Bjørn Lomborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Bjørn Lomborg
Bjorn lomborg cop15.jpg
Bjørn Lomborg ved COP15 i København, 2009.
Personlig information
Født 6. januar 1965 (53 år)
Frederiksberg
Nationalitet Danmark Dansker
Eksterne henvisninger
www.lomborg.com

Bjørn Lomborg (født 6. januar 1965Frederiksberg) er en dansk politolog og debattør, der er blevet internationalt kendt på grund af bøger og artikler med hovedtesen, at mange forudsigelser og påstande fra miljøforkæmpere er overdrevne. Lomborg var lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, da han i 1998 forfattede en række kronikker i Politiken, der satte gang i en meget omfattende debat om hans udsagn. Senere samme år uddybede han sine kontroversielle synspunkter i bogen Verdens sande tilstand, der også vakte stor international opmærksomhed, da den i 2001 blev udgivet på engelsk med titlen The Sceptical Environmentalist. Lomborg har siden opgivet sin akademiske karriere, men i en række forskellige stillinger og med adskillige bog- og artikeludgivelser udviklet sine synspunkter, bl.a. om den globale opvarmning.

Siden 2012 har han været bosat i Prag.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Tidlig karriere[redigér | redigér wikikode]

Bjørn Lomborg blev kandidat i statskundskab (cand.scient.pol.) i 1991 fra Aarhus Universitet. I 1994 tog han en ph.d.-grad ved Københavns Universitet. Han blev ansat ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet som adjunkt i 1994 og fra 1996 som lektor. I 1994-2001 underviste Bjørn Lomborg bl.a. i statistik på Institut for Statskundskab, og han er derfor ofte blevet omtalt som statistiker. Han er imidlertid ikke cand.stat., men cand.scient.pol., så politolog er den korrekte betegnelse. Det var mens han var ansat som lektor i Aarhus, at han i 1998 skrev de fire kronikker i Politiken, som blev starten på hans berømmelse.

Institut for Miljøvurdering[redigér | redigér wikikode]

Efter en opfordring fra Bjørn Lomborg lod statsminister Anders Fogh Rasmussen oprette et nyt miljøinstitut, Institut for Miljøvurdering (IMV), da Regeringen Anders Fogh Rasmussen I trådte til i 2001,[1] og i februar 2002 blev Lomborg udnævnt til direktør for instituttet, en stilling han dog valgte at forlade efter halvandet år i juli 2004. IMV's bestyrelse udpegede derpå Peter Calow som ny direktør for IMV. Instituttet overlevede dog kun nogle få få år efter Lomborgs afgang, da det i 2007 blev nedlagt som selvstændig institution i forbindelse med oprettelsen af Det Miljøøkonomiske Råd.

Copenhagen Consensus[redigér | redigér wikikode]

Efter arbejdet i IMV vendte Lomborg sommeren 2004 tilbage som lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, men forlod igen sin stilling her den 1. februar 2005.[2] Han var adjungeret professor på Copenhagen Business School 2005-15[3] og fra januar 2006 ansat sammesteds som leder af det med statslige midler nyoprettede Copenhagen Consensus Center, der bl.a. afviklede Copenhagen Consensus-konferencen i 2008.[4] Efter regeringsskiftet i 2011 standsede bevillingen til centeret.[5] Copenhagen Consensus Center forlod derpå CBS, men fortsatte som en privat institution, der i dag drives som en amerikansk organisation med adresse i Massachusetts, fortsat med Bjørn Lomborg som chef.[6]

Bosat i Prag[redigér | redigér wikikode]

I 2012 flyttede Bjørn Lomborg til Prag, hvor han siden har været bosat, efter eget udsagn som en direkte konsekvens af, at den danske stats opbakning til ham og finansielle støtte til hans center bortfaldt.[5] Han rejser dog rundt i verden over halvdelen af året.[7] Blandt en række andre aktiviteter er Lomborg fast klummeskribent for det internationale syndikeringsbureau Project Syndicate, der har en række af verdens største aviser som abonnenter.

