning af afgasset husdyrgødning sammenlignet med rågylle.


Dertil kommer, at den afgassede biomasse har en bedre gødningseffekt end rågylle. Denne fordel kan yderligere øges, hvis man separerer den afgassede biomasse i en tør del og en vandig del. I den tørre del vil hovedparten af fosforet findes, mens kvælstofindholdet primært findes i væskedelen. Især den bedre udnyttelse af kvælstofindholdet indebærer en betydelig energibesparelse, da der herved kan spares i forbruget af handelsgødning, der skal fremstilles ved forbrug af el og fossile brændstoffer.

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: