Birger Lindberg Møller
| Birger Lindberg Møller | |
|---|---|
| Født |
17. november 1946 (77 år)  |
| Nationalitet |
 Dansk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Københavns Universitet |
| Tilknyttet |
Københavns Universitet |
| Medlem af |
Videnskabernes Selskab |
| Beskæftigelse |
Biokemiker, biolog |
| Fagområde |
Syntesebiologi |
| Deltog i |
World Economic Forum åresmøde 2015 |
| Arbejdsgiver |
Carlsberg Laboratorium, Københavns Universitet (fra 1980), Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Dannebrogordenen (1995, 2014), Villum Kann Rasmussens Årslegat (2007) |
| Eksterne henvisninger | |
|
Birger Lindberg Møllers hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Birger Lindberg Møller R.¹ (født 17. november 1946[1]) er en dansk plantebiolog og professor på og centerleder for Center for Syntetisk Biologi på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han forsker i planters biokemi og syntetisk biologi.[2]
Uddannelse og karriere[redigér | rediger kildetekst]
Møller blev uddannet i biokemi på Københavns Universitet i 1972, og læste herefter en ph.d. i organisk kemi og biokemi samme sted, som han færdiggjorde i 1975. Han blev dr.scient. i 1984 med en disputats om planters fotosyntese.[3]
Han havde en række ansættelser med fondsmidler på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, University of California og Carlsberg Laboratorium i perioden 1972-1984. Hos Carlsberg var han Niels Bohr Fellow under Videnskabernes Selskab. Han blev forskningsprofessor på Institut for Plantefysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 1984, og i 1990 udnævnt som professor i plantebiokemi samme sted. Fra 1998-2007 var han leder af Center for Molekylær Plantefysiologi (finansieret af Danmarks Grundforskningsfond) ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, der i dag er lagt ind under Københavns Universitet.[3]
I 2014-2015 var han direktør for Carlsberg Laboratorium.[4]
Møller er aktivt involveret i samarbejde med og vejledning af do-it-yourself communities og deltager i debatter om muligheder, risici og etik i forbindelse med syntetisk biologi. Han er valgt medlem af Det Kongelige Danske Videnskabsakademi og medlem af International Human Rights Network of Academic and Scholarly Societies, Washington. I 2007 blev han tildelt VILLUM Kann Rasmussens forskningspris, den største danske forskningspris (350.000 euro). I 2013 modtog han et ERC Advanced Grant og i 2015 et ERC PoC Grant. Hans nuværende forskningsgruppe er finansieret af bevillinger fra Novo Nordisk Fonden og fra Carlsbergfondet.[4]
Han har udgivet over 400 videnskabelige artikler og har et h-index på 72 i følge Web of Science. [5]
Hæder[redigér | rediger kildetekst]
- Priser[4]
- 1994: Carlsberg Forskerprisen
- 1994: Direktør Ib Henriksens Forskerpris
- 1995: Ridder af Dannebrog
- 2003: SPPS formidlingspris
- 2004: Fremtidsprisen, Akademiet for Fremtidsforskning
- 2007: Villum Kann Rasmussens Årslegat, Villum Fonden[3]
- 2009: Æresdoktor, Umeå Universitet
- 2013: Æresprofessor University of Queensland
- 2014: Ridder af Dannebrog af første grad
- Videnskabsakademier
- Videnskabernes Selskab[6]
- Danmarks Naturvidenskabelige Akademi
- Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Birger Lindberg Møller. Altinget.dk. Hentet 25/9-2020
- ^ Profile Birger Lindberg Møller. Københavns Universitet. Hentet 25/9-2020
- ^ a b c Tidligere årslegatmodtagere. Velux Fonden. Hentet 18/9-2020
- ^ a b c CV - BIRGER LINDBERG MØLLER. Københavns Universitet. Hentet 25/9-2020
- ^ https://www.webofscience.com/wos/author/record/H-2657-2014
- ^ Birger Lindberg Møller. Videnskabernes Selskab. Hentet 25/9-2020