Australian Consensus Centre[redigér | redigér wikikode]

I 2014 var Lomborg involveret i planer om at oprette et Consensus Centre i Australien med tilsvarende opgaver som det oprindelige Copenhagen Consensus Center. I samarbejde med bl.a. University of Western Australia blev det i 2014 aftalt, at Lomborg skulle være leder af sådan et center. Efter stærk modstand fra både offentligheden og mange medarbejdere på universitetet blev projektet dog aflyst i maj 2015.[8]

Kronikker og Verdens sande tilstand[redigér | redigér wikikode]

I 1998 skrev Lomborg fire kronikker i Politiken om sine kontroversielle tanker om, at de mest publicerede påstande og forudsigelser om en række miljøproblemer var forkerte. Lomborg var blevet inspireret til kronikkerne af at have læst den amerikanske økonom Julian Simons tilsvarende holdninger.[5] Aviskronikkerne vakte meget stor opsigt i offentligheden, og der fulgte en ophedet debat. Efter Lomborgs udsagn blev der trykt mere end 400 artikler i de større danske dagblade.[9]

Lomborg videreførte sine tanker samme år i bogen Verdens sande tilstand, der udkom på engelsk 2001 som The Sceptical Environmentalist. Den er oversat til en lang række sprog. Alumnenetværket University of Cambridge Programme for Sustainability Leadership valgte i 2007 The Sceptical Environmentalist som en af "top 50 sustainability books" (top 50 bøger om bæredygtighed).[10]

Klagesagen om videnskabelig uredelighed[redigér | redigér wikikode]

I 2002-03 var Lomborg og hans arbejde genstand for en klagesag ved Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, som medierne opmærksomt fulgte med i. Forløbet er gengivet nærmere nedenfor:

Februar 2002:

• 20-2: Biolog Kåre Fog klager til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed over Bjørn Lomborgs bog ”The Sceptical Environmentalist”. Klagen lyder: ”Formålet med at indgive denne klage på dette tidspunkt er at på det tidspunkt hvor bestyrelsen for instituttet skal vælge hvem der skal ansættes, skal de være klar over, at der er tvivl om Bjørn Lomborgs videnskabelige hæderlighed.”

• 26-2: Bjørn Lomborg ansættes som direktør for Institut for Miljøvurdering.

Marts 2002:

• 7-3: Mette Hertz og Henrik Stiesdal klager til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed over avisartikler af Bjørn Lomborg. Klagen er motiveret med, at Lomborg er udnævnt til direktør for Institut for Miljøvurdering.

• 22-3: Stuart Pimm, USA og Jeffe Harvey, Holland klager til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed over Bjørn Lomborgs bog ”The Sceptical Environmentalist”. Klagen er sendt via Kåre Fog. Lomborgs udnævnelse til direktør for Institut for Miljøvurdering indgår i begrundelsen for klagen.

Januar 2003:

• 7-1: Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed erklærer i sin afgørelse, at Lomborgs bog falder ind under begrebet ”objektiv videnskabelig uredelighed” og er ”i klar strid med normerne for god videnskabelig skik”. Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed offentliggør afgørelsen på et pressemøde og på Internettet både på dansk og engelsk.

• 13-1: Foranlediget af debatten ifbm. Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed beslutter IMV’s bestyrelse at fremrykke en ekstern, uafhængig evaluering af Institut for Miljøvurderings første 8 rapporter.

• 14-1: Professor Poul Harremoës forlader Institut for Miljøvurderings bestyrelse i protest over Lomborgs ledelse af IMV.

• I januar blusser debatten om Institut for Miljøvurdering-rapporten ”Pant på engangsemballage?” (den såkaldte ”dåserapport”) op igen i forbindelse med UVVU-sagen.

• 14-1: Affaldskonsulent Erik Jørgensen, Københavns Miljø- og Energikontor klager over dåserapporten til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Jørgensen hævder, at rapporten har udeladt fakta, som er afgørende for rapportens konklusion. Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed afviser at behandle klagen. Ved evaluering af Institut for Miljøvurderings rapporter betegnes dåserapporten som ”forsvarlig” og ”velfunderet”.

• 15-1: Professor Dr. Jur. Peter Pagh klager til ombudsmanden over Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed’s afgørelse, som han finder er ”behæftet med alvorlige retlige mangler.”[11]

• 17-1: Syv samfundsvidenskabelige professorer offentliggør et åbent brev til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, hvori de efterlyser en ”videnskabelig klargøring” fra UVVU. Initiativtager er professor Kjeld Møller Petersen, Syddansk Universitet.

