Bologna

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler byen. Opslagsordet har også en anden betydning, se Bologna (provins).

BolognaRediger på Wikidata
byvåben byflag
Bologna-Stemma.svg Flag of Bologna.svg
Collage Bologna.jpg
Overblik
Land Italien Italien
Borgmester
(fra 2011)
Virginio Merola
(PD)
Region Emilia-Romagna
Metroområde Bologna
Postnr. 40121–40141Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 388.367 (2017)[1]Rediger på Wikidata
 - Areal 141 km²
 - Befolkningstæthed 2.757 pr. km²
Metroområde 530.000[2] (2016)
Provins 1.009.828[3] (2017)
 - Areal 3.703 km²
 - Befolkningstæthed 272,71 pr. km²
Andet
Tidszone UTC+1 (normaltid)
UTC+2 (sommertid)Rediger på Wikidata
Højde m.o.h. 54 mRediger på Wikidata
Hjemmeside www.comune.bologna.it
Oversigtskort
Emilia-Romagnas beliggenhed i Italien
Emilia-Romagnas beliggenhed i Italien
Bologna provins
Bologna provins

Koordinater: 44°29′38″N 11°20′34″Ø / 44.49389°N 11.34278°Ø / 44.49389; 11.34278 Bologna er hovedstad i Emilia-Romagna-regionen i det centrale Italien. Bologna har 388.367(2017)[1] indbyggere, og ligger i Bologna metroområde, der har 1.010.389 indbyggere. Byen er grundlagt af etruskerne omkring 534 f.Kr. under navnet Felsina. I det 16. århundrede kom byen under Pavestaten.

Bologna er kendt for sit universitet, der er grundlagt i 1088 og dermed det ældste i Europa. Universitetet gjorde, at der var et stort behov for billige boliger i byen. Derfor opstod byens karakteristiske overdækkede fortove, idet det forøgede areal ved at bygge førstesalen større end stueetagen var "gratis".

Byen er kendt for sit fodboldhold og for at lægge areal til Lamborghini-fabrikkerne.

Tårnbyen[redigér | redigér wikikode]

Bologna kaldes også la grassa (= den fede) på grund af den fedtholdige mad, som byen er berømt for. Andre kælenavne er la rossa (= den røde) på grund af husenes røde mursten og den rådende politiske retning, samt det berømte universitet, la dotta (= de lærde). Ikke mindst kaldes byen la turrita (= det lille tårn) efter de mange tårne, hvoraf de fleste forsvandt i slutningen af 1800-tallet. I dag står 22 tårne tilbage i den gamle bydel; men man mener at have fundet spor efter 180 tårne, og helt sikkert var der omkring 100, hvad der er imponerede nok ud fra de begrensede resurser i middelalderens Italien.[4] Alle større familier havde adgang til et tårn, og ofte gik flere familier sammen i et tårnselskab. Da fik hver familie sin egen etage eller side af tårnet, som den skulle vedligeholde; men blev én enkelt familie indblandet i en fejde, havde den ret til at disponere helt tårnet, som var bygget til krig, ikke til daglig beboelse. For at lette forsvet lå indgangen oftest et godt stykke over jorden. Højden på tårnene kunne være svimlende, helt op til 96 meter.[5]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Bologna ligger ved foden af Appenninerne mellem floderne Reno og Savena i det nordlige Italien. Adriaterhavet ligger omkring 60 km øst for byen.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Bologna
Klimaoversigt (forklaring)
JFMAMJJASOND
 
 
48
 
5
−1
 
 
48
 
8
1
 
 
64
 
13
5
 
 
78
 
18
8
 
 
68
 
23
13
 
 
61
 
27
17
 
 
47
 
30
19
 
 
53
 
30
19
 
 
62
 
26
16
 
 
78
 
20
11
 
 
92
 
14
7
 
 
75
 
7
1
Gennemsnitlige max. og min. temperaturer i °C
Nedbørsmængde i mm
Kilde: Bologna, climate-data.org

Bologna har et fugtigt, subtropisk klima, ifølge Köppens klimaklassifikation Cfa. Vintrene er kølige med gennemsnitlige temperaturer fra -0,6 °C til 5,3 °C i januar, mens somrene er varme med gennemsnitlige temperaturer fra 18,8 °C til 30,3 °C i juli. Nedbøren er moderat og er højere om vinteren end forår og sommer. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 774 mm.

