Bisfenol A
Bisfenol A (Andre navne: 4,4'-(Propan-2,2-diyl)diphenol; 4,4'-isopropylidendiphenol; 4,4'-(1-methylethyliden)bisphenol) bruges i mange forskellige produkter som plast, maling, lak og lim. Stoffet er svært opløseligt i vand, og det ophobes ikke i særlig høj grad i organismen. Derimod er det mistænkt for at være hormonforstyrrende og for at have skadelig virkning på menneskers og dyrs frugtbarhed.[1] Ifølge forskning har biolog Michael Skinner dokumenteret bl.a. at Bisfenol A giver overvægt og skader reproduktionsevnen i afkom af rotter.[2]
Forår 2016 blev bisfenol A af en EU komité indstillet til at være sundhedsskadeligt for reproduktionsevnen.[3]
- Molvægt: 228,29
- Smeltepunkt: 158-159°C
- Bruttoformel: C15H16O2
- CAS-nummer: 80-05-7
Forekomst i miljøet[redigér | rediger kildetekst]
Der sker erfaringsmæssigt udslip af stoffet under produktion, ved normal brug og under genanvendelse af forskellige elektroniske produkter og affald. Disse udslip havner i recipienten, dvs. vandløb og kystnære havområder, hvor stoffet kan findes i bundslammet. Bisfenol A er tidligere fundet i vandløb, søer og sedimenter i Europa. Bisfenol A er også påvist i fisk i de samme områder og i muslinger og torskelever langs kysten. I nærheden af enkelte store befolkningsområder blev der påvist let forhøjede niveauer i sedimenter. Generelt blev der dog kun fundet lave niveauer i havområderne.
Anvendelsesområder[redigér | rediger kildetekst]
Der bliver hvert år produceret ca. 700.000 ton bisfenol A i EU-området. Størstedelen af det bruges i fremstillingen af plastmaterialet polycarbonat. Dette materiale har mange anvendelser som f.eks. til plastbeholdere, beregnet til mad- og drikkevarer, [4] i elektroniske apparater og i biler. Desuden bruges bisfenol A i maling, lak, lim og gulvbelægninger. Endelig indgår det i de bromerede flammehæmmere, som bruges i datamaskiner i form af stoffet tetrabrombisfenol A, som nedbrydes til henholdsvis brom og bisfenol A.
Stoffets biologiske virkninger[redigér | rediger kildetekst]
Bisfenol A er giftigt for vandlevende organismer. Visse testresultater antyder, at stoffet kan virke hormonforstyrrende på fisk og snegle selv ved lave koncentrationer. Forsøg med pattedyr viste, at stoffet var hormonforstyrrende og nedsatte frugtbarheden, men hvis man kun bruger meget lave doseringer, giver forsøgene modstridende resultater. Derfor er der sat nye undersøgelser i gang.
Bisfenol A er klassificeret som lokalirriterende og allergifremkaldende ved hudkontakt. Desuden er stoffet optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.
EFSA (European Food Safety Authority) har fastsat TDI (tålelig daglig indtagelse) til 0,05 mg/kg kropsvægt. Som sædvanligt har man anvendt en sikkerhedsmargen på 100 gange den mængde, der gav sygelige forandringer hos forsøgsdyr (her: mus).[5]
Canadas sundhedsminister, Tony Clement, siger, at landet indfører forbud mod sutteflasker med indhold af bisfenol a, og at forbuddet træder i kraft, hvis der ikke inden for en høringsperiode på 60 dage kommer nye relevante eller afgørende oplysninger, der taler imod et sådant skridt.[6]
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Kilder/referencer/noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Bisphenol A. Miljøstyrelsen". Arkiveret fra originalen 15. maj 2017. Hentet 24. maj 2017.
- ^ Washington State University (2013, January 24). Jet fuel, plastics exposures cause disease in later generations; Reproductive diseases, obesity. ScienceDaily
- ^ ing.dk: Efter årtiers slagsmål: Nu er bisphenol A officielt sundhedsskadeligt Citat: "...Den afgørende beslutning faldt i slutningen af sidste uge i en komité under EU, der beskæftiger sig med kemikalielovgivningen Reach. Her sagde medlemslandene god for kommissionens indstilling til at klassificere bisphenol A som skadeligt for reproduktionsevnen...Beslutningen indebærer, at bisphenol A som udgangspunkt skal helt udfases og erstattes af andre stoffer. Desuden bliver det forbudt i blandinger, som er direkte i kontakt med huden, herunder rengøringsmidler og kosmetik..."
- ^ Harvard School of Public Health. "BPA, Chemical Used To Make Plastics, Found To Leach From Polycarbonate Drinking Bottles Into Humans." ScienceDaily 22 May 2009. 24 May 2009
- ^ EFSA: Update on bisphenol A (Webside ikke længere tilgængelig) (engelsk)
- ^ Politiken den 11.september 2008: Canada forbyder sutteflasker med kemikalier
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- 12 Worst Hormone-Disrupting Chemicals & Their Health Effects. Livescience
- Norsk miljøværn om bisfenol A Arkiveret 24. december 2005 hos Wayback Machine
- Biosite leksikon
- University of Texas Medical Branch at Galveston (2013, July 17). BPA and chlorine means bad news: Modified forms of bisphenol A found to alter hormone signaling in new, disturbing ways. ScienceDaily