• 18-1: Politiken offentliggør en protestskrivelse mod Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed afgørelsen underskrevet af 286 forskere fra en række videnskabelige miljøer. Initiativtagere er professor David Lando, Københavns Universitet og professor Henrik Lando, Handelshøjskolen.

• 21-1: Ombudsmanden henviser Peter Paghs klage over Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredeligheds afgørelse til Videnskabsministeriet, som UVVU hører under.

Februar 2003:

• 6-2: 640 forskere har skrevet under på en erklæring, der støtter, at Danmark har et organ som UVVU, der ser på videnskabelig uredelighed. Skrivelsen forholder sig ikke til Lomborg-sagen. Initiativtager er professor Jens Rehfeld, Rigshospitalet.

• 13-2: Videnskabsministeriet nedsætter en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvorvidt der er behov for at justere regelgrundlaget for UVVU’s arbejde.

• 13-2: Bjørn Lomborg klager over UVVU’s afgørelse til Videnskabsministeriet, som er ankeinstans for UVVU.

Maj 2003:

• 30-5: Videnskabsministeriets arbejdsgruppe offentliggør deres rapport, hvoraf det fremgår, at UVVU i Lomborgs sag gik ud over, hvad der var hjemmel for i de gældende regler.

December 2003:

• 17-12: Videnskabsministeriet offentliggør en kraftig kritik af UVVU gående ud på, at UVVU ikke har behandlet klagerne over Lomborg efter reglerne.[12]

Cool It[redigér | redigér wikikode]

I september 2007 udgav Lomborg i USA bogen Cool It, hvori han gentager sin skepsis over prioriteringer i miljødebatten samt kritik af Kyoto-aftalen. Lomborg anerkendte igen i Cool it, at menneskets afbrænding af fossile brændstoffer har indflydelse på jordens klima, men anfægtede, at der er videnskabeligt belæg for, at konsekvenserne er så katastrofale som spået. Lomborgs synspunkt var, at menneskeheden står overfor en bred vifte af udfordringer i det nye århundrede, og at den globale opvarmning ikke er den mest presserende ud fra et økonomisk cost-benefit-synspunkt. Lomborg foreslog i Cool it, at en mere langsigtet klimastrategi med beskedne CO2-skatter, en satsning på forskning i ikke-fossile energikilder og energibesparende teknologier skulle erstatte Kyotoaftalens kvoteordninger.

Bogen skabte ligesom forgængerne en del kontroverser. En anmeldelse i avisen Washington Post i september 2007 slutter med at karakterisere bogen som "et skjult angreb på menneskehedens fremtid".[13][14] Samtidig medtog den engelske avis The Guardian Bjørn Lomborg på en liste over 50 personer, som kunne redde jorden.[15]

Bogen blev udgivet på dansk i efteråret 2007 med titlen Køl af. I en kritisk anmeldelse mente Svend Auken, at "Hvis ’Køl af’ skal læses, bør det ske med forsigtighed," og angav for eksempel at en af FN's Klimapanels rapporter "lodret modsiger alle [Lomborgs] påstande om de store omkostninger ved at bremse op for de store klimaforandringer."[16]

Copenhagen Consensus on Climate 2009[redigér | redigér wikikode]

I september 2009 var Lomborg hovedmanden bag konferencen Copenhagen Consensus on Climate, der blev afholdt på Georgetown University i Washington DC. Her blev forskellige løsninger på klimaforandringerne drøftet af en række primært økonomer. Deltagerne prioriterede, at der skulle bruges flere midler på forskning i teknologiske klimaforbedringer (bl.a. forslag om geoengineering og grøn energi, men udtrykte skepsis overfor udbredt brug af CO2-afgifter.[17] Sammen med den amerikanske avis The Wall Street Journal udgav Bjørn Lomborg i løbet af efteråret 2009 en række artikler om verdens ofre for global opvarmning set fra Copenhagen Consensus.