Moline-kanalen, Bologna i oktober.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Antikken[redigér | redigér wikikode]

Byen blev sandsynligvis grundlagt af etruskerne som Felsina i det 6. århundrede f.v.t. Der er fundet spor af ældre landsbybosættelser fra Villanovakulturen under den tidlige jernalder i området, der strækker sig tilbage til 11/10. århundrede f.v.t. Den etruskiske by voksede omkring en helligdom på en bakke og var omgivet af en nekropolis.

I det 4. århundrede f.v.t. erobrede keltiske bojer Felsina. 191 f.v.t. blev byen erobret af romerne og blev fra 189 f.v.t. kaldt Colonia Bononia. Under Consulerne Lucius Valerius Flaccus, Marcus Atilius Seranus og Lucius Valerius Tappo bosatte 3.000 latinske familier sig i området. Med opførelsen af Via Emilia i 187 f.v.t. blev Bononia et trakfikknudepunkt: Her krydsede hovedvejen til Posletten Via Flaminia minor til Arretium. 88 f.v.t. fik beboerne i Bononia som alle byer i Italien fuldt romersk borgerskab i følge Lex Julia. Efter en brand blev den ombygget i det 1. århundrede under Nero.

Som øvrige romerske byer blev Bononia udlagt som et skakbræt omkring gadekrydsett mellem de to hovedgader, Cardo med Decumanus. Seks nord-syd-gående og otte øst-vest-gående gader delte byen ind i karreer, som er bevaret til i dag. Under Romerriget havde Bononia mindst 12.000 indbyggere, men måske op til 30.000 indbyggere. Byen havde mange templer og termer, et teater og et amfiteater. Den blev således omtalt en af de fem rigeste (opulentissimae) byer i Italien af geografen Pomponius Mela.

Middelalderen[redigér | redigér wikikode]

Efter det romerske imperiums fald, blev Bologna en grænsepost af den byzantinske eksarchate af Ravenna gentagne gange fyret af goterne; Det er i denne periode, at den legendariske biskop Petronius ifølge gamle krøniker genopbyggede den ødelagte by og grundlagde St. Stephens basilika. [13] Petronius er stadig æret som protektorens helgen i Bologna.. Efter afslutningen af Romerriget Bologna var en pre udskudt bolværk af Eksarkatet Ravenna, er beskyttet af flere Wall ringe, men ikke omfatter de fleste af den ødelagte romerske by. 728, byen den lombarderne royal Liutprand blev erobret og dermed en del af Lombard. Langobarderne oprettet i Bologna en ny bydel nær Santo Stefano, kaldet i dag Addizione Longobarda i Karl fandt ly under sit besøg 786:e

I det 11. århundrede voksede byen igen som en fri kommune. 1088 'blev |' etableret 'universitetet i Bologna Studio - & nbsp; i dag, den ældste universitet i Europa & nbsp; -, undervist på de mange vigtige lærde i middelalderen, herunder Irnerius. Da byen udvidede sig yderligere, modtog den en ny vægring i det 12. århundrede, en anden blev afsluttet i det 14. århundrede.

Transport[redigér | redigér wikikode]

Bologna Guglielmo Marconi Lufthavn er placeret seks kilometer nordvest for byen og blev opført i 1931. I 2012 ekspederede den knap seks millioner passagerer.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Oplysningen er fra Wikidata, som angiver denne kilde: www.demo.istat.it. Hentet 9. september 2017.
  2. ^ demographia.com: Bologna
  3. ^ Dato Istat - Indbyggertal 30. april 2017.
  4. ^ https://www.atlasobscura.com/places/towers-of-bologna
  5. ^ Hartvig Frisch: Europas kulturhistorie II (s. 339), Gyldendal, 1963

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Italiensk geografiStub
Denne artikel om italiensk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi