Spring til indhold

Bleak House

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bleak House
Titelblad, første hæfte, marts 1852
ForfatterCharles Dickens
LandEngland
Sprogengelsk
Udgivelsesdato1852-1853

Bleak House er en roman af den engelske forfatter Charles Dickens i 67 kapitler, der først blev publiceret episodevis i 20 hæfter mellem 12. marts 1852 og 12. september 1853. Romanen, der er én af Dickens' længste[1], har talrige personer og flere sidehandlinger og bliver fortalt dels af romanens heltinde, Esther Summerson, og dels af en alvidende fortæller. Centralt i romanen står en meget langvarig og stadig verserende civil retssag - Jarndyce mod Jarndyce - som er under behandling ved den særlige kanslerret (en), og som er opstået ved, at en testator har skrevet flere, indbyrdes uforenelige testamenter. Romanens fiktive retssag havde mange fortilfælde i virkelighedens kanslerret, hvor arvesager havde trukket ud i årtier, og hvor omkostningerne havde ruineret parterne. Romanen, der indeholder 40 illustrationer af Hablot Knight Browne (no), kaldet Phiz, fik et oplagstal på 34.000 eksemplarer, hvilket indbragte Dickens en svimlende fortjeneste på 11.000 Pund.[2][3][4]

Handling

[redigér | rediger kildetekst]
Advarsel! - Handling, afslutning og/eller plot afsløres i det følgende.
Kapitel 1 Frontispiece, Chesney Wold

Jarndyce mod Jarndyce er en uendelig skifteretssag i kanslerretten vedrørende flere testamenter og arvinger. Lady Honoria Dedlock, arving ifølge ét af testamenterne, lever med sin ægtefælle, Sir Leicester Dedlock, på hans ejendom i Chesney Wold i Lincolnshire.

Mens Lady Dedlock lytter til, at familiens sagfører, hr. Tulkinghorn, oplæser en erklæring i sagen, bliver hun klar over, at hun genkender skriften i dokumentet. Synet påvirker hende så meget, at hun er lige ved at besvime, hvilket hr. Tulkinghorn bemærker og giver sig til at undersøge. Han opsporer den kopist, der har skrevet dokumentet af, en fattig mand i London, kendt som "Nemo", som for nylig er død. Den eneste, som kan identificere ham, er en gadefejer, en fattig hjemløs dreng ved navn Jo, der bor i et særlig barsk og fattigt kvarter i byen, Tom-All-Alone's.

Esther Summerson vokser op hos den hårde frk. Barbary, der siger til hende: "Din moder er din skam, og du var hendes". Efter frk. Barbarys død bliver John Jarndyce Esthers værge og engagerer "konversations" Kenge, en sagfører ved kanslerretten, til at tage sig af hendes fremtid. Efter seks års skolegang flytter Esther ind hos Jarndyce i hans hjem, Bleak House. På samme tid påtager Jarndyce sig værgemålet for to andre myndlinge, hans nevøer Richard Carstone og Ada Clare. De er arvinger ifølge et andet af testamenterne i sagen Jarndyce mod Jarndyce; deres værge er arving ifølge et andet testamente, og de to testamenter er i modstrid med hinanden.

Richard og Ada bliver forelskede, men selvom Jarndyce ikke modsætter sig forbindelsen, så fastsætter han, at Richard først må vælge en profession. Richard forsøger først en medicinsk karriere, hvor Esther møder Allan Woodcourt, en læge i huset hos Richards formynder. Da Richard nævner udsigten til en gevinst ved afgørelsen af Jarndyce mod Jarndyce, bønfalder Jarndyce ham om aldrig at sætte sin lid til, hvad han betegner som familieforbandelsen. Richard beslutter at skifte karriere til juraen og skifter senere igen og bruger resten af sine midler på at købe en kommission som militærofficer.

Lady Dedlock forklædt som sin tjenestepige, frøken Hortense, betaler Jo for at føre hende til Nemos grav. I mellemtiden er hr. Tulkinghorn optaget af, om Lady Dedlock bærer på en hemmelighed, som kunne true Sir Leicesters interesser, og overvåger hende derfor konstant, sågar ved at engagere den rigtige frøken Hortense til at udspionere hende. Han får også kriminalinspektør Bucket til at jage Jo ud af byen for at udslette alt, som måtte forbinde Nemo med Dedlock-familien. Esther ser Lady Dedlock i kirken og taler efterfølgende med hende i Chesney Wold.

Kapitel 31 Sygeplejerske og patient

Lady Dedlock opdager, at Esther er hendes eget barn: Sir Leicester véd ikke, at hun før sit ægteskab med ham havde en elsker, kaptajn Hawdon (Nemo), og med ham fik en datter, som hun havde troet var død. Datteren, Esther, blev opfostret af Lady Dedlocks søster, frøken Barbary. Esther bliver syg, antagelig smittet af Jo med kopper, da sygdommen vansirer hende. Lady Dedlock venter, indtil Esther er blevet rask, med at fortælle hende sandheden. Selvom de to kvinder er lykkelige over at være blevet genforenet, siger Lady Dedlock til Esther, at de aldrig må erkende deres forbindelse igen.

Efter at være blevet rask finder Esther ud af, at Richard - efter at have fejlet i flere professioner - har ignoreret Jarndyces råd og forsøger at presse Jarndyce mod Jarndyce til en afgørelse i sin og Adas favør, og som følge deraf har afbrudt forbindelsen til Jarndyce. I processen mister Richard alle sine penge og hans helbred svigter. Han og Ada har i al hemmelighed giftet sig, og Ada er gravid. Esther har sin egen romance, da hr. Woodcourt vender tilbage til England efter at have overlevet et skibsforlis og fortsætter med at søge hendes selskab på trods af hendes vansiring. Esther har imidlertid sagt ja til at gifter sig med sin formynder, den meget ældre Jarndyce.

Hr. Tulkinghorn afskediger Hortense, som han ikke længere har brug for. Han fortæller Lady Dedlock, at han snart vil åbenbare hendes hemmelighed for Sir Leicester. Han vender tilbage til sit kontor, hvor han bliver skudt i hjertet. Kriminalinspektør Bucket mistænker først Lady Dedlock for mordet, men bliver senere klar over, at Hortense er den skyldige.

Da Lady Dedlock bliver klar over, at hun er mistænkt for mord, flygter hun fra hjemmet og efterlader sig en besked med en undskyldning til Sir Leicester for sin handlemåde. Kriminalinspektør Bucket afslører sandheden om Lady Dedlocks fortid for Sir Leicester. Efterfølgende opdager Sir Leicester sin ægtefælles flugt og udsættes for et katastrofalt slagtilfælde, men formår at tilkendegive, at han tilgiver sin ægtefælle og ønsker, at hun vender tilbage.

Kapitel 59 Morgenen

Kriminalinspektør Bucket, som tidligere har undersøgt flere omstændigheder angående Jarndyce mod Jarndyce, indvilliger i at påtage sig Sir Leicesters opgave med at finde Lady Dedlock, og beder Esther om hjælp til at finde hendes moder. Lady Dedlock har ingen viden om sin ægtefælles tilgivelse og om, at hun er blevet renset for mistanke, og vandrer omkring i koldt vejr indtil hun dør på den kirkegård, hvor hendes tidligere elsker ligger begravet. Der finder kriminalinspektør Bucket og Esther hende.

Udviklingen i Jarndyce kontra Jarndyce ser ud til at dreje i en mere fordelagtig retning, da et senere testamente dukker op, som tilbagekalder alle forudgående testamenter og efterlader hovedparten af boet til Richard og Ada. Jarndyce hæver sin forlovelse med Esther, som bliver forlovet med mr. Woodcourt. De tager til kanslerretten for at finde Richard, men bliver ved deres ankomst bekendt med, at sagen om Jarndyce kontra Jarndyce er afsluttet, fordi sagsomkostningerne har lagt beslag på alle midlerne i boet. Richard besvimer, og blod i hans mund gør det klart, at han er i sidste stadie af tuberkulose. Han undskylder over for Jarndyce og dør. Jarndyce tager Ada til sig sammen med hendes lille søn, som hun kalder Richard. Esther og Richard gifter sig og bosætter sig i et hus i Yorkshire, som Jarndyce forærer dem. Parret får senere to døtre.

Mange af romanens sidehistorier drejer sig om mindre bipersoner. En af disse sidehistorier drejer sig om det hårde liv og lykkelige, trods vanskeligheder, ægteskab mellem Caddy Jellyby og Prince Turveydrop. En anden sidehistorie drejer sig om George Rouncewells genopdagelse af sin familie og genforening med sin moder og broder.

Afsløringer af handling, afslutning og/eller plot ender her.

Personer

[redigér | rediger kildetekst]

I romanen indgår godt 80 navngivne personer. Retssagen Jarndyce mod Jarndyce er en central del af romanen, men ingen af de to modparter, der har lagt navn til retssagen, optræder i romanen.

Hovedpersoner

[redigér | rediger kildetekst]
  • Esther Summerson er heltinden. Hun er Dickens' eneste kvindelige fortæller. Esther er opfostret som en forældreløs af sin gudmoder, frøken Barbary, som i virkeligheden er hendes tante. Esther kender ikke sine forældre. Frøken Barbary holder makabre markeringer hvert år på Esthers fødselsdag, hvor hun får at vide, at der ikke er nogen grund til at fejre hendes fødsel, fordi hun er sin moders skam. På grund af sin onde opvækst er hun selvudslettende, selvironisk og glad for enhver bagatel. Opdagelsen af hendes sande identitet skaber en stor del af bogens drama. Til slut kommer det frem, at hun er den illegale datter af Lady Dedlock og kaptajn Hawdon (Nemo).
  • Honoria, Lady Dedlock er den hovmodige og smukke frue på Chesney Wold. Afsløringen af hendes fortid er bærende for en stor del af historien. Før sit ægteskab havde Lady Dedlock en affære med en anden mand og fik barn med ham. Hendes søster fortalte hende ved fødslen, at barnet var dødfødt. Men flere år efter opdager Lady Dedlock, at barnet var i live ved fødslen og er Esther Summerson. I og med at Lady Dedlocks reaktion på oplysningen antyder, at hun gemmer på en hemmelighed fra tiden før sit ægteskab, har hun tiltrukket sig opmærksomhed fra hr. Tulkinghorn, som føler sig bundet af sit forhold til sin klient, Sir Leicester, til at få denne hemmelighed frem. Hen imod romanens slutning dør Lady Dedlock, vanæret efter sin egen opfattelse og overbevist om, at hendes ægtemand aldrig kunne tilgive, hvad hun selv opfatter som sine egne moralske mangler.
  • John Jarndyce er ufrivillig part i retssagen Jarndyce mod Jarndyce, formynder for Richard, Ada og Esther og ejer af Bleak House. Han er en velstående mand, som hjælper mange af de øvrige personer ud fra en kombination af godhed og skyld over den ulykke og menneskelige elendighed forårsaget af sagen Jarndyce mod Jarndyce, som han kalder en familietragedie. I starten forekommer det muligt, at han er Esthers fader, men efter at hun er kommet til hans hus gør han det klart, at han er hendes formynder i forlængelse af en opfordring, han har modtaget nogle år forinden. Han forelsker sig i Esther og ønsker at gifte sig med hende, men opgiver sit forehavende, fordi hun elsker hr. Woodcourt.
Kapitel 51 Lys
  • Richard Carstone er undergivet kanslerrettens tilsyn i sagen Jarndyce mod Jarndyce. Han er ligefrem og sympatisk, men uansvarlig og svingende, og indfanges af fortryllelsen ved retssagen. I slutningen af romanen - lige efter retssagens afslutning - dør han, udmarvet af sin uforsigtighed med at stole fast på et gunstigt udfald af retssagen.
  • Ada Clare er en anden ung, undergivet kanslerrettens tilsyn i sagen Jarndyce mod Jarndyce. Hun forelsker sig i Richard Carstone, som er en fjern nevø. De gifter sig i al hemmelighed, og hun føder Richards barn. Hun er Esthers nære veninde.
  • Harold Skimpole er ven med John Jarndyce. Han er uansvarlig, selvisk, amoralsk og kender ikke til anger. Han karakteriserer ofte sig selv som et barn. Han hævder, at han ikke forstår menneskelige relationer, omstændigheder og samfundsforhold, men forstår dem i virkelighed ganske godt, hvilket han viser, da han hverver Richard og Esther til at betale fogeden, som har arresteret ham på grund af en gældspost. Han har tiltro til, at Richard og Ada vil kunne opnå kredit med deres forventninger i forhold til Jarndyce mod Jarndyce, og erklærer sin hensigt om at begynde at "ære dem" ved at lade dem betale nogle af sine gældsposter.
  • Lawrence Boythorn er én af John Jarndyces gamle venner og forhenværende soldat, som taler i superlativer, meget højlydt og hårdt, men godhjertet. Boythorn har tidligere været forlovet med og meget forelsket i en kvinde, der forlod ham uden at give ham nogen forklaring. Det var frøken Barbary, som opgav sit tidligere liv og Boythorn, da hun overtog Esther fra sin søster. Boythorn er også nabo til Sir Leicester Dedlock, med hvem han er involveret i et episk virvar af retssager om en vejret hen over Boythorns ejendom, som Sir Leicester hævder, han har ret til at lukke.
  • Sir Leicester Dedlock er en gnaven baronet, meget ældre end sin ægtefælle. Dedlock er en tankeløs konservativ, som anser Jarndyce mod Jarndyce sagen for at være en udmærkelse for en mand af hans slægt. På den anden side er han vist som en kærlig og hengiven ægtemand for Lady Dedlock, selv efter han bliver bekendt med hendes hemmelighed.
  • Hr. Tulkinghorn er Sir Leicesters sagfører. Han er loyal over for sine klienter, men nyder og forfølger den magt, som hans kontrol over deres hemmeligheder, giver ham. Han bliver bekendt med Lady Dedlocks fortid og forsøger at styre hendes opførsel for at bevare Sir Leicesters renommé og gode navn, og mordet på Tulkinghorn giver Dickens muligheden for at væve et detektivdrama ind i romanens afsluttende kapitler.
  • Hr. Snagsby er den sky ejer af en juridisk papirhandel, som overlod juridisk kopistskribentarbejde til Nemo. Snagsby bliver involveret i Tulkinghorns og kriminalinspektør Buckets hemmeligheder. Han er eneste ven med Jo og giver småmønter til dem, han har undt af.
Kapitel 3 Den lille gamle dame
  • Frøken Flite er en ældre excentriker, hvis familie er blevet ødelagt af en langvarig kanslerretssag i lighed med Jarndyce mod Jarndyce. Hendes besættelse og fascination af kanslerretten veksler mellem komedie og tragedie. Hun har et stort antal småfugle, som hun siger vil blive sluppet fri på "dommens dag".
  • William Guppy er en kontorist hos sagførerfirmaet Kenge og Carboy. Han bliver betaget af Esther og tilbyder hende ægteskab, hvilket hun afslår. Efter at Esther bliver klar over, at Lady Dedlock er hendes moder, beder hun ved et møde hr. Guppy om at ophøre med at undersøge hendes fortid. Han frygter, at mødet drejer sig om at tage imod hans ægteskabstilbud, som han ikke længere ønsker at forfølge nu, da hun er vansiret af kopper. Han er lettet, da hun forklarer sin virkelige hensigt, og går med til at gøre alt i hans magt for at beskytte hendes privatliv for fremtiden. Efter at han er blevet sagfører og klar til at starte sin egen praksis, frier han igen til Esther, som afslår uden at fortælle ham, at hun er forlovet med Woodcourt.
  • Hr. Bucket er en kriminalinspektør, som foretager flere efterforskninger i romanen, især efterforskningen af mordet på Tulkinghorn. Han er bemærkelsesværdig ved at være én af de første detektiver i engelsk litteratur.
  • Hr. George er en tidligere soldat, som engang gjorde tjeneste under Nemo, og er ejer af en skydebane i London, hvor han tilbyder øvelse i fægtning og skydning. Han bliver frikendt som den første mistænkte i mordet på Tulkinghorn, men hans sande identitet bliver mod hans ønske afsløret over for hans moder: Han er George Rouncewell, søn af husholdersken hos Dedlocks, fru Rouncewell, som byder ham velkommen tilbage til Chesney Wold. Han ender i romanen med at være livtjener for den ramte Sir Leicester Dedlock.
  • Caddy (Caroline) Jellyby er Esthers ven og sekretær for sin moder. Caddy skammer sig over sin mangel på manerer, men Esthers venskab går hende til hjertet. Caddy forelsker sig i Prince Turveydrop, gifter sig med ham og får et barn.
Kapitel 33 Til aftalt tid
  • Krook er en klude- og flaskehandler og en samler af dokumenter. Han er vært i det hus, hvor Nemo og frøken Flite bor, og hvor Nemo dør. Krook lader til at leve af gin. Han dør af et tilfælde af spontan selvantændelse - noget Dickens troede på kunne forekomme, men som nogle kritikere tog afstand fra som usandsynligt. Blandt de stakkevis af dokumenter, der som en besættelse er hamstret af den analfabetiske Krook findes nøglen til løsning af sagen Jarndyce mod Jarndyce.
  • Jo er en lille dreng, som lever på gaden og forsøger at opretholde livet som gadefejer. Jo var den eneste, som Nemo havde nogen rigtig forbindelse med. Nemo gav udtryk for en faderlignende interesse for Jo - noget som intet andet menneske nogensinde havde gjort - og delte sine få penge med ham. Jo bliver indkaldt til at vidne i undersøgelsen af Nemos død, men kan ikke oplyse noget af værdi. Alligvel betaler Tulkinghorn kriminalinspektør Bucket for at jagte Jo og tvinge ham til at fjerne sig (forlade London), fordi Tulkinghorn frygter, at Jo kunne have en viden om forbindelsen mellem Nemo og Dedlocks. Jo dør til sidst af lungebetændelse - en komplikation fra en tidligere koppesmitte, som også rammer Esther, som er lige ved at dø af den.
  • Allan Woodcourt er en kirurg og et venligt og omsorgsfuldt menneske, som er dybt forelsket i Esther. Hun elsker også ham, men føler sig ude af stand til at gengælde hans kærlighed, ikke alene på grund af sit løfte til John Jarndyce, men også fordi hun frygter, at hendes status som uægte barn vil få Allans moder til at modsætte sig deres forbindelse.
Kapitel 21 Smallweed-familien
  • Joshua Smallweed er en pengeudlåner, en ondsindet, temperamentsfuld mand, som ikke viser nogen nåde over for mennnesker, der skylder ham penge, og som nyder at påføre andre følelsesmæssig smerte. Han gør krav på den afdøde Krooks ejendele i og med, at Smallweeds ægtefælle er Krooks søster og eneste levende slægtning. Smallweed driver også hr. George ud i konkurs ved pludselig at opsige et lån.
  • Hr. Vholes er en sagfører ved kanslerretten, som får Richard Carstone som klient, og som presser alle de sagsomkostninger ud af Richard, som han kan klare at betale, og derefter forlader ham, da Jarndyce mod Jarndyce bliver afsluttet.
  • "Konversations" Kenge er en sagfører ved kanslerretten, som repræsenterer John Jarndyce, og som har sagførerlærlinge på sit kontor, herunder Guppy og i en kortere periode Richard Carstone. Hans største svaghed er hans hang til grandios, prætentiøs og tom retorik.

Bipersoner

[redigér | rediger kildetekst]
  • Hr. Gridley er "manden fra Shropshire", en bonde, der ufrivilligt er part i en kanslerretssag, og som gentagne gange forgæves søger at få Lordkanslerens opmærksomhed, og som truer Tulkinghorn. Han bliver derfor arresteret af kriminalinspektør Bucket, men dør, da hans helbred er brudt sammen efter prøvelserne ved kanslerretten.
  • Nemo (latin for: "Ingen") viser sig at være et alias for kaptajn James Hawdon, en tidligere officer i den britiske hær, som hr. George en gang gjorde tjeneste under. Nemo er en kopist, der afskriver retsdokumenter for hr. Snagsby, og som logerer i den ejendom, hvor Krook har sin marskandiserbutik. Senere, efter at Nemo er fundet død på sit loftsværelse af en overdosis opium, finder man ud af, at han er Lady Dedlocks forhenværende kæreste og far til Esther Summerson.
  • Mrs Snagsby er hr. Snagsbys meget mistænksomme, nysgerrige og eddikesure ægtefælle, som fejlagtigt mistænker hr. Snagsby for at have mange hemmeligheder for hende, herunder at han er far til Jo.
  • Guster er Snagsbys tjenestepige med en tilbøjelighed til gråd og jamren.
  • Neckett er en pengeopkræver, som bliver kaldt "Coavinses" af skyldneren Harold Skimpole, fordi han arbejder for et firma af det navn.
  • Charley er Necketts datter, som af John Jarndyce er ansat til at være tjenestepige for Esther, og som af Skimpole bliver kaldt "lille Coavinses".
  • Tom er Necketts unge søn.
  • Emma er Necketts lille datter.
  • Fru Jellyby er Caddys mor, der er besat af en filantropisk interesse for en obskur afrikansk stamme, men helt uden blik for begrebet næstekærlighed inden for hjemmets fire vægge.
  • Hr. Jellyby er fru Jellybys langmodige ægtemand.
  • Peepy Jellyby er Jellybys unge søn.
Kapitel 23 Et mønster på faderlig anstand
  • Prince Turveydrop er danselærer og ejer af en danseskole.
  • Old Mr Turveydrop er en mester i at føre sig frem, som lever af sin søns virksomhed.
  • Jenny er en teglværksbrænders ægtefælle. Hun behandles dårligt af sin ægtemand, og hendes baby dør. Hun hjælper så sin veninde med at passe hendes barn.
  • Rosa er Lady Dedlocks foretrukne tjenestepige, som Watt Rouncewell ønsker at gifte sig med. Frieriet bliver i første omgang afslået, da den unge mands fader beder om, at Rosa bliver sendt i skole for at blive værdig til hans søns stilling. På en måde er Rosa stand-in for Esther i Lady Dedlock's liv.
  • Hortense er Lady Dedlocks tjenestepige.
  • Fru Rouncewell er oldfrue hos Dedlock-familien på Chesney Wold.
  • Robert Rouncewell, fru Rouncewells voksne søn, er en velstående jernværksejer.
  • Watt Rouncewell er Robert Rouncewells søn.
  • Volumnia Dedlock is en kusine til Sir Leicester Dedlock med en tilbøjelighed til at skrige.
  • Svækket fætter er én af Sir Leicesters slægtninge, som ligger på sofaer og hyppigt kommer med usammenhængende og tvivlsomme tilkendegivelser.
  • Frøken Barbary er Esther's gudmoder og strenge børneopdrager, søster til Lady Dedlock
Kapitel 25 Hr. Chadband 'udvikler' et vanskeligt emne
  • Rachael Chadband er en forhenværende tjenestepige hos frøken Barbary, senere gift med hr. Chadband.
  • Hr. Chadband er en slesk prædikant, gift med Rachel Chadband
  • Fru Smallweed er gift med hr. Smallweed og søster til Krook; hun lider af demens.
  • Bart (Bartholomew) Smallweed er barnebarn af Smallweeds, tvillingebror til Judy Smallweed og ven af hr. Guppy.
  • Judy (Judith) Smallweed er barnebarn af Smallweeds, tvillingesøster til Bart Smallweed.
  • Tony Jobling, alias Hr. Weevle, er ven til William Guppy.
  • Fru Guppy er William Guppys aldredende moder.
  • Phil Squod er en undseelig assistent på skydebanen hos hr. George.
  • Matthew Bagnet er forhenværende artillerist, ven med hr. George, og handler med musikinstrumenter.
  • Mrs Bagnet er ægtefælle til Matthew Bagnet.
  • Woolwich er Bagnets søn.
  • Quebec er Bagnets ældre datter.
  • Malta er Bagnets yngre datter.
  • Fru Woodcourt er Allan Woodcourts moder, som er enke.
  • Mrs Pardiggle er en kvinde, som udfører filantropisk arbejde for de fattige, men ikke kan se, at hendes bestræbelser er uforskammede og arrogante, og ikke gør nogen som helst nytte. Hun påtvinger sine fem unge sønner sine aktiviteter, men de gør helt åbenbart oprør imod hende.
  • Arethusa Skimpole er hr. Skimpoles "Smukke" datter.
  • Laura Skimpole er hr. Skimpoles "Følelses" daughter.
  • Kitty Skimpole er hr. Skimpoles "Komedie" daughter.
  • Fru Skimpole is hr. Skimpoles svagelige ægtefælle, som er træt af sin mand og hans levevis.
  • Bayham Badger er en læge, hos hvem Richard Carstone en tid studerer medicin.
  • Fru Badger er ægtefælle til Bayham Badger, som er hendes tredje mand. Hendes tidligere ægtemænd, der begge er døde, var kaptajn Swosser og professor Dingo.