Kritik af videnskabelig troværdighed[redigér | redigér wikikode]

Bjørn Lomborgs artikler i aviser som The Wall Street Journal og The Telegraph er gentagne gange blevet kontrolleret af Climate Feedback, et verdensomspændende netværk af forskere, der kollektivt vurderer troværdigheden af den indflydelsesrige mediedækning af klimaændringer. I alle tilfælde lå den videnskabelige troværdighed mellem "lav" og "meget lav". Climate Feedbacks forskere konkluderer, at Lomborg i ét tilfælde "practices cherry-picking"[18], i et andet tilfælde, at han "had reached his conclusions through cherry-picking from a small subset of the evidence, misrepresenting the results of existing studies, and relying on flawed reasoning"[19], i et tredje tilfælde, at "[his] article [is in] blatant disagreement with available scientific evidence, while the author does not offer adequate evidence to support his statements",[20] og i et fjerde tilfælde, at "The author, Bjorn Lomborg, cherry-picks this specific piece of research and uses it in support of a broad argument against the value of climate policy. He also misrepresents the Paris Agreement to downplay its potential to curb future climate change."[21]

Privatliv[redigér | redigér wikikode]

Lomborg er tillige ifølge eget udsagn homoseksuel og vegetar,[22] og kendt for at gå i jeans og T-shirts, selv til formelle forretningsmøder.[23]

Priser[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Lomoborg bag nyt miljøinstitut. Artikel i Information 30. november 2001.
  2. ^ The Lomborg Story. lomborg-errors.dk, besøgt 12. oktober 2018.
  3. ^ About Bjorn Lomborg. Fra lomborg.dk, besøgt 12. oktober 2018.
  4. ^ Copenhagen Consensus på CBS. Invitation til pressekonference om Copenhagen Consensus Center. CBS' hjemmeside, dateret 21. december 2015.
  5. ^ a b c Om 10 år vil folk holde fast i, at jeg er en idiot. Interview med Bjørn Lomborg i Politiken 6. august 2016.
  6. ^ Copenhagen Consensus Center's hjemmeside, besøgt 12. oktober 2018.
  7. ^ Miljøets megastjerne. Fødselsdagsportræt af Lomborg i Berlingske 6. januar 2015.
  8. ^ Australsk universitet trækker sig fra Lomborg-projekt. Nyhed på DR's hjemmeside, dateret 9. maj 2015.
  9. ^ Biography – Bjørn Lomborg
  10. ^ Visser, Wayne (December 2007): The Top 50 Sustainability Books. Cambridge: Greenleaf Publishing. pp. 256. ISBN 978-1-906093-32-7.
  11. ^ Henvendelse vedrørende UVVU's afgørelse og håndtering af Lomborgsagen. Af Peter Pagh, dateret 15. januar 2003.
  12. ^ Lomborgsagen: Massiv kritik af UVVU. Artikel på Ingeniørens hjemmeside 18. december 2003.
  13. ^ Tim Flannery (9. september 2007). Is It Hot in Here?. Washington Post.  Originale citat: "Cool It is a stealth attack on humanity's future."
  14. ^ Omtale i JyllandsPosten 9/9 2007
  15. ^ a b 50 people who could save the planet | Environment | The Guardian
  16. ^ Svend Auken (20. oktober 2007). Lomborgs hedetur. Politiken. 
  17. ^ Criticism of "Copenhagen Consensus on Climate" 2009. Hjemmesiden lomborg-errors.dk, besøgt 12. oktober 2018.
  18. ^ https://climatefeedback.org/evaluation/wall-street-journal-bjorn-lomborg-alarming-thing-climate-alarmism/
  19. ^ https://climatefeedback.org/evaluation/bjorn-lomborg-overheated-climate-alarm-wall-street-journal/
  20. ^ https://climatefeedback.org/evaluation/the-telegraph-bjorn-lomborg-in-many-ways-global-warming-will-be-good-thing/
  21. ^ https://climatefeedback.org/evaluation/sea-level-rise-those-non-disappearing-pacific-islands-bjorn-lomborg-wall-street-journal/
  22. ^ Lomborg alene i verden. Artikel i Information 2. juni 2007.
  23. ^ Bjørn Lomborg - levevilkårsforedrag. Bjørn Lomborgs side på musiker-boersen.dk, besøgt 12. oktober 2018.
  24. ^ TIME Magazine: TIME 100: Bjorn Lomborg
  25. ^ Influential People – 21st Century – Esquire
  26. ^ Intellectuals—the results « Prospect Magazine

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]