Litterær analyse

[redigér | rediger kildetekst]

Handlingen udspiller sig i 1830’erne i og omkring London samt i grevskaberne Lincolnshire (Chesney Wold) og Hertfordshire (Bleak House i St. Albans). Bleak House er nok den kompositorisk mest indviklede og mest ambitiøse af alle Dickens romaner. Dickens er her på højden af sine evner og skildrer ikke blot udsnit og typer af engelsk liv, men giver en stort anlagt billede af hele datidens England, hvor hans egen stemme optræder sammen med en blanding af juridisk sprog, embedsmandssprog, forretningssprog og bibelsk sprog, som han overdriver og parodierer. Ved romanens fremkomst var kritikken blandet. Nogle kritikere talte ligefrem om, at hans forfatterskab var i trist tilbagegang. Først i midten af 1900-tallet genvandt romanen sin status. Den har siden været den mest analyserede af alle Dickens’ bøger, og den er kommet mere og mere i forgrunden i den moderne Dickens-forskning. Centralt i romanen står en indædt samfundskritik af det britiske retsvæsen. Herom siger romanens alvidende fortæller i kapitel 39 i sin ironiske verdensmandstone: "Hovedprincippet i britisk retsvæsen er, at det skal skaffe sig selv noget at gøre. Der er i hvert fald ikke noget andet klart og i alle dets smalle og snoede veje kortlagt princip at få øje på. Men når man ser det i det lys, er der konsekvens i vejnettet, det er ikke den uhyrlige labyrint, lægfolk sommetider tror. Hvis lægfolk bare en gang for alle fik øjnene op for, at hovedprincippet er at skaffe sig selv noget at gøre på deres bekostning, ville de holde op med at kværulere." I romanen udmønter kritikken sig konkret i forhold til én af retsvæsenets institutioner, kanslerretten. Dickens lader uretten repræsentere ved et af selve retfærdighedens officielle organer og én af landets gamle, hævdvundne institutioner. Skildringen af kancelliretten blev kritiseret som overdreven, men der var i samtiden lignende endeløse arvesager med enorme sagsomkostninger. Idéen til den konkrete arvesag fik Dickens fra en anden arvesag efter en mand, som var død i 1778 og havde efterladt sig 1½ million Pund. Den sag var endnu ikke afsluttet, da romanen blev skrevet, og det var den stadig ikke, da én af arvingerne døde i 1915, hvor sagsomkostningerne var løbet op i 250.000 Pund. I Bleak House lader Dickens ikke det onde repræsentere af individer. Der er ingen skurke i romanen. Der er en mængde lavsindede og ubehagelige personer, men de er kun produkter af større, upersonlige kræfter. De fleste fremtrædende personer er på en eller anden måde enten direkte implicerede i kancellirettens endeløse arvesag, Jarndyce mod Jarndyce – det absurde ligger allerede i navnet: en sag mellem to af samme navn – en sag som spreder ulykke og død omkring sig, eller på anden måde forbundet til kancelliretten: unge sagførerkontorister, ågerkarle, den fornemme sagfører Tulkinghorn, hans lyssky kollega Vholes, papirhandleren Snagsby med hans afskyelige kone og familiens sjælesørger, den forspiste vækkelsesprædikant Chadband, den opiumsafhængige kopist Nemo, marskandiseren Krook med de mange kasserede retsdokumenter og pengeudlåneren Smallweed, som får udlagt boet efter Krook for at lede efter afslørende retsdokumenter, der kan omsættes til penge. Og der er kancellirettens direkte ofre: Frøken Flite, som er blevet gal af at vente på dens afgørelse, og Richard Carstone, som får sit liv ødelagt og til sidst dør af samme årsag. Kancelliretten er centrum I det hele. De fleste af romanens personer er stykket sammen af forskellige bekendte af Dickens, men livsnyderen og snylteren Harold Skimpole menes med sikkerhed at være skabt over hans ven, forfatteren Leigh Hunt. Det er i øvrigt påfaldende, at Dickens i denne roman næsten helt undlader at idealisere de jævne personer, som har ellers plejer; flere er skildret som fordrukne og brutaliserede.[2][3][4]

Danske oversættelser

[redigér | rediger kildetekst]

Romanen blev første gang publiceret i en dansk oversættelse ved cand.jur. Adam Ludvig Joachim Moltke (1805-1872). Oversættelsen blev bragt som føljeton i bladet Fædrelandet fra marts 1852 til september 1853.

Den anden oversættelse til dansk er foretaget af lektor, cand.mag. Eva Hemmer Hansen (1913-1983) og udgivet i 1976 på Hernovs Forlag i to bind med de originale illustrationer af Hâblot Knight Browne (Phiz).

Filmatiseringer

[redigér | rediger kildetekst]

BBC lavede en filmversion i 1984, men den bedste filmatisering er BBC's mesterværk fra 2005.[2]

Udvalgte illustrationer

[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ 876 sider i Eva Hemmer Hansens oversættelse til dansk 1976
  2. 1 2 3 Schrøder, Vibeke: Den rejsende
  3. 1 2 Verdens litteratur historie, bind 8, Politikens Forlag 1973
  4. 1 2 Bodelsen, C.A.: Dickens og hans bøger
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bleak_House&oldid=12308647"